Happy Hour

Happy hour
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Elvira er tilbage! Hun har i den grad været savnet hos denne læser, og gensynets glæde skuffede ikke. Anne-Sophie Lunding-Sørensen har igen skrevet en på overfladen let satirisk historie om den overvægtige og arbejdssky Elvira, men under overfladen er den et særdeles varmt og empatisk portræt af samfundets svageste, som også rummer en meget subtil kritik af måden vi som samfund i dag behandler netop vores svageste.

Elvira er blevet bordelmutter, og det er sin sag at kæmpe for retfærdighed i en verden af kriminelle og oppumpede muskelmænd. Samtidig har hun lovet at holde øje med rockeren Unos datter, og så skal hun også kæmpe med kommunen, der nu vil have hende i arbejdsprøvning efter at psykologen erklærede hende rask. Der er med andre ord nok at se til for Elvira, der midt i det hele glemmer sin omsorgsfulde kæreste Henry, der gerne vil flytte sammen, og sin tvillingebror Sixten, der endelig er kommet helt ud af sit stofmisbrug.

Der er masser af satire i Anne-Sophie Lunding-Sørensens historie, der først og fremmest er en let og underholdende fortælling med hjertet på rette sted. Det er fx morsomt, da rockeren Uno får et mindre stresssammenbrud over forholdene for en kriminel rocker i dagens Danmark, eller når Elvira føler sig forfulgt af jobcenteret, og snor sig for at undgå arbejdsprøvningen – som om hun ikke har nok at se til!

Men i humoren og den stille trækken på smilebåndet finder vi hurtigt alvoren. Lunding-Sørensen udstiller med sin satire nogle af alle de mange fordomme, som man desværre ofte hører i den offentlige debat. Der er en tendens til at tale om samfundets svageste, som nogen der helt og aldeles selvforskyldt er havnet i deres situation.

Lunding-Sørensen nuancerer med sin satire den dobbelte og tvetydige sandhed i alle fordommene, og hun gør det med en indsigt og en empati, der vender debatten og alle dens spørgsmål en smule på hovedet; Det handler nemlig ikke entydigt om ”hvad man vælger selv”, når faktorer som miljø, udgangspunkt og forudsætninger i høj grad er determinerende.

Anne-Sophie Lunding-Sørensens satire synes måske på overfladen af udstille dem det handler om. Men ved netop at skildre sine karakterer med så stor varme og empati bliver det ganske tydeligt, at satiren i høj grad skal opfattes som projicerende ud på sin læser. For når jeg griner af Elviras krumspring for at undgå at arbejde, hvad er det så i virkeligheden, jeg genkender? Mine egne fordomme?

Pointen i bogen er ganske klar. De mennesker der har det sværest er ikke nogen vi skal misunde eller rakke ned på. Men det er omvendt heller ikke nogen, vi skal undervurdere eller se ned på. Elvira er fx både kreativ og ressourcefuld. Hun er stærk, på trods af de omstændigheder, der har formet hende og knækket hende.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen skildrer mange skæbner i denne historie; Den stressramte rocker, Jose med modeldrømmene og de suspekte venner og selvfølgelig den nu stoffri Sixten, der dog mangler noget i det liv, som ikke længere inkluderer stofferne.

Det er sidste bog om Elvira, og hun fortsætter i denne historie sin udvikling fra de to forgående romaner. Denne gang er jeg især glad for at se hende komme ud med noget af sin vrede, og i det hele taget er hendes udvikling gennem de tre bøger meget troværdigt beskrevet.

Man kan ikke andet end at elske Elvira, når man læser de her bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?