Tabita

Tabita
Sprog:
Originalsprog:

Man gjorde et barn fortræd. Det kunne næsten være overskriften for Tabitas historie, der er så hjerteskærende, at man vanskeligt kan komme igennem uden en klump i maven.
Sproget er fortællingens stærkeste kort i denne intense beretning om den lille grønlandske pige, der bliver revet op med rode for at flytte med en ny familie til Danmark, hvor hun forventes at glemme sin barndoms første år og finde sig til rette i en familie præget af fortielser, afsavn og smerte.

I Grønland bor den enlige og fattige Abelone med sine tre børn. Hun er hushjælp for det danske ægtepar Eva og Bertel, der ikke selv har kunnet få børn. Barnløsheden er en frygtelig smerte for Eva, der heller ikke kan finde sig tilrette i det kolde og mørke land. Da en frygtelig tragedie tvinger Abelone ud på afgrundens rand, griber Eva chancen for at kunne adoptere de to yngste børn og endelig opfylde drømmen om et familieliv.
De flytter børnene Tabita på 4 og Vitus på 1 til Nordsjælland, hvor særligt Tabita kæmper med savnet efter sin mor og sit hjemland, alt imens hun forventes at passe ind med det samme og for altid glemme sin fortid.
Omstillingen viser sig vanskelig for den lille familie. Tabita længes og savner og for Eva er familielykken slet ikke den idyl, hun regnede med. Snart tvinger hemmeligheder og fortielser den lille familie i knæ, alt imens Tabita alene kæmper med sit savn i skjul.

Tabita er en fortælling af uretfærdighed på uretfærdighed. Smerten, længslen og afsavnet er gennemgående i bogen, og handlingen er ikke nådig ved sine hovedpersoner. Mondrups stil minder mig i denne bog meget om den norske Herbjørg Wassmo, der i bøger som Dinas bog, Karnas arv, Det syvende møde og Huset med den blinde glasveranda på lignende vis kombinerer nordens barske natur med nogle barske skæbner.
Wassmo tager os med til sine elskede norske fjelde, mens Mondrup har os på en rejse til det land, hun selv voksede op i; Grønland. Mondrups kendskab og ikke mindst kærlighed til landet mærker man som læser, og i romanens første del viser hun et unikt indblik i kultur, levevis og mentalitet. Det er et meget kærlighedsfuldt portræt af landet og folket, som mange danskere også i dag har en stor del fordomme omkring.

Iben Mondrup skriver intenst og alligevel ganske stilfærdigt og hun giver sig god tid til sine karakterer.
Sproget er et bærende element i bogen. Den er ganske enkelt utrolig godt skrevet, og det er særligt alt det, som Iben Mondrup ikke skriver, der fungerer særdeles godt. Fortielserne ligger latent mellem linjerne, og smerten bobler frem mellem sætningerne. Mondrup har et godt øje for dialogudvekslingerne, der giver os enorm meget indsigt i forholdene mellem de forskellige karakterer.

Tabita er kvindernes historie. I tre nogenlunde lige store dele kommer på skift Abelone, Eva og Tabita til orde. (Abelones mor Rosine er i fokus i bogens prolog). Tabitas del er fortalt fra et barns synspunkt og her gør Mondrup i flere passager brug af en meget lyrisk form, hvori hun også minder en del om Wassmo, der ligeledes benytter poetisk og magisk realisme, når det smertefulde ses fra et barns synspunkt.

Iben Mondrup har dedikeret sig værk til ”Alle de børn, der har skulle glemme sig selv”, og hvor er det et fint budskab. Det er en følelse og en tanke, der også står tilbage efter endt læsning, hvor meget skade man egentlig kan gøre ved et lille barn, hvis man forsøger at tvinge det til at fortie og gemme bort, alt det der gør ondt.

4.6Overall Score

Tabita

Man gjorde et barn fortræd. Det kunne næsten være overskriften for Tabitas historie, der er så hjerteskærende, at man vanskeligt kan komme igennem uden en klump i maven. Sproget er fortællingens ...

  • Plot/historien
    4.4
  • karakterer
    4.5
  • sprog og skrivestil
    4.8

2 thoughts on “Tabita”

    fantastisk roman. Alle de problematikker ved at tage et børn ud af et natur samfund og forsøge at plante dem i et fuldt moderne samfund, som giver problemer for alle parter.
    Jeg kunne slet ikke slippe den og det ender jo med meget store problemer for alle i romanen. TAK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?