Had mig elsk mig er en børne- og ungdomsbog med et spændende og vigtigt emne; homoseksualitet og frygten for ikke at passe ind i det store fællesskab. Det lyder jo ganske godt, men historien lider under at ville lidt for meget og kommer ikke rigtig i mål med det. Personerne fremstår ikke troværdige og det bliver desværre aldrig rigtig interessant.
Bjørn og Johan er venner, men før sommerferien sprang Johan ud som bøsse, og det har ændret alt. De andre hader Johan og ønsker han skal dø, og de presser Bjørn til at vende sig mod Johan. Bjørn står derfor i et stort dilemma mellem rigtigt og forkert, samtidig med at han kæmper med at finde sig selv.
Umiddelbart lyder det jo rigtig godt, og jeg havde også store forventninger til bogen, som jeg synes berører nogle vigtige og eksistentielle temaer, som det bestemt er relevant at tage op i en børne- og ungdomsroman. Men jeg må sige, at jeg blev skuffet. Det er nemlig som om at Tomas Lagermand Lundme vil for meget i denne her historie, som han ikke rigtig formår at komme i mål med.
Det er er rigtig synd, for jeg synes det er fint med ungdomslitteratur, der berører emnet om homoseksualitet og særligt det at springe ud i en ung alder – og jeg applauderer et hvert tiltag til at bryde tabuiseringen. Samtidig synes jeg, at det dilemma, som der er lagt op til i Bjørns problem mellem at ”ville passe ind” og samtidig fastholde venskabet med Bjørn, er interessant, for det vil helt klart være et dilemma, som alle børn og unge kan sætte sig ind i.
Intentionerne er derfor gode og i det hele taget er der lagt i kakkelovnen til en rigtig god og stærk ungdomsbog – men det forbliver altså uforløst.
For det første springer vi lidt sent ind i fortællingen, – Johan er for længst sprunget ud og da vi første gang møder Bjørn er han allerede i færd med at lave smædegraffiti mod Johan på skolens mur – det dilemma som der altså er lagt op til at Bjørn skal befinde sig i er allerede sprunget en del led over; Det havde været langt mere interessant at følge hans reaktioner og tanker kort efter Johans afsløring. På samme måde er det uklart, hvad deres relation egentlig var før Johan sprang ud, og af samme grund fremstår Bjørns situation uden forhistorie og derfor også vanskelig at sætte sig ind i.
Had mig elsk mig er en del af Gyldendals spurt serie, som er kendetegnet ved at være ”Store historier – kort fortalt” Men det er klart, at bøgernes korte længde skaber nogle begrænsninger i forhold til at nå at arbejde i dybden med karaktererne.
Men problemet i Had mig elsk mig er altså også, at Tomas Lagerman Lundme vil for meget, for ud over de tematikker jeg allerede har nævnt, så bliver historien også pludselig til en historie om Bjørns egen uafklarede seksualitet, og det antydes at hans dilemma i virkeligheden består i, at han kæmper mod frygten for selv at være homoseksuel.
Jeg kan sagtens se, hvad Tomas Lagerman Lundme vil med historien, men jeg synes ganske enkelt ikke, at det fungerer på en måde, så karakternes handlinger fremstår troværdige.
Særligt er dialogen mellem de to hovedkarakterer lidt utroværdig og jeg synes slet ikke, at man kommer rigtig ind under huden på Johan som karakter.
Endelig er ”de andre” som Bjørn så gerne vil være en del af, aldrig beskrevet som andet end en samlet gruppe, som ikke nærmere er defineret eller specificeret end ”de andre” – men det står i hvert fald klart, at de ikke repræsenterer hele klassen, da Johan fx er/bliver gode venner med klassens populære pige Anita. Hverken Bjørn eller Johan står derfor helt alene, og det bliver derfor endnu mere uklart og uforståeligt, hvorfor det lige er så vigtigt for Bjørn at være en del af denne udefinerede gruppe: De andre.
Jeg forestiller mig, at Tomas Lagermand Lundmes hensigt er, at Bjørns frygt i virkeligheden handler om, at han frygter at være homoseksuel, men såfremt dette var hensigten burde denne tematik have været udforsket langt mere. Det er ganske enkelt som om, at man står lidt på flere ben i denne historie, og det holder formatets korte form altså ikke til.
Tomas Lagermand Lundme arbejder desuden med nogle metaforer, som ikke rigtig fungerer, fx flagermusene, der nævnes flere gange for deres tendens til være flokdyr, som blindt følger en leder – af dette skal forstås, at sådan bør mennesket ikke være. Men når lignelsen nævnes virker det mest af alt forkvaklet og uden en egentlig troværdig sammenhæng – lignelsen er for åbenlys og fremstår mest af alt klichefyldt og forceret.
Når det så er sagt, så har bogen da også lyspunkter. Den behandler alt andet lige noget dilemmaer og tematikker, som er relevante og vigtige, og som fx i en undervisningsbrug vil være gode. Derudover har den sekvenser, som fx scenen mellem Johan og Bjørn i hulen, hvor den spirende forelskelse er fint og flot beskrevet uden særlig mange ord, og her bliver det også for første gang egentlig troværdigt. Desværre er der bare alt for lidt af dette.
Alt i alt er der masser af gode intentioner, men det er altså ikke nok at have et godt emne som udgangspunkt – og intentionerne forbliver uforløst.
Had mig elsk mig
Had mig elsk mig er en børne- og ungdomsbog med et spændende og vigtigt emne; homoseksualitet og frygten for ikke at passe ind i det store fællesskab. Det lyder jo ganske godt, men historien ...