De forsvundne roser

Tre kvinder kæmper for livet, kærligheden og friheden i Kellys seneste roman, der foregår under den russiske revolution.
Martha Hall Kelly forstår at skrue et spændende plot sammen, hun skriver enkelt og indfanger de gribende og rørende skæbner virkelig smukt. Kelly er et must for fans af historisk fiktion.

”Året er 1914, og verden har stået på tærsklen til krig så mange gange, at det ikke fylder det store for Eliza Ferriday. Hun er spændt på en nært forestående rejse fra New York til Sankt Petersborg i selskab med Sofya Streshnayva, som er kusine af Romanov-familien. De to lærte for flere år siden hinanden at kende i Paris og blev hurtigt hinandens fortrolige. Nu stævner Eliza ud på sit livs rejse til Sofyas hjemland for selv at opleve al Ruslands pragt.

Men da Østrig erklærer Serbien krig, og det russiske zarimperium begynder at falde, undslipper Eliza med nød og næppe tilbage til Amerika, mens Sofya og hendes familie må skjule sig på deres landsted, hvor de ansætter Varinka, en lokal ung pige, som hushjælp. Samtidig gør Eliza alt hvad hun kan for at hjælpe den russiske familie i sikkerhed på vej væk fra revolutionen. Men da hun pludselig ikke længere hører fra Sofya, frygter hun det værste for sin bedste veninde. Hvor er den russiske familie? Har Varinka noget med det at gøre? Og hvad er Eliza i stand til at udrette, når Atlanterhavet skiller hende og Sofya?”

Martha Hall Kelly er tilbage med endnu en gribende historisk beretning efter successen med Blomstrende syrener.
Sidst omhandlede det anden verdenskrig med den autentiske Caroline Ferriday i fokus. Denne gang gælder det den ligeså autentiske Eliza Ferriday, Carolines mor, og den russiske revolution.

Kellys opskrift er den samme som i forrige bog, og den holder stadig; 3 stærke kvindelige karakterer, der tilsammen fortæller om en historisk begivenhed fra forskellige vinkler.

Blomstrende syrener kritiserede jeg dengang for nogle lidt distancerede personportrætter. Men det er bestemt ikke tilfældet i denne roman, hvor jeg i langt højere grad følte mig grebet af karakterne. Særligt synes jeg Eliza fremstår levende og interessant, – komplet med indre konflikter, flere facetter og nuancer.

Sofijas historie er gribende alene i sit plot, som karakter er hun måske en anelse flad, men hendes historie fremstiller rigtig fint den totale osteklokke af uvidenhed, som tidens adelige russere befandt sig i. Så meget desto mere gribende bliver selvfølgelig hendes kamp for overlevelse og for sin søn, og selvom hendes totale styrke, selvopofrelse og overstrømmende godhed måske nok kan synes som en tand for meget, så er man alligevel med hende hele vejen.

Varinkas historie er måske nok den mindst vellykkede, ganske enkelt fordi jeg ikke rigtig følte hende som karakter. Hendes historie tjener selvfølgelig rigtig godt som modsætning til Sofijas, og dermed som en karakteristik af de enorme forskelle i datidens Rusland, men der er noget i hendes handlinger og indre konflikt, som jeg ikke rigtig kunne følge. Det er ærgerligt, for det netop indlevelsen i de to andre karakter, der er romanens primære styrke.

De forsvundne roser er en historisk roman, men man skal ikke læse den, hvis man ønsker en historisk lektion i den russiske revolution, for selvom den store historiske begivenhed er omdrejningspunktet i fortællingen, så er de historiske begivenheder underspillet i beretningen. Zaren og Zarinaen er perifere bifigurer, og vi befinder os langt væk fra konfliktens epicentrum i Skt. Petersborg, da det hele går løs. Alligevel får Martha Hall Kelly tegnet et rigtig fint billede af nerven i den historiske begivenhed; uligheden i Rusland og de enorme skel mellem rig og fattig.

Kelly skriver enkelt og ligetil, men hun skriver først og fremmest med en tydelig kærlighed til og indlevelse i sine karakterer.

Elskede man Blomstrende syrener, vil man helt klart også elske denne, og så kan man i øvrigt glæde sig over, at Martha Hall Kelly slet ikke er færdig med at skrive historiske romaner om de stærke Ferriday kvinder.