Videre til indhold
Bogtanken.dk
  • Forside
  • Om Bloggen
  • Anmeldelser
  • Litteraturtanker
  • Kultur og Debat
  • Børnebogtanken
  • Kontakt

Genre: Noveller

Statister

april 29, 2020april 29, 2020 Ida
Statister
Genre: minimalisme, Noveller, Samfundsroman
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk

Jeg har lyst til at kalde Mette Norries ”Statister” for en moderne udgave af Herman Bangs ‘Stille eksistenser’. Tematikken synes i hvert fald at være den samme; Små fine glimt af mennesker, der alle lever i skyggen, – i baggrunden.

Læs mere

Følg mig på Facebook Følg mig på Instagram

Søg i bloggen

Find anmeldelser efter

Titel
Forfatter
Dato
Genre
Antal Stjerner

Seneste anmeldelser

Adams arv

Adams arv

Forfatter: Sofie Lassen-Kahlke

Sofie Lassen-Kahlke er debuteret med en herregårdskrimi, der baseret på bagsideteksten godt kunne emme lidt af en moderne Hercule Poirot. Ursula Madse

Mr. Saitos rejsebiograf

Mr. Saitos rejsebiograf

Forfatter: Annette Bjergfeldt

”Efterhånden ville jeg forstå, at næste uge var en dejlig ansvarsløs tid, man kunne gradbøje et helt liv i. (…) Muligvis er mennesker det eneste væsen

Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig: Rend Mig

Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... Rend mig

Forfatter: Pernille Skipper

  ”Alle kvinder med ambitioner bliver mødt af usynlige barrierer. Uanset om du drømmer om at komme til tops som selvstændig erhvervsdrivende, bli

DBBA 2019 Finalist
DBBA 2020 Nomineret

bogtanken

Boganmeldelser, litteraturanbefalinger, litterære indlæg og kærlighed til bøger.
Dansklærer og Cand.pæd.
@ida.kaliba

Bogtanken (Ida Barkholt)
I sidste uge pyntede vi op til jul, i går lavede I sidste uge pyntede vi op til jul, i går lavede vi kalenderlysdekorationer og nu har jeg også fundet adventskalenderen frem.
Igen i år skal jeg læse og drikke te med æsken fra Novellix. Sidste år var jeg meget begejstret for den lille ugentlige litterære overraskelse, så selvfølgelig skal succesen gentages.
Hver æske rummer 4 pakker med en lille novelle/fortælling og en pose te. Såvel fortælling som te er naturligvis med et tvist af jul.
Æskerne er til læseren af klassisk (gammel litteratur), så det skal man være til. Personligt er jeg vild med det, men måske konceptet med fordel kunne udvides til æsker med nyere julehistorier.

#bogsnak #læsning #bookstagram
Sofie Lassen-Kahlke er debuteret med en herregård Sofie Lassen-Kahlke er debuteret med en herregårdskrimi, der baseret på bagsideteksten godt kunne emme lidt af en moderne Hercule Poirot.
 
Ursula Madsen er en nyskilt karriereadvokat, der får besøg fra fortiden, da hun pludselig bliver kaldt til godset Gammel Rye, hvor hendes bardomsven/flirt måske ligger for døden. Hun har ikke set ham i flere årtier, men alligevel har han efterladt et forseglet brev, som kun hun må åbne.
Ursula tager til Gammel Rye. Hun åbner brevet og med det også Pandoras æske af fortidens hemmeligheder og fortielser. Det ribber op i familieforholdene på Gammel Rye, hvor der måske/måske ikke er nogen på godset, der har interesse i Adams død.
 
Sofie Lassen-Kahlke har lagt op til et familiedrama og et godt detektiv-plot. Hun slipper hæderligt fra det, men desværre løfter spændingen sig aldrig sådan for alvor, og der er rigtig meget uudnyttet potentiale i historien.
Plottet er en smule forudsigeligt. Lassen-Kahlke er simpelthen for åbenlys i de hints, der doseres i begyndelsen, og det gør det let at gætte for meget for tidligt.
Men den del kunne jeg sådan set godt tilgive historien, hvis den så til gengæld gav mig lidt mere af de konflikter, intriger og spændinger, som der ellers er lagt rigtig fint op til allerede i fortællingens prolog. Her præsenteres vi nemlig for den mere end anspændte ”ménage à quatre” mellem kvinderne Ursula, Irene og Marie samt den åbenbart evigt dragende Adam.
En konfliktfyldt suppedas, som tilsyneladende også drev Ursula væk fra Gammel Rye og sendte hende ud i en lidt utroværdig fortrængningsproces. Det er spændinger som historien aldrig forløser, forhold der bruges som drivkraft i romanens plot, men som ikke bliver udforsket tilstrækkeligt.

