Jeg har aldrig været god til at lave toplister over de bøger, jeg har læst, men her er ti af de bøger, som jeg nød mest fra året, der nu næsten er gået. Måske kan du finde lidt inspiration til juleønskerne.
Morbid slægsthistorie med en kant af humor
En lykkelig slutning af Maren Uthaug
Nikolas er syvende generation i en familie af bedemænd, og så er han nekrofil. Den oplysning får vi leveret råt for usødet i bogens første linjer, og så er vi ligesom i gang i vanlig morbid og grotesk Uthaug-stil.
I Nikolas’ familie hedder alle mændene Christian, altså undtagen lige Nikolas. Han er nekrofil, men forsøger at holde sig på måtten, samtidig med at han passer sit arbejde og sine to børn, der mildest talt er, hvad man vil kalde utilpassede.
Uthaug krydsklipper mellem Nikolas’ fortælling og hans beretning af slægtshistorien.
Maren Uthaug er tilbage med en roman, der ganske ligesom den forgående roman Hvor der er fugle tager fat i det svære og tabubelagte, og med sin nøgterne og usentimentale stil formår hun at gøre det morbide og groteske ganske morsomt. Maren Uthaug tager os med gennem en særdeles særpræget slægtshistorie gennem syv led, og samtidig fortælles historien om danskernes forhold til døden gennem de sidste 200 år. Hun lægger ikke fingre imellem, og lader os se både det grimme, ubehagelige og uhyggelige ved mennesket, og efterlader sin læser chokeret, fascineret og ganske godt underholdt.
Et menneske på kanten og selvudslettende sentimental kærlighed
ÅH af Rasmus ó Rogvú
Åh ramte mig lige i hjertekulen og særligt faldt jeg for romanens hovedperson, der vel på mange måder er det en del vil kategorisere som en taber; han er lettere alkoholiseret, uambitiøs og rodløs. Han kan ikke holde på et job, interesserer sig ikke for uddannelse og forventer sig i det hele taget ikke det store af livet.
Vón er dog også følsom, sentimental og så tager han uden brok imod den modgang livet kaster efter ham. Vón er ikke stærk, han er nærmest selvudslettende, og livet er ikke nådigt ved ham.
Vón elsker sin kæreste, men selvom hun også elsker ham, så er han ikke nok for den ambitiøse Christina, der målrettet skøjter igennem sit CBS studie.
Selv har Vón ikke succes med at finde et arbejde, som han kan holde på i særlig lang tid. Ganske vist er han langt fra dum, men uddannelse siger ham slet ikke noget.
Kvinderne elsker alligevel Vón, der til sidst selv kaster sin kærlighed på den usikre Mischa, der er enlig mor, psykotisk, kristen og netop kommet ud af et voldeligt parforhold. Kærligheden er stor og altomsluttende, og han oplever sin hidtil største og længstvarende forpligtelse i rollen som papfar for den lille Maya.
Londons beskidte gader i 1850’erne; En mystisk dyster karakter og en stormende forelskelse.
Dukkeværkstedet af Elizabeth MacNeal
Dukkeværkstedet er en roman, der både i sine miljøbeskrivelser og kønspolitiske fokus tager os med tilbage til 1850’ernes London. Det er en meget troværdig historisk skildring. Romanen er intens og dragende i sin stemning, og karakterernes længsler og skuffelser lever i en grad, der rører læseren fra første side. Men romanen er også mystisk og chokerende i sin skildring af den afstumpede og bizarre Silas og hans besættelse.
Jeg var betaget af denne mystiske og dragende stemning fra første side og jeg var forelsket i karakterne og de levende miljøbeskrivelser.
London år 1850. Den unge Iris arbejder med sin søster i en dukkebutik, men drømmer i hemmelighed om at blive kunster. Silas samler på knogler og udstopper dyr, og drømmer om at blive berømt for sin samling. En dag møder Iris tilfældigt Silas, og mens mødet hurtigt er glemt for Iris’ vedkommende, så bliver det for Silas starten på en altødelæggende besættelse.
Iris lever imidlertid videre i lykkelig uvidenhed og siger ja til at sidde model for en kunstner. Iris er et skridt nærmere sine drømme og oplever for første gang kærligheden. Men Silas har ikke glemt Iris.
