Det nye år har rundet sin første uge og lidt forsinket bringer jeg hermed en lille kåring af årets bedste læseoplevelser. I forrige uge havde jeg udvalgt årets tre bedste titler, men denne gang kårer jeg vindere i hele 15 kategorier. Hvilken bog fik mig til at græde? Hvilken bog var mest spændende? Hvilken bog gav den bedste historiske stemning? Læs med.
Bedste roman baseret på virkelige hændelser: De forsvundne roser af Martha Hall Kelly
Jeg var meget grebet af denne historie, der tager udgangspunkt i den russiske revolution. Martha Hall Kelly skriver ganske gribende, og hun fortæller historien fra tre vinkler, der tilsammen danner et meget fuldent og interessant billede af konflikterne før, under og efter revolutionen. De tre kvinder der portrætteres er stærke og spændende karakterer, som man ikke kan lade være at grine og græde med under hele fortællingen.
Bedste historiske roman: Dukkeværkstedet af Elizabeth MacNeal
Miljøbeskrivelser der er så levende, at man i den grad føler sig taget med til 1850’ernes London. Man kan lugte skidtet i rendestenen, høre hestene galoppere på brostenene og se fattiglemmerne søge ly i gyderne. MacNeal skriver samtidig en meget dragende historie, der er en udforskning af kærligheden i både sin største uskyldighed og dybeste mørke.
Mest tårevædende oplevelse: Et glas mælk tak af Herbjørg Wassmo
Herbjørg Wassmo kan bare noget når det kommer til sproget og de gribende skæbner. I denne historie følger vi en ung pige, der er lokket til Norge under falske forudsætninger. Fuld af drømme og håb træder hun ind i et sandt mareridt. I små glimt af håb erindrer hun sin fattige men uskyldige barndom, alt imens hun voldtages, udnyttes og ydmyges. Det er simpelthen så barskt, når Herbjørg Wassmo tager sin læser med bag facaden og viser os de tragiske skæbner i traffickingens univers. Jeg må indrømme, at den var så barsk, at jeg indimellem ville ønske, at jeg ikke havde læst den. Men samtidig er den så vigtig, at jeg er glad for, at jeg har gjort det.
Læs mere om Herbjørg Wassmos forfatterskab her.
Bedste billedbog: Der har simpelthen været så mange gode billedbøger i 2019. Personligt var jeg nok mest begejstret for historien om Anne Frank i serien Små mennesker, store drømme. Historien om Anne Frank er formidlet så smukt i både sprog og illustrationer, og så er jeg ret begejstret for, at man har formået at formidle en så svær tematik til børn.
Lilly (4 år) var begejstret for ”Bare Numser” af Annika Leone, det er også en sød historie om Mira, der ikke rigtig ved om hun tør springe ud fra vippen i svømmehallen, og så er den krydret med illustrationer af mange forskellige kroppe fra omklædningsrummet. Bogen er, set med den voksnes øjne, virkelig god, fordi den er udtryk for en ret vigtig repræsentation af mangfoldigheden og forskelligheden.
Johan (1.5 år) var uden tvivl mest begejstret for Benji Davies og Jory John’s serie om venskabet mellem den ivrige And og halvgnavne Bjørn ”Jeg har jo sagt godnat”, ”Jeg har jo sagt kom hjem” og ”Jeg har jo sagt jeg kan lide dig”. Dem læser vi op til flere gange om dagen.
Bedste fantasy/eventyr: Blodets sti af Tobias Stenbæk Bro
Tobias Stenbæk Bro har skabt et univers, der er Game of Thrones værdigt, og som i modsætning til George R.R. Martin’s verden samtidig ikke er større, end det rent faktisk er muligt at gabe over.
I serien, der foreløbigt tæller to bøger, følger vi de tre brødre Stormfrik, Rodrik og Cedric, der er fordrevet fra deres hjem, og som på deres rejse gennem det splittede Agamore møder flere mystiske fjender i deres søgen efter svar. Der er både sværdkampe, mystisk magi, mysterier, store familiehemmeligheder og interne broderstridigheder, – kort sagt, der er det hele.
Mest underholdende bog: Kewin Kwans trilogi: Millionæren fra Singapore, En kinesisk forlovelse og Rige menneskers problemer.
Der er dømt pageturner og let underholdning i dette på mange måder ret forudsigelige og overdrevne univers. Vi møder Rachel, der er ganske nede på jorden, som forelsker sig i Nick, der viser sig at komme fra en af Asiens absolut rigeste familier. Det bringer Rachel og læseren ind i en verden af alt for store juveler, dyre biler, gigantiske palæer og naturligvis intriger og konflikter der er enhver sæbeopera værdig. Kevin Kwan leverer garanti på dramafronten, og du vil sikkert også få dig et godt grin eller to, når de snobbede og stenrige asiater folder fordommene ud.
Bedste ungdomsbog: Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann
En ret så modig ungdomsbog, hvori forfatter Anne Cathrine Bomann tør at beskæftige sig med et emne, som for de fleste er ret så tabubelagt. Vi følger den unge Jonas, som er populær hos pigerne og enormt god til bordtennis. Men pludselig begynder han at udvikle følelser for den 11 årige dreng, som han er træner for. De forbudte følelser chokerer Jonas, der føler sig ganske ensom og fanget med følelser, som han bestemt ikke har bedt om.
