Livet du efterlod

Livet du efterlod
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

En historie der udmærker sig ved nogle meget fine og rørende personportrætter. Det her er en roman, der skal læses for sin gribende og rørende stemning, der omslutter sin læser næsten fra første side. Der er en stemning af ensomhed, håbløshed og anger, men der er også et tydeligt håb i mørket, som alt i alt gør romanen til en rørende fortælling om at turde at gribe livet og ikke mindst et andet menneske.

I et nedlagt gartneri bor Albert. Engang var han gift og havde to børn, men nu er han alene med sorgen og ikke mist angeren. Cecily er blevet forladt af sin mand, og har svært ved at finde tilbage til tilværelsen igen. Åsa sidder bag kassen i Brugsen og ser livet glide forbi. Suleima er vendt tilbage til sin barndomsegn for at udrydde gamle minder. Der er meget tristhed og ensomhed i den lille by, hvor enhver passer sit. Men den lille pige Anemone og hendes hund Ebba kommer med smilet og glæden og forandrer tingenes gang.

Jeg har tidligere læst Lotte Elmann Wegners debutbog ”Er her nogen?”. Det var en rigtig god bog, som jeg dog dengang kritiserede lidt for at være for længe om at nå ind til sine karakterer. Det er i hvert fald ikke tilfældet i denne roman, hvor samtlige karakterer rammer læseren allerede i deres første kapitel.

Romanens absolutte styrke er dens grundlæggende stemning, som effektfuldt læses ud af siderne nærmest fra romanens første anslag. Der er noget evigt sorgfuldt, dystert og alligevel ganske smukt ved romanens grundtone, som beskriver mennesker, der alle er i en eller anden konflikt med sig selv. Den lille afsidesliggende by danner rammen om karakternes ensomhed, mens den evigt kvælende varme understreger deres indre trængsler. Samtidig spiller gartneriets (og naturens) smukke blomster og planter en stor rolle, og disse danner en smuk farverig og samtidig håbefuld modvægt til den ellers så sorgfulde grundstemning.

Det er altså i stemningsbeskrivelserne, som Lotte Elmann Wegner så flot skriver frem gennem både miljøet og karakternes trængsler, at romanen virkelig udmærker sig.

Karakterne i bogen er interessante og på hver deres måde dragende. Karakteren Christine er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde forstod. Men det gør hende jo ikke nødvendigvis mindre interessant. Bedst var beskrivelsen af Åsa, der er eksemplet på en rigtig tilskuer, som i den grad lader livet glide forbi. Der er noget banalt ved hendes fortælling, men det er så utrolig rørende fortalt i al sin enkelthed.

Romans titel er Livet du efterlod, og refererer altså til mennesker, der er blevet forladt og sidder ensomme og håbløse tilbage. Du’et er væk og jeg’et er passivt, og det er vel i virkeligheden romanens egentligt budskab, at vi skal turde gribe livet, og ikke mindst turde gribe ud efter et andet menneske.

Romanens fortællestil er fint bygget op med skiftende synsvinkel/fortællere. Det glider let og ubesværet med de løbende skift, det er interessant med de forskellige oplevelser af de samme begivenheder og personer. Særligt synes jeg Nelly karakteren er virkelig spændende. For hende hører vi jo kun om gennem personernes tilbageblik og beretninger, og disse beretninger er langt fra entydige. Her skal man som læser selv trække fra, lægge til og udlede en hel del, og det fungerer virkelig godt.

Der er rigtig meget billedsprog i romanen, og det er jo egentlig meget godt. Men helt ærligt synes jeg, der er en alt for stor ophobning af billedlige sammenligninger, som fx ”Natten lægger sig over ham som en sort vinge”. Alene på første side kan jeg tælle fire ”som’er”, og det er en tendens, der går igen i hele romanen.
Misforstå mig ikke, det er rigtig fint med billedsprog. Men det er også en balancegang og det evige spørgsmål bliver ”Giver billedsproget så rent faktisk billeder? Eller forstyrrer det bare læsningen?”.
Jeg må svare hverken eller for mit vedkommende. I de fleste tilfælde, synes jeg ikke de gjorde noget for min forståelse af personerne og deres følelser. Egentlig endte det med at irritere mig en smule, da jeg først blev opmærksom på, hvor hyppigt de optræder (jeg endte med at sidde og tælle som’er).
Omvendt må jeg så også sige, at selvom jeg ikke synes den svulstige brug af billedsprog gjorde noget for uddybningen af romanens karakterer og indre følelsesliv, så er sprogbrugen med til at understrege og udbygge den poetiske og sansefulde grundstemning i romanen.

Alt i alt er det her en roman, der skal læses for sin stemning. Det er en roman, der giver sig tid til at dvæle ved sine karakterer og ved sit miljø, og det skal den have stor ros for.
Den ramte mig for sin rørende portrættering af den menneskelige ensomhed, anger og sorg.

 

 

3.9Overall Score

Livet du efterlod

En historie der udmærker sig ved nogle meget fine og rørende personportrætter. Det her er en roman, der skal læses for sin gribende og rørende stemning, der omslutter sin læser næsten fra første ...

  • plot, historien
    3.8
  • karakterer
    4.3
  • sprog og skrivestil
    3.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?