Bersærker: Godfred Vejdekonge og Togtet mod abroditterne

Bersærker
Serie:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Bersærker er en tegneserie, som beskæftiger sig med den tidlige vikingetid. Personligt har jeg altid interesseret mig meget for perioden, og jeg ville så gerne elske den her serie; Særligt fordi jeg også altid applauderer ambitioner om at formidle historie på en ny og anderledes måde. Men desværre lykkedes det ikke her.
Det er ustruktureret og ufokuseret og man vil alt for meget på hæfternes kun i alt knap fyrre sider, – illustrationerne er flotte, og det er seriens primære plus.

At formidle historie gennem en tegneserie, – tanken er jo god, og er tidligere set med stor succes. Men her er det som om, at man bare har overført en fagbog til tegneseriemediet uden egentlig at bruge de formidlingsmuligheder, som der kunne have været i mediet.
Jeg mangler noget mere end bare lag på lag af historiske begivenheder, personer og steder, der remses op.

Seriens primære problem er at den gaber over for meget; De knap fyrre sider, som hvert hæfte har til rådighed gaber over en for stor bid af historien til at den rigtig når at udfolde og bundfælde sig hos læseren, og derfor bliver det ufokuseret og som læser taber man let tråden.
Der er simpelthen en alt for stor ophobning af faktuelle informationer, som desuden fremkommer i hvad der kan fremstå som en fuldstændig tilfældig og afbrudt kronologi, og jeg savner en egentlig sammenhæng i fortællingen.

Der er ikke rigtig arbejdet med personerne eller en egentlig komposition i fortælling. Den springer i perspektiv fra forskellige karakterer og nævner i en enkelt faktaboks pludselig tre-fire forskellige karakterer, som der ikke dvæles yderligere ved, og som man har glemt siden efter, hvor nye karakterer pludselig er i spil.
Der er ingen tvivl om, at forfatteren kan sin historie, men man kunne med fordel have valgt et mere klart fokus for sin fortælling. For på kun knap fyrre sider kan man altså ikke få plads til alle detaljer, man må vælge ud og dvæle lidt længere tid ved den enkelte historie og nogle enkelte karakterer.
Det bliver så ustruktureret og ufokuseret, at jeg alligevel formår at miste interesseren på de kun knap fyrre sider.

Jeg har svært ved at se, hvem der er målgruppen – for umiddelbart kunne man jo tænke sig, at tanken om at bruge en tegneserie som formidling af historie er målrettet dem, der ikke kunne finde på at give sig i kast med en stor tung fagbog. Men her virker det til, at man har forsøgt at presse en stor tyk fagbog ned i tegneseriemediet. Jeg synes fx det er tankevækkende at jeg, som har en stor interesse i og viden om vikingetiden, mister interessen og fokus i læsningen. For så kan jeg jo kun gisne om, hvordan læseoplevelsen må være for de, der intet forhåndskendskab har.

Pointet og den ene stjerne får den for illustrationerne og den gode intention – som desværre bare langt fra gør det alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?