Paradais

”I første omgang var det hans mors skyld, fordi hun havde taget den sexgalning, den perverse heks, ind i huset imod Polos vilje, og så selvfølgelig mest af alt Zorauas skyld, fordi hun gik og gjorde sig til, når de var alene (…)”

Paradais er en rå og brutal fortælling om klasseforskelle, underklassens desperation, overklassens vulgære rigdom, menneskelig afmagt, ansvarsfraskrivelse og desperationens grimme ansigt.

Polo arbejder som gartner i det luksuriøse boligkompleks Paradais, mens hans hverdag ellers henslæbes i den narkokontrollerede by med en kontrollerende mor og en fremtid, der for ham synes udsigtsløs. Polo fordriver aftenerne med Franco, en lettere utilpasset, ensom og selvoptaget beboer i komplekset. Begge føler de sig på den ene eller anden måde snydt og forbigået, og deres længsler ender med at få voldsomme følger.

Fortælleren og hovedkarakteren Polo er en håbløst usympatisk karakter, og alligevel formår forfatteren at skabe en forståelse for ham. ”Det er de andres skyld”, synes hans mantra at være, og sådan indledes alle kapitler, mens man som læser fornemmer den uundgåelige katastrofe, der lurer, samtidig med at hovedpersonens ansvarsfraskrivelser intensiveres.

Fernanda Melchor skriver intenst og brutalt og sprogbrugen er så voldsom og ligefrem, at det til tider bliver nærmest forargeligt at læse, men det understreger romanens tematik og de frustrationer, der ulmer i fortælleren.

Romanen er ligeledes et tæt vævet komprimeret værk. Teksten er sat grafisk uden ophold og afsnit, og læses som et musikstykke spiller legato – sammenhængende og flydende. Det giver en mere intens læseoplevelse, der mimer fortællerens desperation, og hans følelse af tilværelsens kvælende og omklamrende determination.

Skrivestilen er grænseoverskridende i sit sprog, brutal og voldsom, særligt i de passager hvor hans følelser projiceres i hans syn på andre mennesker, og særligt hans syn på kvinder.  Men det fungerer, fordi man så tydeligt mærker hans foragt og vrede.

Romanen er et vidnesbyrd på den ekstreme uligheds desperation og forlorenhed.