Dobbeltfejl

”På den her måde kan hun stadig bilde sig selv ind, ganske kortvarigt, at det ikke rigtigt findes. At NC ikke har gjort noget mod stakkels Robin. At skylden ikke klæber til hende. Hendes manglende opdragelse. Hendes manglende evner.”

Anne Mette Kirk har tidligere skrevet tre bind om efterforskeren Marc Abilgaard. I den nyeste roman har hun forladt krimigenren, og har i stedet kastet sig over noget, der måske bedst af alt kan karakteriseres som et psykologisk drama. Dog har Anne Mette Kirk stadig bevaret den charmerende og tydeligt indfølende varme for sine karakterer, og den er som de forgående romaner fortalt i et let og legende sprog. Det er en kombination, der er helt særligt kendetegnende for styrken i Anne Mette Kirks forfatterskab; en solid og interessant hybrid mellem dragende pageturner og tematisk dybde.

Læs mere

Blæst

Blæst
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Anne Mette Kirk er tilbage med tredje bog, der også denne gang følger den sympatiske efterforsker Marc Abilgaard og hans bestræbelser på at opklare forbrydelser.
Denne gang møder vi Bjørg kort forinden hendes første store serie som chef for DR Drama har premiere. Serien er skabt af kendisdebattøren Silas, der har skrevet serien som en beretning om sin egen svære barndom.
Men PR maskineriet hos DR får alvorlige problemer, da en forbrydelse ryster en lille by; Silas´ far og søster er blevet dræbt og Silas selv er fundet lettere forkommen nær gerningsstedet. Passer det når han siger, at han er uskyldig?
Så kommer Marc på banen, og selvom han udfordres af svigtende koncentration og manglende fokus grundet problemer på hjemmefronten, så står han naturligvis for opklaringen af den tilsyneladende enkle sag, der dog hurtigt viser sig at være langt mere kompleks.

Læs mere

Låst

Låst
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:

Jeg er normalt ikke den store krimifan. Jeg har læst en krimi eller to af de fleste store danske forfattere indenfor genren, og selvom jeg under læsningen som regel føler mig ganske godt underholdt, så mangler jeg ofte det der gør, at jeg kan huske den efterfølgende; Det ekstra har Anne Mette Kirks bøger, og med hendes anden roman ”Låst” gav hun mig den perfekte kombination mellem spænding og indlevelse, der gjorde den både underholdende og vedkommende.

Efter en festlig aften i byen findes den unge Clara efterladt i en blodpøl på et toilet på en trendy natklub i København. Marc Abilgaard er først på gerningsstedet, og han sætter straks alt ind på at finde gerningspersonen. Mens Marc leder efter spor, kæmper Clara for sit liv i kunstigt koma på hospitalet, og hendes venner kæmper for at redde dem selv og holde på deres egne hemmeligheder.

Læs mere