Et reflekterende tilbageblik på en særdeles særpræget opvækst
Oplyst af Tara Westover
Tara er yngste barn i en stor børneflok i familien Westover. Familien er troende mormoner, og lever isoleret fra det meste af omverdenen. Børnene går ikke i skole, og flere af dem har end ikke en fødselsattest. Familielivet er præget af faderens strenge regler og angst for omverdenen. Hans sindstilstand grænser til det skizofrene, og han ser farer og mulige komplots overalt. Børnenes oplevelse af verden er begrænset til faderens foredrag om statsliges konspirationer og farlige sygehuse, og selvom moderen prøver at hjemmeundervise dem, kræver omstændighederne at børnene arbejder for faderen. Så det de egentlig lærer noget om er, hvordan man slagter et dyr, hugger skrot op og binder et reb.
Men Tara vil noget mere, og hun prøver at frigøre sig fra familien, og komme på college. Men det er vanskeligt, når man aldrig har gået i skole, og man samtidig har faderens ord om den farlige verden udenfor med sig.
Oplyst er en erindringsroman, om en meget ualmindelig familie. I centrum står den stærkt troende og paranoide far, og den driftige men alligevel underdanige mor.
Westover skriver med stor autenticitet, og hun støtter sig til sine barnlige erindringer, som hun dog løbende lader flette samme med sine søskendes erindringer. I en metafortællende stil reflekterer Tara Westover løbende over fortællingen og hvorledes historien må se ud for de andre i familien. Ligesom hun også hele tiden med sin nuværende viden og evne til flere perspektiver forsøger at forklare og forstå fortidens hændelser.
Filosofisk, rørende og eftertænksom lille sag om at turde gribe ud efter livet og et andet menneske.
Agathe af Anne Cathrine Bomann
Agathe er en lille net sag på 118 sider. Men den efterlader et markant indtryk. Anne Cathrine Bomann får på de relativt få sider skrevet en historie frem, der på forunderlig vis rummer så meget, at man som læser ikke bare kan nøjes med at læse den en enkelt gang.
Personerne er levende og bekendtskaberne intense, historien kredser om nogle grundlæggende og helt essentielle menneskelige tematikker, og det hele er pakket ind i en original og interessant indpakning, der også har klare henvisninger til eksistentiel filosofi.
Jeg er imponeret over denne lille sag, som rettelig er blevet en stor succes udenlands.
Historiens aldrende psykiater har levet en statistrolle i sit eget liv. Han har aldrig rigtig engageret sig, men er snarere gået med tilfældet. Men den snarlige pension og totale frihed banker på, og som den nærmer sig, går det op for ham, at han intet har at udfylde denne frihed med, og at den kun er et stop fra den virkelige slutning – døden.
Hovedpersonens langsomme erkendelse og tiltagende angst er levende beskrevet, og så vil den sandsynligvis ramme noget i de fleste, da den netop tager udgangspunkt i en almenmenneskelig frygt; Frygten for om man bruger den tid, man har til rådighed ordentligt, og så naturligvis den ultimative frygt for vores egen dødelighed.
Letlæst og dramafyldt fortælling om de stenrige asiater og deres intriger, kærlighed og traditioner.
Millionæren fra Singapore af Kewin Kwan
Humor og en konstant høj spændingskurve er hovedingredienserne i denne første del af Kevin Kwans trilogi. Der er fart over feltet og milliarderne flyder i Kwans fuldendte univers, som er krydret med adskillige detaljer om asiatisk kultur, mad og sprog.
Det er et styks gennemført højpotent intrigefyldt drama i en humoristisk indpakning.
Rachel inviteres af sin kæreste Nick til Singapore for at deltage i hans bedste vens bryllup. Men der er vist en ting eller to, han ikke har fortalt om sin familie, for så snart Rachel ankommer, åbner der sig en helt ny verden for hende; Det er en verden, hvor alle flyver i privatfly, shopper haute couture kjoler på daglig basis og har personale til alting. Men det er også en verden, hvor der ikke er mange, der mener at Rachel er et passende parti for Nick, som i øvrigt regnes for at være en af Singapores mest eftertragtede ungkarle.
Spøjs og original fortælling, der med en god portion humor tager os med derhen, hvor det gør allermest ondt.
Hvis dette er en lakridspibe af Mads Damsø
”Hvis dette er en lakridspibe” er underlig, spøjs, skæv, humoristisk og sort. Men den er først og fremmest poetisk, eftertænksom, dybsindig og hjerteskærende.
Vi er langt ude og dybt inde, der hvor der gør allermest ondt, og hvor kun humoren gør det hele udholdeligt.
Mads er taget til Hvide Sande for at skrive en selvbiografi for den døende Kuno. Men det er en vanskelig sag for Kuno er slet ikke interesseret i at deltage i projektet, og Mads kan i øvrigt ikke finde ud af at skrive slutninger. Mads fordriver tiden i det vestjyske med at flakke omkring og spise lakridspiber, og depressionen sniger sig langsomt ind på ham, alt i mens hans mor efterlader utallige bekymrede beskeder på hans telefon.
