Min mands elskerinde

En dramatisk psykologisk thriller om besættelse, kærlighed og sammenhold. Sara Bouchet fortæller med stor indlevelse og nerve i plottet, og hun udforsker interessante elementer af den menneskelige psyke.

Karl og Susanne har købt et hus i Frankrig og glæder sig til at nyde deres otium. Men knap er eventyret begyndt førend to gendarmer banker på Susannes dør og fortæller, at Karl er død af et hjertestop ombord på en færge mellem Sjælland og Jylland.
Susanne er chokeret og i sorg, men straks melder alle spørgsmålene sig, for hvad lavede Karl på den færge? Hvem besøgte han på Sjælland? Og hvorfor løj han for Susanne, om hvor han var?
Susanne har kun enkelte spor at gå efter – en parkeringsbøde og en dankortpostering fra en kaffeautomat – men det bliver en besættelse for hende at finde svarene.
Midt i sorgen og besættelsen knirker imidlertid forholdet til datteren, der ikke forstår Susannes søgen efter svar, og så er der også minderne fra hendes egen barndom, der begynder at dukke frem fra glemslen.

”Min mands elskerinde” er først og fremmest en bog med et spændende og interessant plot, og så er det en bog der (uden at afsløre noget) udmærker sig ved i den grad at have noget på hjerte – det er ikke bare spænding for spændingens skyld.

Omdrejningspunkt i romanen er udforskningen af den menneskelige erindring, – og det er et interessant tema, som Bouchet behandler både i forhold til glemte minder, falske erindringer, Alzheimers,  forskellige personernes udlægninger af de samme minder og ikke mindst den menneskelige evne til eller behov for at undertrykke bestemte minder.

Den psykologiske tematik er på plads, og Sara Bouchet demonstrerer, ligesom hun gjorde det i sin forgående roman Savas vidner, at hun er en meget intellektuel forfatter, som flot formår at spinde interessante teorier og tanker fra den psykologiske videnskab ind i sit plot. Det gør hun rigtig godt i denne bog, og det er bestemt romanens primære styrke.

Men ”Min mands elskerinde” er på mange måder først og fremmest en spændingsroman, og allerede i anslaget bliver læseren draget ind i Susannes besættelse ”Hvad lavede Karl på den båd?”. Jeg var med det samme nysgerrig, og jeg læste da også bogen hurtigt, fordi jeg måtte have svar på det spørgsmål. Ganske ligesom Susanne blev jeg lidt besat.

Romanens svageste del er den første halvdel, som nu og da bliver lidt gentagende og langtrukken, i det vi ikke sådan for alvor kommer spørgsmålet om Karls gøren og laden nærmere. Bouchet bruger i stedet første halvdel af romanen på at udforske Susannes besættelse, og selvom jeg var vild med alle de passager, hvor Susannes fantasi løber af med hende, så blev det en anelse gentagende og jeg følte mig alligevel aldrig rigtig tæt på hende som karakter.

På en eller anden måde forblev Susanne som karakter distanceret fra mig, og jeg forstod hende aldrig rigtig. Jeg synes ganske enkelt, der mangler lidt til at forklare hendes adfærd; Besættelsen, pertentligheden og den følelsesmæssige distance.

Datteren er egentlig langt mere interessant. Hendes handlinger er forståelige og relaterbare, og måske er Bouchet i virkeligheden bedst til at beskrive karakterernes følelsesliv i tredjeperson.

Alt i alt er ”Min mands elskerinde” en god roman om hemmeligheder, længsler og fortrængte minder. Det er en interessant udforskning af den menneskelige psyke, og den er plotmæssigt virkelig godt skruet sammen.