Schrödingers grrrl

schrodingers grrrl
Forfatter:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”The future is female! Og rynkede, gamle mænd sælger sgu ikke rigtigt på Facebook og Instagram. Den moderne heltefortælling er kvindelig. Asketpot-fortællingen er kvindelig. En coming-of-age-historie skrevet af en gammel mand er der ingen, der gider læse, da slet ikke bookstagrammerne.”

I Marlen Hobracks roman ”Schrödingers Grrrl” opsøger den litterære agent Hanno den unge wanna-be-instagrammer Mara med et specielt tilbud. Hanno har en roman på lager skrevet af en ældre hvid mand, men den vil næppe få succes med ham som afsender, så de har fået den ide at lade Mara udgive sig for at være bogens forfatter.

Mara er på røven, hun mangler penge, jobcenteret ånder hende i nakken og den planlagte Instagramkarriere har ikke rigtig taget fart endnu. Så Mara siger ja tak.

Romanen handler om Maras fup af den litterære verden, og den storyline afføder en del ret sjove scener, som også tager lidt pis på parnasset. Men det er også historien om Mara, der drømmer om autenticitet og inderlighed i sin egen tilværelse, samtidig med at hun plastrer sine sociale medier til med iscenesatte fotos med masser af filtre. Der er en konstant uro over Maras evige søgen efter det ægte i det opsatte, og man mærker hendes desperate længsel. Dette er specielt tydeligt i Maras higen efter en relation til Paul, som hun dårligt nok kender, men som hun alligevel har gjort til selve genstanden for sin søgen efter et inderligt og autentisk kærlighedsforhold. Mara klynger sig til illusionen og fastholder den stædigt, selv da relationen er brudt;

”Det er altså muligt, at der findes et univers, hvor Paul elsker mig.”

Marlen Hobracks fokus på det paradoksale i tidens trend om autenticitet og (i høj grad) de sociale mediers iscenesættelse af selvsamme er romanens største es i ærmet. Det skildres fantastisk i Maras konstante søgen efter nærvær, intensitet og ægte relationer. En søgen der står i kontrast til hendes ønske om at leve ”det rigtige liv” på Instagram, hendes indkøb af ”de rigtige varer”, og ikke mindst hendes relation til Paul, hvori hun tydeligvis har projiceret sine forestillinger om ”det rigtige kærlighedsforhold”.

I skildringen af den litterære verden er det samme paradoks mellem ønsket om autenticitet og samtidig en klar tendens til en forudindtaget holdning om værker og værkers værdi. Hobracks leger også med den litterære verdens optagethed af forfatteren og i hvor høj grad en forfatters ”salgsværdi” er betydningsbærende for et værks potentielle succes. Det er gode tanker til debat om den litterære verden.

4.0Overall Score

schrodingers grrrl

”The future is female! Og rynkede, gamle mænd sælger sgu ikke rigtigt på Facebook og Instagram. Den moderne heltefortælling er kvindelig. Asketpot-fortællingen er kvindelig. En ...

  • plot
    4.0
  • karakterer
    4.3
  • sprog og skrivestil
    3.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?