Men måske lysner det en smule, da Mads møder Kunos barnebarn Ditte, der er klædt ud som en Geisha og bruger en tamagotchi som afløb for sine selvmordstanker.
Satirisk samfundsroman med masser af bid og empati for samfundets svageste.
Happy ending af Anne-Sophie Lunding Sørensen
Elvira er 39 år gammel, meget overvægtig og arbejder sort som telefondame på et bordel. Hun passer sig selv og kæmper desuden hårdt for at kommunen skal lade hende være i fred. Hun vil have sin pension, og har arbejdet målrettet for det i mange år. Hendes bror Sixten er narkoman, og familie har de ikke noget af udover deres bedste ven Køster, som er politibetjent.
En dag forsvinder en af pigerne fra bordellet, og da Elvira skal lede efter hende, kommer hun i kontakt med en af pigens stamkunder. Det ender slet ikke som hun havde regnet med.
Anne-Sophie Lunding Sørensen har skrevet en særegen blanding af en let satirisk feel-good-roman og en barsk og rørende fortælling om de mennesker i vores samfund, der har det allersværest.
Det er plads til både at grine og græde, og så er det også lidt vigtige lærepenge i romanens stærke indføling og empati for samfundets svageste.
Happy Ending er en let lille sag, formatet på bogen er ikke stort, og der er kun 200 sider, og derfor er det en rigtig overskuelig bog for de fleste.
Græske myter om guder, hekse, uhyrer og helte krydret med et stærkt feministisk portræt.
Kirke af Madeline Miller
”I hundrede generationer havde jeg bevæget mig langsomt og søvnigt i verden, været ledig og ubesværet. Jeg efterlod intet aftryk og udførte ingen gerninger. Selv de, der havde elsket mig en smule, havde ikke haft lyst til at blive”
Kirke er underkuet, hun regnes ikke for noget. Hun er ikke smuk og hendes stemme er forkert. Som datter af solguden Helios kunne man måske have forventet store ting af hende, men hendes forældre dømmer hende hurtigt ubrugelig og overflødig; Hun er for grim til at gifte bort, og hvad kan sådan en pige så i det hele taget bruges til?
Kirke er historien om en græsk gudinde, heks og sagnfigur. Men det er også historien om en helt almindelig kvindes rejse mod at lære sig selv at kende og være stærk i det.
Madeline Miller kæder på fineste og ganske overlegen vis alle historierne fra den græske mytologi og sagnhistorie sammen til en kronologisk fortælling set gennem Kirkes øjne. Miller tolker på Kirkes handlinger og skaber derved en kvindefigur med aspekter, der er interessante også i dag. Kirke er en historie om de gamle græske gudesagn, men det er også en karakteristik (eller kritik) af moderne kønsroller, og derved bliver den med sin feministiske slagside vedkommende også i år 2019.
Reflekterende roman om selviscenesættelse, overfladiskhed og meningen med livet.
Dræbende Floskler af Martin Ellermann
”Jeg skulle være blevet i en anden tid. Når minder bliver til fornemmelser, er oplevelsen død. Jeg svæver som et frustreret genfærd, der ikke kan finde indgangen til en verden, jeg engang kendte.”
Silja på 35 år arbejder i en verden af floskler. Hun er ansat i et firma, der skriver jobannoncer for virksomheder, der ikke gider skrive dem selv. Silja er dødtræt af jobbet, og føler en ekstrem tomhed og lede det. Virksomheden hun arbejder for forventer omstillingsparate, fleksible, handlekraftige, kreative teamplayere der kan have mange bolde i luften. Hendes arbejdsplads sælger altså ikke alene floskler og klicheer, den er i høj grad skaber af dem.
Men da en af Siljas kollegaer pludselig begår selvmord, begynder Silja at forstå, hvor omfattende flosklerne har infiltreret hendes eget liv og alle omkring hende. Hun føler en forbindelse til den afdøde Charlotte, og i sin søgen efter at forstå Charlottes beslutning begynder hun at indse alt det, som Charlotte måske allerede forstod.
Dræbende floskler er en fortælling om det oppustede og indholdsløse sprog, vi mennesker mestrer til fulde i vores søgen efter at iscenesætte os selv og vores verden som interessant. Men det er også en fortælling om det sprog, vi måske samtidig har mistet, det sprog som gør os i stand til at tale med hinanden om noget langt mere ægte og ærligt.