Dræbende floskler

Dræbende floskler
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Silja sælger floskler, når hun skriver jobannoncer, og jobbet giver langtfra den mening med tilværelsen, som hun havde forestillet sig. Da en kollega begår selvmord begynder det hele at skride for Silja, der pludselig ser, hvor infiltreret hele hendes verden er af indholdsløse flosker og meningsløs tomhed.
Martin Ellermann sætter i denne roman i den grad det moderne menneskes brister under luppen, og han forstår virkelig at ramme følelser i en på en gang dybsindig, humoristisk og meget poetisk tone.

”Jeg skulle være blevet i en anden tid. Når minder bliver til fornemmelser, er oplevelsen død. Jeg svæver som et frustreret genfærd, der ikke kan finde indgangen til en verden, jeg engang kendte.”

Silja på 35 år arbejder i en verden af floskler. Hun er ansat i et firma, der skriver jobannoncer for virksomheder, der ikke gider skrive dem selv. Silja er dødtræt af jobbet, og føler en ekstrem tomhed og lede det. Virksomheden hun arbejder for forventer omstillingsparate, fleksible, handlekraftige, kreative teamplayere der kan have mange bolde i luften. Hendes arbejdsplads sælger altså ikke alene floskler og klicheer, den er i høj grad skaber af dem.
Men da en af Siljas kollegaer pludselig begår selvmord, begynder Silja at forstå, hvor omfattende flosklerne har infiltreret hendes eget liv og alle omkring hende. Hun føler en forbindelse til den afdøde Charlotte, og i sin søgen efter at forstå Charlottes beslutning begynder hun at indse alt det, som Charlotte  måske allerede forstod.

Der er virkelig mange interessante lag og tematikker i den her bog, og jeg føler mig på mange måder slet ikke færdig med at udforske den efter én læsning. Derfor er det også uden tvivl sådan en bog, som jeg vil vende tilbage til.

Der er ingen tvivl om, at det er sproget, der er en af denne romans virkelige forcer. Martin Ellermann kan, ganske ligesom i debutromanen Sommerdrys, skabe en meget intens stemning i sine fortællinger, fordi han virkelig mestrer særligt billedsproget.
Men det er altså også hans helt særlige evne til at skabe genkendelige følelser og stemninger, som samtidig er krydret med en meget subtil humor.

Martin Ellermann fanger fx virkelig essensen af det klichefyldte karriereræs og den floskelramte managementverden. Chefen Absalonsen er lige dele komisk og forfærdende i sin optræden som leder, der lidt for ivrigt benytter en ansats dødsfald til at agere alfaderlig og omfavnende chef. Ligeledes interessant er kollegaen Fie, der egentlig kun er interesseret i at tale om Charlotte så længe det kan bære lidt spændende sladder med sig, men som ikke giver en døjt for hende det øjeblik nyhedens interesse har lagt sig.
I det hele taget er afdelingens veltilrettelagte og iscenesatte sorgbearbejdning en tragikomisk affære.

Et virkelig interessant aspekt ved romanen er Siljas forhold til chefen. Hun væmmes ved ham og beskriver med afsky hans liderlige og på alle måder upassende adfærd. Alligevel forestiller/fantaserer hun flere gange om fx at kysse ham. Er hun slave af et eller andet mønster med at fantasere om chefen? (En arbejdsplads kliche i sig selv) Eller er det hendes forbindelse til den afdøde Charlotte, der langsomt udvisker grænserne mellem de to individer?

Martin Ellermann beskriver det meningsløse i bare at følge strømmen, og det ligegyldige i at lade sig definere af karriere og andre ydre omstændigheder. Han beskriver det moderne menneskes søgen efter at ”sælge sig selv” i alle livets aspekter; Det handler om at have det rigtige job, rejse de rigtige steder hen og have de mest spændende fritidsinteresserer. Men hvis vi kun definerer os selv ud fra overfladiske værdier, så går vi glip af noget meget mere basalt, ægte og menneskeligt. I romanen beskrives det meget fint, hvordan alkoholen bliver substitutten for indhold, og særligt Siljas indledningsvise brug af den korte momentvise flugt, som alkoholens rus giver hende, er ramt virkelig godt.

Dræbende floskler er en fortælling om det oppustede og indholdsløse sprog, vi mennesker mestrer til fulde i vores søgen efter at iscenesætte os selv og vores verden som interessant. Men det er også en fortælling om det sprog, vi måske samtidig har mistet, det sprog som gør os i stand til at tale med hinanden om noget langt mere ægte og ærligt.

4.1Overall Score

Dræbende floskler

Silja sælger floskler, når hun skriver jobannoncer, og jobbet giver langtfra den mening med tilværelsen, som hun havde forestillet sig. Da en kollega begår selvmord begynder det hele at skride ...

  • plot/historien
    4.1
  • karakterer
    3.8
  • sprog
    4.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?