”Vilde øjne” er en fortælling om at bryde sammen psykisk og langsomt stykke stumperne sammen igen.
Fortællingen handler om Astrid, der udsættes for noget der virker som systematisk psykisk terror på sin arbejdsplads, og som derefter sygemeldes. Nu skal hun kæmpe med systemet og sin psykiske nedtur, og samtidig åbnes der op for traumer fra fortiden og en familiedynamik præget af svigt, misforståelser og fortielser. ”Vilde øjne” er Astrids rejse ned i og ud af sammenbruddet.
Jeg forstår romanens præmis om, at selve oplevelsen på Astrids arbejde sætter gang i en spiral, der åbner op for et gammel traume, og dermed også de konfliktfyldte familierelationer. Men jeg blev både forvirret og overvældet af en roman, der på en gang vil skildre et toksisk arbejdsmiljø og samtidig præsenterer mig for et væld af konflikter i en familie. Jeg forstår ikke romanens kobling mellem de to spor, som også blandes sammen i romanens kronologi. Der er rigtig mange interessante scener, om den nedbrydning, hun har været udsat for på sin arbejdsplads, og det kunne sagtens have været roman nok i sig selv at dykke ned i den toksiske dynamik og skildre nogen af de scener. Derudover er hele Astrids familiehistorie jo nærmest en stor roman i sig selv. Der er hemmeligheder og konflikter på kryds og tværs, og jeg savnede ganske enkelt en mere dybdegående forståelse af de konflikter. Der er alt for meget, der kun berøres flygtigt. Vi kommer helt tæt på Astrids psykiske sammenbrud, men jeg oplevede ikke at komme helt tæt på hende som person, og det manglede jeg for rigtigt at kunne føle den udvikling der sker med hende – både på vej ned i sammenbruddet men også på vej op igen.
Eva Iversen har en stor intensitet i skildringen af Astrid, der forsøger at bevare sig selv i det indre kaos. Alligevel kunne jeg faktisk ikke for alvor mærke Astrids historie. Jeg følte mig lidt overfældet af en roman, der ville for meget, og som samtidig var alt for direkte i sine tematiseringer. Ligeledes blev jeg forstyrret af en alt for sammenblandet kronologi.
Romanen stod stærkest i de scener, hvor man rent faktisk oplever mødet mellem Astrid og henholdsvis søsteren, kollegaen, afdelingslederen og diverse læger og sagsbehandlere. Dialogen demonstrerer tydeligt Astrids løbende følelse af at blive misforstået og overhørt, og man fornemmer den mur af manglende forståelse, der skabes mellem Astrid og hendes forskellige relationer.
Svagest står romanen i de lange passager, hvor Astrids indre refleksioner over egne følelser udpensles og kører for meget i ring.
”Vilde øjne” er en fortælling om at bryde sammen psykisk og langsomt stykke stumperne sammen igen. Fortællingen handler om Astrid, der udsættes for noget der virker som systematisk psykisk ...