”Sandheden er jo, at jeg ikke er ulykkelig, når jeg er alene. Og alligevel består denne vage længsel efter, at der vil ske noget, jeg ikke kan kontrollere”
”Allegro Pastell” er et kærligt portræt af to usikre/lidt for selvsikre 30´erne something typer, der har det hele og vil have lidt mere, og samtidig er i tvivl om de i virkeligheden hellere vil have noget helt andet.
Velkommen til et kærligt om end satirisk portræt af den selvoptagede millenial generation, som måske især rammer ekstra godt, når man selv er en del af den portrætterede generation.
Leif Randt rammer nådesløst og kærligt komisk i sin skildring af parret Jerome og Tanja, der lever i et langdistanceforhold, og tumler lidt med tanker om livet og (især) selviscenesættelsen af det.
Tanja er på en gang skide irriterende og uhyggeligt relaterbar med sin lidt for navlepillende overvejelser over stort og småt, samtidig med at hun ikke går af vejen for at nappe venindens crush for et egoboost, og i øvrigt egentlig kun vil have noget så længe det er uopnåeligt. Men hun er også ihærdig, humoristisk og intelligent.
Og så er der Jerome, der drømmer om parforholdsharmoni, men mest af alt fremstår lidt passiv, samtidig med at han drømmer store antikapitalistiske tanker og forestiller sig det ideelle samfund. Men han er også betænksom, opmærksom og klog.
Tanja og Jerome deler tanker, forestillinger og fordomme, alt i mens de famler rundt mellem en drøm om det ideelle parforhold og en absolut afstandtagen fra selvsamme. Der er fester, tilfældige affærer, stoffer og ret skarpe idealistiske holdninger, som de måske ikke altid selv kan leve helt op til.
Det er en virkelig veloplagt satirisk fremstilling af en generation, men det er også en kærlig og kritisk fremstilling, en fremstilling jeg kan genkende, som jeg kan glædes ved og græmmes ved.
Leif Randt er på en gang direkte og elegant indirekte i sine fremstillinger, og så formår han at skabe personer, som jeg på en og samme tid elsker og irriteres over.
”Sandheden er jo, at jeg ikke er ulykkelig, når jeg er alene. Og alligevel består denne vage længsel efter, at der vil ske noget, jeg ikke kan kontrollere” ”Allegro Pastell” er et kærligt ...