Fine fornemmelser

Velkommen til en verden af fordomme, snobberi og ærgerrighed. I Fine fornemmelser møder vi den engelske overklasse og ikke mindst alle de mennesker, der kæmper om dens gunst. Julian Fellowes skriver med en elegant og nøgtern sarkasme, der demonstrerer en stor indsigt i den verden, han skildrer i al sin forlorenhed. Det hele er set gennem øjnene af den tilsyneladende udeforstående fortæller, og netop denne detalje det stærkeste kort i en roman, som sin humor til trods bliver lidt ensformig i længden.

”Edith ved, hvad hun vil have, og aristokraten Charles Broughton er vejen til det. Han tilhører den efterstræbte landadel og står til at arve titlen og familiens gods. Da han frier, siger Edith straks ja og kaster sig ud i tilværelsen blandt den engelske overklasse. Ediths svigermor bliver hendes største konkurrent, da hun fornemmer Edith kun er ude efter grevindetitlen.”

Julian Fellowes er som bekendt manden bag Downton Abbey, hvor vi følger en engelsk aristokratisk familie.  I denne roman byder han også indenfor hos den engelske adel, her er vi dog dels rykket et trin op af den adelige rangstige og befinder os på Broughton hjemsted for Markisen af Uckfield, dels er vi tættere på vores egen tid og befinder os i firserne.

I Fine fornemmelser oplever vi snobberiet i mange former. Vi hører om overklassens regler for opførsel og social omgang, og beskrivelsen af særligt Lady Uckfields kølige overblik og overlegne mestren af sin position er ramt lige på kornet.
Men det er i særdeleshed snobberiet hos alle de mennesker omkring the Uckfields, der er morsomt. Alle dem der så frygtelig gerne vil være en del af overklassens verden, og som gør alt for at lefle og indsmigre sig, og som gang på gang begår den ene sociale faux pas efter den anden. Hvem kunne fx vide, at det er en dødssynd at invitere adelige ud at spise, eller at vise sin begejstring for sit værtsskabs indretning?.
Der er dog et væsentligt minus, for uanset hvor morsomt det end er, så oplevede jeg specielt første halvdel en lille smule gentagende.

Romanens stærkeste kort er dens fortæller. Hovedpersonen er en skuespiller, der nærmest ved et tilfælde bliver en del af familiens inderkreds, og som fortæller Ediths historie som en tilsyneladende objektiv part, der dog ikke holder sig for god til at dømme såvel Uckfields for deres snobbede holdninger samt Edith for hendes ærgerrighed. Samtidig beskriver han løbende sin egen verden indenfor skuespillets verden, og også her hersker en klar rangorden, som vores fortæller igen påberåber sig at være en neutral observant af. Men også her er hans egen deltagelse i snobberiet og alle fordommene ikke til at overse ”Jeg vil nødig lyde snobbet..” indleder han blandt andet en fortælling om livet på settet, - og en sådan indledning understreger jo netop blot det snobbede i enhver efterfølgende udtalelse.

Det er en forfriskende og interessant måde at fortælle historien på. En historie der i sig selv måske er et  lidt småtrivielt ægteskabeligt drama. Karakterne i historien er på mange måder statister i deres egen historie.

Bogens egentlige kerne er fortælleren. Romanens øvrige karakterer fremstår en anelse forudsigelige, deres nuancer til trods, og det interessante ved dem er vel netop, hvordan de fremstilles og opleves af fortælleren, der ikke kan skjule sin fascination af den verden og de sociale spilleregler, han ellers langt hen af vejen foregiver at tage afstand fra.
På den måde fremstiller Fellowes en verden, der er gennemsyret af snobberi. Det er værd at dvæle ved denne detalje, der er romanens absolutte force.

Julian Fellowes sætter snobbede, dobbeltmoralske, bagstræberiske og overfladiske tendenser på dagsordenen, og han gør det med en fin humor og elegance, som dog også giver en distance til sine karakterer. Det ægteskabelige drama fremstår småtrivielt og forudsigeligt, og selvom Fellowes’ altså leverer en ganske humoristisk skildring af overklassen, kan det alene altså ikke fastholde interessen på bogens i alt 368 sider. Det bliver med andre ord en smule langtrukkent.


3.0Overall Score

Fine fornemmelser

Velkommen til en verden af fordomme, snobberi og ærgerrighed. I Fine fornemmelser møder vi den engelske overklasse og ikke mindst alle de mennesker, der kæmper om dens gunst. ...

  • Plot/historien
    3.0

  • karakterer
    2.5

  • sprog og skrivestil
    3.5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?