Læs mere på bogtanken.dk #bogsnak #læsning #bookstagram
#fredagsfavoritten ”Der er ingen ure i Varinka #fredagsfavoritten 

”Der er ingen ure i Varinkas stuer. Tiden kan komme og gå, som den vil. Hvad rager det hende? Så det gør den. Tiden. Kommer og går”
 
Højsangen fra Palermovej af Anette Bjergfeldt er en vidunderlig slægtshistorie med en pallette af
festlige, farverige og flamboyante karakterer. Det er fortællingen om Hannibal, der i begyndelsen af 1900 tallet køber en villa på Palermovej i håbet om at skabe en højborg for højstemt kunst og kærlighed. I Rusland møder han Varinka, en cirkusprinsesse fra et falleret cirkus, og selvom de dårligt kan tale sammen, så føler han sig sikker på, at hun kan blive genstanden for hans høje forventninger til livet og kærligheden.
Hannibal og Varinkas børnebørn, tvillingerne Olga og Esther, mangler heller ikke forventninger til tilværelsen, og de stræber begge efter et liv som kunstnere, men må sande, at livet ikke altid byder en det, man forventer eller for den sags skyld har fortjent. ”Glem det røvhul” råber den koleriske mormor Varinka fra underetagen på Palermovej, mens Esther og Olgas far passer sine præmieduer, og mor Eva slænger sig i sol og rosenvand. I nabohuset huserer Gartneren, alt imens hans stakkels kone Grethe forsøger at holde sammen på familien og sig selv.
Det er svært ikke at blive charmeret af denne fortælling, der i et sprog, som er mindst ligeså festligt og farverigt som sine karakterer, fortæller en historie fyldt med hjertevarme og røverhistorier. Det er en historie om livets banaliteter og tilfældets uretfærdigheder, om menneskers forskelligheder og den kærlighed, der alligevel binder os sammen. Men måske især mest af alt en roman om at have store forventninger, blive skuffet og alligevel få en masse alligevel.
 @modtryk #læsning #bookstagram #bogsnak
Hekseforfølgelser er et mørkt kapitel i historie Hekseforfølgelser er et mørkt kapitel i historien, som er og har været omdrejningspunkt for flere romaner.
I Margaret Meyers ”Hekseflod” er handlingen sat i England i 1645 – et tidspunkt hvor jagten efter hekse var på sit højeste.
Historien begynder midt i begivenhedernes gang. En berømt og berygtet heksejæger er kommet til byen, og køkkenpigen Prissy arrestereres. Martha, der er byens jordemoder og ansat samme sted som Prissy, er chokeret. Snart spreder frygten for hekseri sig til alle afkroge af byen, og ikke en kvinde kan tilsyneladende vide sig sikker. Martha ansættes til at undersøge de mistænkte kvinder for heksemærker, men snart peger pilen også på Martha selv.
Margaret Meyer har skrevet en gruopvækkende fortælling, der uden tvivl ikke ligger fjernt fra den virkelige behandling af kvinder, som dengang fandt sted i hekseforfølgelsens navn. Som læser er vi med i cellerne, når kvinderne undersøges og anklages, ydmyges og pines. Det er grum læsning.
Desværre synes jeg alligevel, at Margaret Meyers fortælling mangler en del i indlevelsen. Særligt kunne jeg måske godt have tænkt mig lidt mere karakterskildring, der gjorde de enkelte personer mere mærkbare.
Ligeledes kommer fortællingen til at mangle lidt perspektiv idet at historien starter meget midt i det hele, uden at skildre eller forsøge at skildre den stemning, frygt og det efterfølgende had, der kunne lede til de uhyrligheder. For romanen skildrer uden tvivl uhyrligheder og rent og skær kvindehad, men den bliver desværre alene ved den skildring, og dermed var min oplevelse, at jeg langt hen af vejen ligeså godt kunne have læst en historiebog om uhyrlighederne. Jeg blev nemlig aldrig rigtig investeret i karaktererne og jeg synes også romanen misser en oplagt mulighed for at skildre den stemning, der må have hersket i et lille samfund, hvor sådan noget foregik.
Og ja, så havde romanen også det her element med en gammel kludedukke, som Martha har fra sin mor og finder frem. Dukken har måske/måske ikke magiske kræfter – eller også har Martha bare brug for at tro på det. Den del blev heller aldrig rigtig interessant. Og måske er magisk realisme-viben bare ikke mig.
 #bogsnak #læsning #bookstagram
Unpopular book opinions. Det er lidt tid siden @ Unpopular book opinions.
 
Det er lidt tid siden @litfix taggede mig i den her, men bedre sent end aldrig;
 
En populær bogserie, jeg ikke kunne lide;
Jeg har aldrig forstået hypen omkring Afdeling Q serien. Jeg har læst de første 3 bøger i serien, og så kørte jeg træt i psykopater, der bare elsker at slå ihjel, og halvforudsigelige plots. Derudover har jeg aldrig forstået krimier, der følger morderens tanker – hvad skal jeg i hovedet på en psykopat.
 
En populær genre, jeg sjældent kaster mig over;
Krimier – se ovenstående – medmindre det er historisk krimi eller det jeg kalder hyggekrimi.
Genrer der involverer alt for mange talende dyr.
Selvbiografier – som Jane Austen er citeret for ”Those who tell their own story you know must be listened to with caution.
 
En almindelige genre trope, som jeg er træt af;
Romancer, hvor det fremstilles som sexet og et romantisk ideal, at den mandlige hovedkarakter er grænseoverskridende, dominerende og insisterende (sådan lidt ”hun vil jo gerne selvom hun siger nej”  fx Benedict i Bridgerton eller Hardin i After-serien.
 
En Film/tv-serie adaption der er bedre end bogen;
Bruden var i sort instrueret af Francois Truffaut (efter bog af William Irish)
Rebecca instrueret af Hitchcock (efter bog af Daphne Du Maurier)
Bridgerton.

#bogsnak #læsning #bookstagram
Indlæs mere... Følg på Instagram
  • Anmeldelser
  • Anmeldelser efter Dato
  • Anmeldelser efter Forfatter
  • Anmeldelser efter Genre
  • Anmeldelser efter Stjerner
  • Børnebogtanken
  • Kontakt
  • Kultur og Debat
  • Litteraturtanker
  • Om Bloggen
© Ida Barkholt