Den fabelagtige familien Frank er først og fremmest et portræt af fortællerens faster Harriet kaldet Hankie. Hun er dominerende og intrigant, og det er både humoristisk og forargende, når hun folder sine meninger ud og bedriver psykologisk rænkespil med sin familie og omgangskreds.
Romanen er fortalt gennem nevøens synspunkt, og særligt i romanens første del, hvor Hankie beskrives gennem et barns beundrende blik står stærkt. Men i romanens anden del bliver nevøens kamp for løsrivelse og forståelse en lidt unuanceret affære, som også får romanens portræt af faster Hankie til at fremstå en anelse fortærsket.
Michael Frank fortæller historien om sin familie med fokus på den altdominerende faster Hankie, der styrer familien med hård hånd, som har klare meninger om alt og alle, og som bruger folk omkring sig efter forgodtbefindende. Michael vokser op som fasterens yndling, og han er fascineret af hendes markante meninger og vidende livssyn, ligesom han er lykkelig for fasterens kærlighed, som han dog senere oplever er langt fra betingelsesløs, og han bruger det meste af sit voksenliv på at løsrive sig fra fasteren, men også på at forstå hendes person.
Vi har vel alle sammen haft et irriterende familiemedlem, men det er nok de færreste, der har en faster Hankie; hun er dominerende, bestemt og udspekuleret og ganske ligesom hun er det i sin familie er hun romanens altopslugende midtpunkt.
Romaen starter med Michaels unge år, hvor hans fascination af og kærlighed til fasteren er fuldstændig intakt. Det er netop de første kapitler, som er de bedste, for her er fasteren beskrevet gennem et barns beundrende øjne, ligesom det også er gennem et barns uforstående øjne, at de familiekonflikter, hendes person trækker med sig, er beskrevet.
Hankie har sine meninger; hun foragter det mo-DERNE, og giver rask væk andres ting prædikatet ”E.S” – elendig stil, hun bryder sig ikke om sin svigerinde, og har i det hele taget nogle ret klare standarder for, hvem der er gode nok til at være en del af den fabelagtige familien Frank.
Det er faktisk ganske morsom læsning, og der er flere episoder, hvor drengen Michael bliver en uforstående brik i familiens latente stridigheder; som fx scenen mellem hans farmor, Hankies mor og medsammensvorne, og mormor, hvor de hver især laver en portion morgenmad til ham, og beder ham forholde sig til hvilken, der er bedst.
Men det bliver også tåkrummende og ubehageligt, som faster Hankies dominans udvikler sig, og afslører sig som et sygeligt behov for at bestemme og være i konstant fokus. Hankie kan blandt ikke udholde at Michael begynder at få et nært forhold til sin mormor, og hun presser gentagne gange den lille dreng til at vælge mormoren fra til fordel for hende.
Som Michael bliver ældre kæmper han for at frigøre sig fra fasteren, men også for at forstå hendes person og handlinger, ligesom han også prøver at forstå sin onkel Irving, som han mener har ladet sig diktere af fasteren. Det kommer der nogle interessante og voldsomme opgør ud af, som gradvist piller fasterens dominans i familien fra hinanden, uden at det dog forhindrer hende i at opretholde en facade, som om intet er hændt.
Det er et interessant psykologisk portræt, som jeg dog synes forbliver uforløst og måske også en anelse unuanceret. Fortælleren, Michael, når aldrig til en forståelse af sin fasters handlinger, og jeg synes han fastholder et meget entydigt billede af hende. Fx kunne jeg godt savne en større nuancering af hendes handlinger i forbindelse med onklens dødsleje, som jeg synes bliver en ret entydig skildring af en kvinde, der selv i mandens dødsstund fastholder sin totale egoisme. Jeg synes, at en nuancering her ville have klædt bogen og portrættet af den kvinde, som må siges at være bogens egentlige hovedperson.
Ligeledes fremstår nogle af oprørsscenerne mellem Michael og fasteren og onklen med en ret unuanceret skildring af dem som værende egoistiske, selvoptagede og ude af stand til at se situationen fra en anden vinkel end deres egen. Her bliver jeg som læser lidt irriteret på fortælleren, og kunne godt have ønsket mig, at beskrivelsen af disse to mennesker, og i særdelshed faster Hankie havde indeholdt lidt flere facetter end det rendyrkede negative, som tangerer til at fremstå mere som en karikatur end som et helstøbt menneske.
Nu er det naturligvis en erindringsbog, og man må jo købe den præmis, at det er fortællerens erindringer, og at han i sagens natur godt kan have haft denne oplevelse af fasteren. Men det hænger bare skidt sammen med, at fortælleren gentagne gange udtrykker et ønske om at forstå sin faster.
Alt i alt er det en bog, der rummer et interessant om end lidt unuanceret portræt af en særdeles interessant kvinde. Det er både tåkrummende og humoristisk, når karakteren Hankie folder sig ud gennem et barns beundrende blik. Men særligt romanens sidste del, hvor vi følger Michaels kamp for frigørelse fremstår lidt svagere; her bliver det til tider lidt langtrukkent, og den voksne Michael fremstår som fortæller i bogen lidt fraværende. Man føler i hvert fald ikke som læser, at man kommer rigtig ind under huden på ham.