Herhjemme læser vi meget, og vi deltager i projektet 1000bøger, som ganske enkelt går ud på, at barnet skal have læst 1000 bøger inden skolealderen. Besøg hjemmsiden for mere info her
I dette indlæg fortæller jeg lidt om de erfaringer, vi har gjort os omkring den tidlige læsning, og jeg har samlet nogle råd, som andre måske kan blive inspireret af, ligesom jeg også vil anbefale konkrete titler.
Hvad har vi læst og hvad anbefaler vi:
I de forgangne 3 måneder nåede vi 346 bøger; Vi læste 51 forskellige titler – resten var gentagelser. Nogle bøger læste vi kun en gang og andre bøger læste vi mange gange. Topscoreren blev bogen om den lille modige mus Joschi, som vi læste 37 gange!
Periodens top 5 så således ud:
Joschi: 37 læsninger
Lottes Lillebror: 17 læsninger
Får lille krokodille en ven: 15 læsninger
Lille krokodille vil ikke: 15 læsninger
Lili går tur: 14 læsninger.
Når bøger tager udgangspunkt i kendte scenarier eller følelser:
Bogen om Lottes lillebror er lige nu et hit hos Lilly, fordi hun snart skal være storesøster. Men generelt oplever jeg, at bøger som tager udgangspunkt i noget barnet kender eller har oplevet optager barnet mest. Da Lilly havde skoldkopper, var det fx bogen om Wili, der har skoldkopper, som toppede. Hun havde også en periode, hvor hun blev meget vred, når noget ikke lykkedes for hende, og her var bogen Kaj, Dumme, Kaj meget populær. Det er en historie, hvor Kaj bygger et tårn af klodser, men bliver både vred og ked af det, da det styrter sammen.
Det er helt oplagt at bruge bøger med kendte scenarier i en dialogisk læsning, hvor man taler med barnet om de genkendelige oplevelser og følelser. Det hjælper barnet til at skabe et sprog om sine erfaringer og tanker.
Lille krokodille bøgerne:
Bøgerne om lille krokodille er blandt Lillys favoritter for tiden. To af titlerne har sneget sig med på top 5, men faktisk har vi i perioden haft 103 læsninger af en bog fra serien. Det vil rundt regnet sige, at knap hver tredje bog, vi har læst, har været en bog om lille krokodille.
Jeg arbejder på en mere uddybende anmeldelse af bøgerne. Men skal Lilly anbefale, så taler tallene vist for sig selv.
Noget af det som fanger Lilly, tror jeg, er at illustrationerne er flotte og historierne forholdsvis enkle, men alligevel med en større kompleksitet i både fortælling og sprog end fx Kaj bøgerne, som jeg tidligere har anbefalet (Se mere her). Derudover lægger bøgerne ofte op til dialogisk læsning i det, at illustrationerne uddyber historien. Det er derfor oplagt, at den almindelige oplæsning suppleres med spørgsmål til teksten; hvad sker der nu? Hvad gør lille krokodille? Hvorfor græder han? Osv.
Der er 12 bøger i serien om Lille Krokodille skrevet og illustreret af Birde Poulsen og udgives af ABC forlaget.
Hvorfor læse med mange:
Lilly har i den forgangne periode læst med 8 forskellige personer. Mor og far udgør selvfølgelig størsteparten af oplæsningerne, men hun har også læst med bedsteforældrene, en onkel, en pædagog i vuggestuen og sin barnepige.
Jeg giver altid Lilly bøger med, når hun skal passes, og jeg opfordrer alle, der tilbringer tid med hende til at læse for hende. Varierende læseoplevelser handler ikke kun om at læse forskellige bøger for barnet, men også om at det er forskellige personer, som læser med barnet. Forskellige oplæsere har forskellige rytmer og betoninger af sproget og den variation er væsentlig og givende for barnet.
Men det er også interessant og væsentligt, at der er flere, der introducerer barnet for bøger, fordi barnet derved også helt naturligt introduceres for forskellige bøger.
Hvordan læser man op:
Da vi først begyndte at læse højt for Lilly var Kim (Lillys far) lidt på glatis – han var tydeligvis ikke vant til at læse højt for børn, og han indledte med en noget stiv og monoton oplæsning. Det faldt mig lidt mere naturligt at kaste mig ud i højtlæsningen.