Romanen følger også Jonas’ lillebror Imse, der er ensom og bange for at danne relationer – for sæt nu de svigter ham.
Bedste ikke skønlitterære bog: Uden min datter af Anders Wendt Jensen
Valget her falder på en bog, der virkelig rørte mig i år. Det er Anders Wendt Jensens egen fortælling, om hans kamp for at få lov at se sin datter.
Det er en fortælling om et offentligt system med alt for lange sagsbehandlingstider og manglende handling. Anders Wendt Jensen fortæller rørende om sin kamp, sin afmagt og frustration, og sit brændende håb om at få lov til at lære sin datter at kende. Den her bog er en personlig beretning. Men det er også en interessant fortælling om et system, der kan misbruges og udnyttes. Et system der foregiver at varetage barnets tarv, men som alligevel svigter det. Og så er bogen et interessant indspark i en ligestillingsdebat, der alt for ofte alene handler om det feministiske perspektiv. For her er et område, hvor manden ofte er point bagud fra start. Den fik mig til at græde flere gange. Indrømmet, jeg er måske også en anelse grådlabil , men der er mange følelser på spil i den her fortælling, og det mærker man tydeligt.
Bedste debutbog: Hvis dette er en lakridspibe af Mads Damsø.
Jeg læser en del debutbøger, så mange som jeg nu kan komme til og nå. Jeg læste også en del rigtig gode i år, og det lover jo godt for fremtidens litterære landskab. Men den debutbog som på mange måder var den største oplevelse er uden tvivl ”Hvis dette er en lakridspibe”.
Det er en spøjs og original fortælling, der med en god portion humor tager os med derhen, hvor det gør allermest ondt. Temaerne kredser om selvmord og depression, og Mads Damsøs sprog og stil er præget af et stort sprogligt overskud. Romanen udmærker sig både i sprog, karakterskildring, tematik og originalitet og den er klart blandt årets største oplevelser.
Bedste krimi/spænding: Knust af Annemette Kirk
Jeg ved ikke om det er helt dækkende at kalde Knust for en krimi, for den er virkelig så meget andet også. Men det er først og fremmest en enormt spændende bog, som jeg selv læste med rekordfart over to dage, – jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig.
Annemette Kirk følger en gruppe unge i kølvandet på en tragisk ulykke, der kostede den 19 årige Jonathan livet. Men Jonathans søster og en enkelt ung politibetjent kan dog ikke lade sagen ligge; Var det en ulykke?Fortælleteknisk skifter Kirk elegant fortællervinkel mellem betjenten og den lille håndfuld unge, og hun skaber nogle virkelig fine karakterer, som man som læser føler med fra start. Et virkelig spændende plot og samtidig en meget smuk historie om sorg og sorgbearbejdning.
Bedste klassiker: Stormfulde højder af Emily Brönte
Endelig fik jeg læst denne store klassiker, som jeg i mange år har haft som litterært hængeparti. En fabelagtig bog, som man dog skal et lille stykke ind i, førend den rigtig bliver dragende. En psykologisk udforskning af mørket i det menneskelige sind med det barske miljø som interessant medspiller.
Jeg har ikke skrevet en anmeldelse af bogen, men du kan læse mere om Brönte søstrene her.
Bedste karakterportræt: Gudinden Kirke i Kirke af Madeline Miller
Den her var svær, og jeg var lige ved at give den til skildringen af Nora i Merete Pryds Helles roman af samme navn. Men Kirke tager den, specielt fordi Madeline Miller skaber et interessant, helstøbt og aktuelt portræt af en kvinde baseret på materiale fra sagn og myter i den græske mytologi. Det er simpelthen genialt spundet, og er du bare en smule interesseret i de gamle mytologiske fortællinger, så vil den her roman sandsynligvis blæse dig bagover. Kirke tog mig på mange måder med storm, og hendes udvikling, indre konflikter og følelser var hele romanens drivkraft.
Bedste danske udgivelse: En lykkelig slutning af Maren Uthaug
Uthaug er bare en fænomenal fortæller. Hun formår at balancere mellem det komiske og det bizarre, hun udstiller almindeligheden i ualmindeligheden og så kan hun fortælle historier, der er så fabulerende og utrolige, at man efterlades med et måbende ”Hvor får hun det fra?”.
Bedste udenlandske udgivelse: Oplyst af Tara Westover
Tara Westover beskriver sin barske opvækst i en familie der levede afsondret for omverdenen præget af religiøs fanatisme. Tara udvikler sig fra uvidende barn til reflekterende voksen, og i hendes fremstilling er der en løbende ret så smuk og eftertænksom tone af metarefleksion, idet Tara konstant reflekterer over fortællingens vilkår og præmisser, ligesom hun også lader tvivlen komme dem der sårede hende til gode.
Mest velskrevne oplevelse: Nora af Merete Pryds Helle
En roman der simpelthen er så stilistisk overlegen at jeg vanskeligt kunne vælge en anden roman. Merete Pryds Helles sprog er spækket med sætninger, som jeg bare måtte læse igen og igen, og så rammer hun Noras indre følelsesliv på kornet i en sådan grad, at man som læser føler alt, hvad hun føler.