Se mig nu

Se mig nu
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

En ung kvindes genvordigheder udi singlelivets kunst og forventninger fra omverdenen og ikke mindst sig selv. Men først og fremmest et portræt af en ung kvindes kamp mod den skyld og skam, som hun føler forbundet med selve sit køns seksualitet. Der er feminisme på tapetet og Amalie Hammel tager fat i nogle meget interessante og væsentlige tematikker omkring samfundets anskuelse af kvindens seksualitet og de forestillinger vi har om kvinden som værende enten dydig eller promiskuøs.

Amalie Hammel tegner først og fremmest et meget åbenhjertigt og kærligt portræt af sin hovedperson Emma, der efter et brud forsøger at lande på benene igen i en verden, der har en masse forestillinger om, hvordan hun som ung kvinde bør (og ikke bør) være. Emma kæmper med en længsel efter at frigøre sig af omverdenens fordomme, men er alligevel konstant underlagt dem. Hendes kamp mellem at foragte de stereotype forestillinger over kvindekønnets seksualitet og samtidig foragte sig selv med de selvsamme fordomsfulde briller er interessant beskrevet, og Emmas kvaler vil formegentlig i en eller anden grad være genkendelig for mange kvinder.

Det er først og fremmest romanens stærkeste kort, at den netop behandler nogle tematikker, der er en så åbenlys men alligevel lidt fortiet del af vores kollektive forståelse af kvinden.

Man hepper på Emma, og korses over nogle af de mænd, hun møder på sin vej, som fx kæresten Christian, som man bestemt har lyst til at kyle på porten for hende flere gange. Som læser kan man måske godt her tænke, at linjerne er trukket lige skarpt nok op, og at Christian som karakter er en lidt for karikeret fremstilling af den kvindenedsættende mand. Jeg kunne godt have savnet lidt nuance her.
Det får man til gengæld i karakteren Mikkel, og hans forhold til Emma er et dejligt eksempel på, hvordan vi som mennesker også nogle gange går skævt af hinanden.

På minussiden synes jeg, at Amalie Hammel er for direkte i sine pointer nogle gange. Jeg kunne godt have tænkt mig, at hun havde skrevet mere mellem linjerne, og fx synes jeg, at der er for mange passager, hvor Emma reflekterer over den skam, som hun føler samfundet pålægger den kvindelige seksualitet. Det bliver for overtalt på en eller anden måde, og passagerne kommer til at ødelægge den naturlige rytme i fortællingen, og fremstår som indskrevne essays. Det er lidt synd. Derudover synes jeg romanen med fordel kunne have været lidt skarpere sprogligt i nogle passager.

I romanens sidste del fletter Amalie Hammel pludselig en ny karakter ind i fortællingen; Flygtningepigen Nabita, som er involveret i trafficking.  Jeg kan på sin vis godt se, hvor Amalie Hammel vil hen med denne parallel. Den bliver bare alt for hurtigt introduceret og vi kommer slet ikke i dybden med Nabitas historie.

Alt i alt er det dog en rigtig interessant fortælling, der har mange vigtige perspektiver på hjerte, som bestemt også bør læses af mænd.

3.2Overall Score

Se mig nu

En ung kvindes genvordigheder udi singlelivets kunst og forventninger fra omverdenen og ikke mindst sig selv. Men først og fremmest et portræt af en ung kvindes kamp mod den skyld og skam, som ...

  • plot/historien
    3.0
  • karakterer
    3.5
  • sprog og skrivestil
    3.0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?