Børnebogsanbefaling: Barnett og Klassen: Cirkel, Firkant og Trekant.

Cirkel, Firkant og Trekant.
Tekst af Mac Barnett
Illustrationer af Jon Klassen
Overset af Dal Michaelsen
Udgivet af Jensen og Dalgaard

Makkerparret Mac Barnett (forfatter) og Jon Klassen (Illustrationer) er kendt for deres lidt pudsige og eftertænksomme historier i en fin streg holdt i ofte grå og brune nuancer.
Sidste år udkom de på dansk med den fabellignende fortælling ”En Ulv, En and og en mus” – den kan du læse mere om her.
Men de står også bag børnebøgerne Mere Garn og Svend og Valdemar graver et hul. 

Nyeste skud på stammen (på dansk) er bogen om Cirkel, der indgår i en trilogi, som også tæller historien om Firkant og historien om Trekant.

Barnett og Klassen er ikke uden grund blevet ganske populære; deres billedbøger er utrolig enkle i såvel illustrationer og historie, og rummer samtidig ret så mange tanker, som giver rigeligt med plads til eftertænksomhed. Men de to herrer er bestemt heller ikke uden humor, og i alle deres billedbøger er der i både sprog og billede en let ironi, der introduceres fint på børneniveau. 

Firkant:
Firkant arbejder med firkantede klippeblokker, han skubber dem fra sin hule og op på bakken. En dag ser Cirkel ham i færd med at skubbe en klippeblok. Hun tror det er en skulptur, han har hugget af sig selv, hun kalder ham et geni, og vil have ham til at lave en af hende. Firkant nænner ikke at fortælle hende, at han ikke er et geni, og hvad skal han så gøre?

Vores vurdering:
Først og fremmest giver den anledning til at snakke rigtig meget om, hvad det vil sige at være et geni? Og så har vi også talt meget om, hvad det vil sige, at noget er kunst? Det lyder måske lidt intellektuelt for en 3.årig, men det er noget af det, de her bøger kan. De kan introducere nogle abstrakte emner for de helt små. 
Herhjemme er de tre bøger ret populære, men Lilly er uden tvivl mest begejstret for historien om Firkant. Hun siger om den:
”Det er sjovt, det der med, at han er et geni. Men måske er han det slet ikke. Jeg ved det ikke. Det synes Cirkel, så er han det måske”.
De overvejelser Lilly gør sig om bogen, har gjort det oplagt til en samtale om, at det at være et geni (eller intelligent) også handler lidt om øjnene der ser, og hvad man forstår ved ordet. 

Trekant:
Trekant vil gerne drille sin ven Firkant. Han laver slangelyde, for dem er Firkant rigtig bange for. Firkant bliver sur, da han opdager, det bare er Trekant, så han løber efter ham hele vejen hjem. Firkant kan dog ikke komme ind i Trekants hus for døren er trekantet. Han sidder fast, og blokerer for lyset, så der bliver helt mørkt i huset. Nu er det Trekants tur til at blive bange, for han er nemlig bange for mørke. 

Vores vurdering: 
Den her udmærker sig ved at være rigtig humoristisk, og så rummer den en morale med det klassiske ordsprog ”den der ler sidst, ler bedst”.

Cirkel:
Cirkel, Trekant og Firkant vil gerne lege skjult. Cirkel ridser reglerne op; Man må ikke gemme sig bag vandfaldet. 
Men Trekant går derind alligevel og Cirkel må efter ham. I mørket finder hun et par øjne, men de svarer hende ikke. Pludselig er Trekant bagved hende, men hvem er det så inde i mørket? De to venner bliver bange og styrter ud. Men måske er den mystiske figur inde i mørket slet ikke farlig, måske svarede den bare ikke, fordi den også blev bange?

Vores vurdering:
En god historie men måske den mindst vellykkede af de tre i serien. Der er en god morale om ikke at lade sig styre af frygt, men i stedet være nysgerrig og åben. Men historien og dens pointer virker mindre tilgængelige og udtalte, hvorfor de er lidt vanskeligere at relatere til. Derudover foregår en stor del af historien i hulens mørke, og illustrationen på flere sider er derfor mere eller mindre en helt sort side, og det kommer måske til at fremstå lidt letkøbt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *