Elizabeth og hundene

”Men netop disse ting: solskin på mit ansigt, fornemmelsen af forår lige om hjørnet, og ingen som helst i nærheden udover en hund – er stadig nok til at få mig til at svulme af lykke. Hvor er det egentlig praktisk. Og så så billigt.”

Elizabeth von Arnim var datter af en rig forretningsmand og blev gennem sit første og andet ægteskab gift ind i henholdsvis den tyske og engelske adel. Hun udgav en del bøger fra debuten i 1898 og frem til sin død. Alle er de kendetegnet ved at tage udgangspunkt i kvinderne og deres syn på verden, og så er hun også kendt for sin humor, når hun med en sagte men skarp facon spidder datidens normer, former og dyder.

I ”Elizabeth og hundene” fortæller hun en slags livshistorie, fortalt gennem historierne om de i alt 14 hunde, hun har haft gennem sit liv.

Læs mere

En vej ud af tågen

”At tænke over livet er at fortælle det, at relatere delene til hinanden. At insistere på et forløb. Men fortællinger er ikke endegyldige sande, de er det mest sande, vi har at sige.”

Det er sjældent, at jeg læser noget, der føles så ærligt og ægte, som ”En vej ud af tågen” gjorde det. Kristian Leth skriver famlende og undersøgende, alt imens han genkalder sig minder fra barndommen og ungdommen, måske i et forsøg på at skrive en forståelse af sin fraværende far frem, eller måske blot for at finde en slags kontrol over sin egen historie. Bagsideteksten er også vævende i sin kategorisering af bogens genre og/eller formål, det er ikke en roman, det er ikke erindringer, det er ikke en selvbiografi – måske et essay?

I så fald må det være et essay om erindringen og erfaringerne, og om de forhold og forbindelser der for altid forandrer og forandres. Særligt kredser Kristian Leth om forholdet til faderen, eller man fristes måske til at sige fraværet af faderen. For måske sætter fraværet af en far større spor end en der er til stede?

Læs mere

Farskibet

Farskibet
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Aldrig helt at forstå
Levende videre som et vidne om, at det kunne du også have gjort
Rummende i mig til trods: Håbet om, at det virkelig var den rigtige beslutning, du endte med at tage”

Hvad kan man sige om Farskibet?
For den lader sig ikke sådan lige opsummere eller forstå med få ord. Med ordene kommer man undertiden til kort; ”At skrive som at feje blade sammen (i blæsevejr!)” som Glenn Bech netop selv skriver. Lige netop det billede beskriver romanen og dens formsprog fantastisk godt, for det er på mange måder en evigt hvirvlende strøm af ord, der omhandler denne barske historie om et selvmord og konsekvenserne af det, om at begribe det ubegribelige, tilgive det utilgivelige og forlige sig med det meningsløse.
Men det er også en barsk fortælling om toksisk maskulinitet og om smerte, der er nedarvet gennem generationer. Det er fortællingen om en ung mands velsagtens insisteren på at bryde den formel med et så sårbart og ærligt skrift, der nærmest klynger sig til at finde meningen og forstå sammenhængen i det, der ikke kan begribes. Netop derfor er formen, der ellers har været noget udskældt blandt nogen, helt fantastisk, for den understøtter jo den tilstand og den famlen i blinde efter mening og måske endnu mere denne søgen efter at afdække det tomrum, som faderens fravær har medført og gøre sig fri af den byrde, som faderens valg har pålagt sønnen. Romanen virker på mange måder som et terapeutisk skrift, en insisteren på at krænge det formløse og smerten ud, og det er det ordene bærer præg af; Det er fyldt af nedslag, afbrudte tanker, gentagne følelser, halvt glemte erindringer og endnu uafsluttede refleksioner.

Læs mere

Opkald fra mælkevejen

Opkald fra mælkevejen
Sprog:
Originalsprog:

Opkald fra mælkevejen er en personlig beretning om en særlig opvækst som omsorgssvigtet overklassebarn i 60’ernes Danmark. Bjørn Poulsen tager i sin fortælling udgangspunkt i sin psykisk syge mor og sit eget kostskoleliv; Udgangspunkt er interessant, men gennem hele romanen giver Bjørn Poulsen trods det personlige emne meget lidt af sig selv og af samme grund bliver det langtrukkent og kedeligt.

Læs mere

Det vanskelige lys

På kun knap 114 sider fortæller kunstneren, forfatteren og familiefaren David sin historie, og særligt fokuserer han på de to frygtelige døgn, hvor familien afventer nyt fra de to ældste sønner, der er draget til Portland for at føre sønnen Jacobos planer om aktiv dødshjælp ud i livet. Han er nemlig plaget af ulidelige smerter efter en trafikulykke.

De tilbageblevne familiemedlemmer kæmper med smerten, sorgen og et lille håb om, at han alligevel vil skifte mening. Det er dog et håb ingen udtaler, for med håbet følger skylden over at ønske ham i live med de frygtelige smerter.

Læs mere

Oplyst

Oplyst
Sprog:
Originalsprog:

En fuldstændig bjergtagende fortælling om en ung kvindes rejse mod selvstændighed. Det er en historie om at elske sin familie, men samtidig være nødt til at søge væk fra den.
Tara Westover fortæller sin historie i en smuk reflekterende stil, og hendes kærlighed til familiens medlemmer, selv dem der har svigtet hende, er så intens, at man fornemmer den gennem siderne. Det her er ikke bare en af de bedste bøger i 2018, det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Læs mere

Alt hvad jeg ved om kærlighed

Sex and the city i London – det er vist den helt hurtige opsummering af Dolly Aldertons bog.
Der både plads til humor og alvor i Aldertons selvbiografiske roman om livet i tyverne.
En fin og hjertevarm fortælling om venskabets betydning og om at finde sig selv i et kaos af jobsøgninger og dårlige dates.

Læs mere

Stillezone

Stillezone
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg havde glædet mig til at læse Stillezone af debuterende Shosha Raymond, først og fremmest fordi bagsideteksten lover en roman om ”at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie” – Det kan jo kun blive interessant, tænkte jeg, hvordan alle disse tematikker skulle formå at blive til en helstøbt fortælling i en roman på kun godt 100 sider?
Det helt enkle svar på spørgsmålet er: Det blev det heller ikke.
Shosha Raymond skriver godt, og hun har tydeligvis en masse historier, som hun brænder for at fortælle, men for mig forblev de desværre uforløst. Det er ganske enkelt en roman, der vil alt for meget på en gang.

Læs mere

Ud af ensomheden

Benedict Wells’ roman er en international bestseller, og det er ikke svært at få øje på, hvad der har tiltalt læserne ved Ud Af Ensomheden; Det er de store følelser, der er på spil i hovedpersonen Jules’ refleksion og tilbageblik over sit eget liv, som rummer enorm sorg og tragedie, men også stor kærlighed.
Det er desværre bare som om, at man samtidig fra forfatterens side har haft et ønske om at skabe stor litteraturkunst ved at smykke fortællingen med dybe refleksioner om livets mening og den menneskelige eksistens – og den del fungerer desværre ikke rigtig, men fortaber sig i stedet i utroværdige dialoger, ligesom klicheerne i øvrigt vælter frem i både bogens plot og karakterer.

Læs mere