Guds blinde øje og Du blev træl

Guds blinde øje og Du blev træl er en barsk fortælling. Bech Nygaard går helt tæt på de forældreløse pigers håb og frygt og de forskellige skæbner berettes med stor indlevelsesevne; lige fra Fridas naive frygt for graviditet til Frøken Mikkelsens forargelse over systemet. Som læser gribes man! Man hepper på Anne: man håber og græder med hende. Men med de to bøgers tilsammen knap 600 sider kan den totale elendighed godt begynde at blive en anelse for meget.
Særligt velegnet til piger i alderen 10-15 – men kan bestemt også læses af både drenge og voksne.

Guds blinde øje og DU blev træl læste jeg selv for første gang, da jeg var 11-12 år. Sidenhen er det blevet til utallige gensyn med Anne og Ravnsborgs rædsler. De forældreløse pigers frygtelige oplevelser og stærke sammenhold griber mig lige stærkt hver gang, og af samme årsag vurderer jeg, at bogen er en fortælling, der vil ramme såvel børn som voksne.

Guds blinde øje er fortællingen om Anne, der får en barsk start på livet, i det begge hendes forældre dør, den nat hun bliver født. Dette bringer hende til børnehjemmet Ravnsborg, der styres med hård og sadistisk hånd af plejemoderen frøken Edelburg. Her vokser forældreløse piger op i frygt for plejemors pisk. Det er historien om Anne og hendes veninder; Frida, der tror hun er gravid og vil løbe væk, og lille Erna, hvis straf for at have taget et æble bliver fatal, samt bedsteveninden Visse, som bliver Annes støtte.
I Du blev træl er Anne blevet voksen og gift med den følelsesafstumpede Ditlev, hun får børn, men befinder sig endnu engang under et sadistisk jerngreb. Hun må da kæmpe for at bryde ud af sin rolle som selvudslettende træl.

Bøgerne er grundlæggende en udviklingshistorie, og det er en historie om social arv. For børn vil det være et møde med en historisk anderledeshed, og det vil være et møde, som nok kan sætte ”jeg vil have en ny iPad” – diskussion lidt i perspektiv.

Bech Nygaard skriver gribende og rørende, og selvom det er gammelt bærer det ikke præg af vanskeligt eller tungt sprog. Derfor kan det sagtens læses af børn. Det skal dog bemærkes, at der er nogle barske historier indimellem, og såfremt et barn på fx 10 år læser den, er det derfor nok klogt at overveje at tale løbende med barnet om bogen
Fortællingens hovedperson er Anne. Men vi møder også andre personer, og fortællingen skifter mellem forskellige karakterers synsvinkel. Det fungerer utrolig godt, og særligt ved skiftet til børnenes synsvinkel er Bech Nygaard skarp i sin fremstilling af den barnlige naivitet, frygt og glæde. Som læser er det ikke vanskeligt at føle sig revet med og hevet ind i pigernes fortvivlelse, som fx i fortællingen om Frida, som tror, at hun er blevet gravid:

” Og nede i køkkenet snakkede pigerne da også somme tider om, at det var slemt, når DET holdt op, for så skulle man have et barn. Og DET kunne være det samme, som der var på lagnerne i hendes seng. Og så… så havde hun kysset drengen i Niverød, fordi han havde sådan et pænt hår. Hun havde gjort det, selv om hun ikke ville … endda næsten på munden … det allerfarligste sted. Og DET var da også begyndt dagen efter, og det var da også holdt op igen… altså ligesom det skulle, når man skulle have et barn”

Men også de voksnes synsvinkel gøres godt, og giver fortællingen en anden dimension, idet vi oplever deres kamp mod autoriteterne. Doktor Rader kæmper for at fjerne plejemoderen, og de ansatte frøkener kæmper for pigerne, samtidig med at de ligger under for deres egen frygt. Deres kamp giver anledning til en interessant refleksion ”Hvem råber op? Hvem holder mund? Hvem gør noget?”

I Du blev træt fortsætter Annes kamp. Denne gang i ægteskabet. Bogen tegner et billede af en nedbrudt kvinde, der alligevel stadig håber og elsker, og det er historien om en følelsesafstumpet mand, som stadig beskrives på en nuanceret måde, således at man som læser forstår, at også han er et produkt af den sociale arv.
Igen er Bech Nygaard skarp i sine beskrivelser af tanker og følelser, og man føler med Anne hele vejen. Dog kan man i denne 2’er  efterhånden godt komme til at føle, at man har fået lige lovlig nok elendighed for den 25’øre.

Men historien er på alle måder medrivende, og jeg græder hver gang jeg læser den. Enkelte passager er endda så frygtelige og sørgelige, at jeg har helt svært ved at læse dem.

Ud over Anne, der som voksen havner i samme mønster fra barndommen: som underdanig og lydig for et koldt og kynisk menneske. Så følger vi også gennem Anne veninden Visse, der som voksen er angst for at elske, men som gennem sit arbejde kæmper sig op af den sociale rangstige og ud af den økonomiske elendighed.

Fortællingen er fortidig, men den er relevant at læse endnu. Det er en barsk beretning om sociale skel og livet som det former sig for de svageste. Selvom der næppe (og heldigvis for det) findes børnehjem som Ravnsborg i dag, så er fortællingen om hvordan barndommens hårde kår bliver et grundlæggende livsvilkår for den enkelte altid relevant.

En nabokone til Annes forældre, der selv kæmpede for at få lov til at beholde Anne efter de tragiske dødsfald, bemærker i begyndelsen ”at Gud må være stæreblind på det ene øje”. Samme følelse efterlader bogen hos læseren.

Udgaven der henvises til er den seneste genudgivelse – bogen er oprindelig fra 1941. Billedet er af den originale udgave.
Bogen er skrevet som en voksenbog, men jeg anbefaler den til børn og unge, da jeg selv læste den, da jeg var 10 år, og særligt den første bog, Guds blinde øje, er velegnet til børn, da den omhandler Annes barndom.