Mammut er i al sin enkelhed en fortælling om samfundets og – måske i endnu højere grad – vores egne forventninger til os selv og livet. Det er fortællingen om Sara, der føler sig presset ud i en rolle, som hun ikke kan se sig selv i.
Det er den klassiske moderne historie om at være skræmt ved udsigten til ligusterhæk, kødsovs og fastforrentede lån. Men det er også en tankevækkende fortælling om at mangle retning, føle sig forkert og aldrig rigtig være tilfreds.
Mammut er historien om Sara, der skal købe hus med Jonas. Men hun føler sig fanget af omgivelsernes forventninger og tanken om villalejlighed og fredage på sofaen resten af livet tiltaler hende ikke.
Jonas er kedelig, han er er slet ikke som ekskæresten Daniel, der til gengæld var upålidelig og utro.
Søsteren Anja planlægger bryllup med de perfekte invitationer, hvorfor kan Sara ikke bare være lige sådan.
Da S er allermest forvirret ser hun pludselig Daniel på en bar. Men hvad er det egentlig hun selv vil?
Mammut som roman dvæler meget ved samfundets konventioner. Titlen refererer til et show af Anders Mattesen, hvor han taler for, at vi skal koge alle de standardiserede høflighedsfraser ned til et enkelt udtryk; Mammut – bare for at gøre det hele lidt nemmere.
Samtidig er vores hovedpersons helt store konflikt, at hun ikke føler, hun kan leve op til det samfundet forventer af hende; Et normalt liv med mand og børn i en forstadsvilla.
Noget af det der rørte mig mest ved læsningen af denne roman var, at hovedpersonen irriterede mig en smule. Men det var på en meget fantastisk måde, for det drev mig hele tiden til at læse videre.
Sara forholder sig i store dele af romanen til alt det, hun ikke vil, og en hel del til alt det, hun troede, hendes liv skulle være, men ikke er blevet, – hvad blev der fx af rejsen til Afrika?
Flere steder undervejs får man lyst til at spørge hende; Men hvad har du selv gjort for at realisere de drømme?
Sara fordømmer konventionerne og er samtidig slave af dem, – hun vil ikke have en forstadsvilla og samtidig vil hun bare være som alle andre. Det er i denne deltalje, at romanen er allerbedst, nemlig i de nuancer, der ligger i Saras konflikt.
Nuancer er der til gengæld ikke mange af i Saras beskrivelse af mændene i hendes liv. Jonas er kedelig og ser X-Factor og laver kødsovs, men han er loyal som dagen er lang. Daniel er spændende, smart og sexet, men han er utro og ikke til at regne med.
I Saras fortælling er de to mænd fremstillet en anelse unuanceret og passer perfekt ind i Saras oplevelse af sit liv som værende et valg mellem speltboller i en forstadsvilla eller eventyr i den afrikanske jungle.
Men i de små detaljer lader forfatteren os se, at Sara selv har været med til at skubbe sit liv ind i den konventionelle ramme, som hun frygter. Hun vil gerne have Jonas skal have et job, hvor han går med jakkesæt og slips, og hans lidt legesyge tiltag med et hjemmelavet dørskilt er underkendt til fordel for et pænt poleret messingskilt.
Sara og Saras konflikt er altså ikke entydigt et spørgsmål om, at hun ikke kan leve op til samfundets og omgivelsernes forventninger. Det er i langt højere grad et spørgsmål om, at hun ikke kan leve op til sine egne forventninger.
Sara er på mange måder et portræt af det moderne menneske. Mængden af valg og muligheder i dag er endeløse og ligeså er angsten for at vælge forkert.
Sara udtrykker en frygt for at havne det forkerte sted, men omvendt ved hun ikke rigtig, hvad hun ellers vil. Hun drømmer om ting, som hun ikke går efter, og hun tager afstand fra konventioner, som hun i virkeligheden selv følger.
Der er noget genkendeligt i Saras tanker og handlinger – og det er romanens største styrke.
Alt i alt har Signe Birkum skabt en ganske flot roman, der står som et virkelig fint portræt af det moderne samfund. Men det flotteste ved romanen er uden tvivl Birkums evne til at lade læseren se de sider af Sara, som hun ikke selv er bevidst om. Det er altså en vanskelig kunst, når man arbejder med en jeg-fortæller.
Jeg kan helt klart anbefale romanen, der måske er et lille værk målt på sidetal, men som rummer mange tanker om noget helt essentielt menneskeligt.
Mammut
Mammut er i al sin enkelhed en fortælling om samfundets og – måske i endnu højere grad - vores egne forventninger til os selv og livet. Det er fortællingen om Sara, der føler sig presset ud i en ...