Det kan godt føles lidt mærkeligt, hvis man ikke er vant til det, første gang man kaster sig ud i en oplæsning. Måske føler man sig lidt fjollet, når man laver dyb stemme til den store farlige trold, eller kaster sig ud i et dramatisk skifte i toneleje, når ulven spiser bedstemor i Den lille rødhætte. Men det er kun et spørgsmål om at overskride den første grænse og kaste sig ud i det, det bliver hurtigt helt naturligt. Desuden er intonation, toneleje og stemmeskift med til at understrege handlingen i bogen, og det gør historien mere tilgængelig, interessant og forståelig for barnet.
Skal man ændre sproget, hvis det er for svært:
Førhen havde jeg en tendens til at reducere sproget, når jeg læste højt. Forstået på den måde, at jeg ændrede i sproget, så det både blev mere lig talesproget og også ændrede svære ord og forkortede længere sætninger. Jeg gjorde det i den bedste mening, da jeg forestillede mig, at Lilly ellers ikke ville kunne forstå bogen. Men det gik op for mig, at jeg gjorde hende en bjørnetjeneste.
Sproget må godt udfordre barnet!
Sprog i bøger er desuden anderledes end det sprog, vi taler, og det er kun godt, at barnet får en fornemmelse for dette. Desuden er det netop mødet med det sprog, som barnet endnu ikke mestrer, som skal være med til at udvikle barnet.
Hvis man er bekymret for, om barnet ikke forstår historien, så kan netop førnævnte kropssprog, intonation og toneleje være med til at understrege stemninger i bogen.
Derudover kan elementer fra den dialogiske læsning hjælpe barnet til at forstå og bearbejde teksten.
Dialogisk læsning – Konkrete tips til læsningen (Det gør vi):
Dialogisk læsning handler i bund og grund om at tale med barnet med om bogen. Man kan dele det op i det, der foregår før, under og efter læsningen.
Før:
Hvis vi skal læse en bog, som hun allerede kender, så plejer jeg at spørge hende, hvad bogen hedder, og når hun svarer peger jeg på ordene.
Men hvis det er en ny bog, så sidder vi ofte bare og kigger lidt på forsiden, og så taler vi lidt om den. Typisk spørger jeg, hvad der er på forsiden, og så bruger vi, det der fanger Lillys interesse til at tale om, hvad det er for en bog, vi skal læse. Da vi fx skulle læse ”En und, end and og en mus” udpegede Lilly dyrene, og vi talte lidt om, at hun havde set en and, og at en ulv var farlig, fordi den spiste små dyr.
Da vi første gang læste Lilly krokodille er syg (her viser billedet Lille krokodille, som kaster op), var Lilly meget optaget af, at Lille krokodille kastede op, for da havde hun netop selv været syg, og så talte vi lidt om det.
Det handler altså grundlæggende om, at barnet med denne lille samtale om bogens forside, bliver introduceret til bogen og handlingen. Barnet bliver opmærksom på at knytte egne oplevelser og eget sprog til læsningen, og det er alt sammen med til at stimulere barnets sproglige udvikling og naturlige interesse for litteraturen.
Under:
Mens jeg læser op gør jeg flere forskellige ting, og det veksler lidt fra bog til bog. Nogle gange gør jeg meget ud af at stille spørgsmål løbende, andre gange er det Lilly, der stiller en masse spørgsmål. Her er nogle forslag:
– Under oplæsningen finder de fleste det nok naturligt at pege på billederne – fx at pege på ulven, når man siger ’ulven’. Jeg veksler lidt mellem at pege på illustrationen og pege på ordet. På den måde bliver Lilly tidligt opmærksom på ordene og bogstaverne. Det handler ikke om, at hun skal lære allerede nu at skrive ulv eller kunne bogstaverne. Men opmærksomheden og nysgerrigheden stimuleres, og er en del af den tidlige skriftsprogsudvikling.
– Vi vælger typisk et par fokusord i en bog. Det er måske ikke mere end 1-2 ord, som vi gentager og forklarer, og som vi så fremadrettet fokuserer på i de efterfølgende genlæsninger. Da vi læste bogen om musen Joschi, så havde vi fx fokus på ordet modig. Ordet blev forklaret, og ved senere genlæsninger fik Lilly selv lov til at forklare det. Et godt tip er desuden at bruge de forskellige fokusord i hverdagen. Jeg roste fx Lilly for at være modig, da hun efter at have taget tilløb længe, til sidst turde at hoppe i den store swimmingpool (med vinger og korkbælte naturligvis). På den måde forklares ordene, men de sættes også ind i en kontekst, og det bidrager til barnets reelle forståelse af dem.
