Mysteriet Amy Snow

Mysteriet Amy Snow
Author:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:
Køb bogen her: Saxo.com
4.0Overall Score

Mysteriet Amy Snow

Jeg nød virkelig denne spændende fortælling om den forældreløse og godmodige Amy, der kastes ud på en rejse efter sandheden og sig selv, en historie som ...

  • plot/handling
    4.3
  • karakterer
    4.0
  • sprog og skrivestil
    3.7

Jeg nød virkelig denne spændende fortælling om den forældreløse og godmodige Amy, der kastes ud på en rejse efter sandheden og sig selv, en historie som gennem viktoriatidens England fra det pulserende London til det overfladiske Bath præsenterer os for et herligt persongalleri af kærlige, komiske og koleriske karakterer.

Amy Snow findes som spæd af den rige godsejerdatter Aurelia Vennaway. På godset er Aurelias forældre ikke just begejstret for udsigten til at opfostre et forældreløst barn, men den stædige Aurelia sætter foden ned og får sin vilje. Amy vokser op på tålt ophold på Hatville Court, hvor hun dog for det meste er henvist til køkkenet. Da Aurelia dør forvises Amy, men ikke førend hun i al hemmelighed har fået overdraget en mystisk pakke fra Aurelia. Pakken indeholder et brev, der skal lede Amy på sporet af en stor hemmelighed. Amy begiver sig nu ud på en længere rejse, hvor hvert et spor fører hende et nyt sted hen og tættere på Aurelias hemmelighed. Hun møder en masse nye mennesker og oplever den verden, hun aldrig før har kendt,-  både på godt og ondt.

Mysteriet Amy Snow er virkelig en pageturner. Den er beriget med et herligt persongalleri, en fin spændingskurve, et interessant plot og et let og behageligt sprog. Jeg var underholdt fra første til sidste side!

En af romanens stærkeste kort er karakteristikken af de to unge pige; Aurelia og Amy. Den ene er bemidlet, mens den anden ikke er. Men begge har de så få muligheder.

”Jeg synes, det er latterligt, at kvinder har så få alternativer og så bliver straffet for at ty til den, de har”

Romanen har således fokus på datidens muligheder og moralske kodeks for kvinder, og her er den karismatiske Mrs. Riverthorpe i særdeleshed et herligt indslag. Hun er altid god for en skarp bemærkning;

”Jeg har altid ment, at en mand, der ikke har noget udseende, som taler til hans fordel, burde skjule sig og ikke påtvinge andre sin tilstedeværelse offentligt. De fordrer stor finfølelse. Men her står vi så alligevel omgivet af mænd, der både er ucharmerende og kedelige. Hvad kan der dog gøres ved det!”

Men det er også bekendtskabet med hende, der bliver et vendepunkt for Amy i hendes rejse mod at forstå sin afdøde venindes hemmeligheder og pinsler.

Amy vokser gennem sin skattejagt gennem England, og hun får også lejlighed til at møde lidt romantik og gøre sig sine egne erfaringer med mænd, i det hun møder den stilfærdige Henry Mead og charmøren Quentin Garland.

Romanens nærmeste skurke, Aurelias forældre, gives dog også sine nuancer, og specielt den sarte og opfarende Lady Venneway forstås som et offer for kvindens begrænsede rolle, - hvad er hun, hvis hun ikke kan føde sin mand en arving?

Mysteriet Amy Snow er en underholdende roman, som kan lidt af det hele; Spændingen om Aurelias hemmeligheder fastholdes og leverer et gedigent pageturner-element, ligesom den også er rig på både romantik og humoristiske beskrivelser. Men først og fremmest tog den mig med storm med sin sødmefulde stemning og det rørende venskab mellem de to kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?