– Vi stiller spørgsmål under læsningen. Det kan være spørgsmål, der foregriber eller opsummerer handlingen; Hvad gjorde Lille krokodille, Hvad tror du, der sker nu? Hvad siger moren så? Men det kan også være spørgsmål, der opfordrer barnet til at reflektere over handlingen; Hvorfor bliver Kaj ked af det? Hvorfor sparker han til legetøjet? Endelig kan det være spørgsmål, som perspektiverer handlingen til barnets egne følelser og oplevelser; Kaj bliver sur, fordi tårnet går i stykker. Kan du også blive sur, når der er noget, som er svært? Hun bliver ked af det, fordi hun savner sin mor. Har du prøvet det?
Efter:
En oplagt aktivitet er naturligvis at tale om, hvad bogen handlede om. En del af ovenstående refleksionsspørgsmål kan også stilles efter læsningen. Lilly synes også ofte det er sjovt med det samme at læse bogen igen, og denne gang vil hun selv læse.
Helt generelt handler det dog først og fremmest om, at højtlæsningen skal være hyggelig og naturlig. Derfor er det også en god ide at lade barnets egen nysgerrighed styre processen. Børn vil typisk selv stille spørgsmål eller udpege noget, der fanger deres interesse, i illustrationerne. Så er det jo oplagt at bruge det som udgangspunkt for at tale om bogen.
Gør bøger til en naturlig del af hverdagen og hjemmet:
Afslutningsvist vil jeg dele nogle af de erfaringer vi har gjort os med hensyn til at stimulere Lillys interesse for bøgerne.
– Det skal være hyggeligt. Vi har indrettet et pudehjørne på Lillys værelse med en stor og lettilgængelig bogkasse ved siden af. Krogen indbyder til hygge, og Lilly elsker at gribe en bog og sætte sig til at bladre i den. I stuen har hun en lænestol med en kurv fyldt med bøger ved siden af (Ligesom mor og far har en lænestol med en bogstak ved siden af). Bøgerne og rammerne for at skabe en hyggestund med bøgerne er altså en stor del af vores indretning, og det indbyder til læsning og fokus på bøger.
– Husk at opfordre til læsning. Selvom Lilly selv ofte tager initiativ til at læse, så er det også ofte os, der spørger om vi skal læse, og når vi spørger siger hun stort set aldrig nej. Så finder vi en hel stak bøger og sætter os til rette i sofaen eller pudehjørnet. Lilly er selv begyndt at udbryde ”det er ’hygligt’”
– Bøgerne skal være synlige. Dette råd har jeg før fremhævet. Men det er altså også et af de vigtigste. Bøgerne skal være tilgængelige og synlige i hjemmet. Vi har også altid bøger liggende på sofabordet – både Lillys og vores egne. Derudover ser Lilly ofte både mor og far læse. Det er alt sammen med til at gøre bøgerne til en naturlig del af hverdagen.
– Genlæsninger er godt, men husk også variationen. Jeg skifter ofte rundt på de titler, der ligger fremme og dem der er i bogkassen. På den måde kommer der lidt rotation i de bøger, vi får læst. Jeg er også stor tilhænger af at låne bøger på biblioteket.
– Prøv gerne noget nyt og anderledes. Dette hænger sammen med ovenstående råd om variation. Det er spændende og udviklende for voksne at læse en masse forskellige slags bøger. Men det er det bestemt også for børn. Prøv derfor gerne noget nyt og vær ikke så bange for, om enkelte titler måske er for svære eller over niveau. Barnet får alligevel noget ud af det. Forleden fandt min bror fx en over 100 år gammel illustreret udgave af Ingemanns morgensalmer frem. Han sang højt for Lilly og de talte løbende om illustrationerne. Hun var meget optaget af det, og selvom hun selvfølgelig ikke forstår sproget i salmerne, så giver det hende alligevel en oplevelse af sprogets og bøgernes variation.
Afslutningsvist har jeg samlet lidt tal fra vores vej mod de tusind bøger gennem de sidste tre måneder:
Antal bøger: 346
Antal nye bøger: 20
Antal forskellige titler: 51
Hvor mange forskellige personer læste med Lilly: 8
FUN FACTS
– 37 gange blev bogen om musen Joschi læst – det svarer til at 10 procent af læsningerne
– Ca. Hver tredje bog læst var en bog fra serien om Lille krokodille.