Mitford mordene, første bog – Mysteriet på Asthall Manor

Dette er første del i en serie af krimier, som er blevet sammenlignet med krimidronningen over dem alle Agathe Christie.
Det er godt gedigent stykket sammen, og Jessica Fellowes mixer flere skæbner og plotlinjer sammen på en let og ubesværet måde.  Det er en god krimi, og bliver man interesseret ved tanken om et mix af mordmysterie og Downton abbey, så tror jeg godt, jeg kan love, at man ikke bliver skuffet.
Men det trækker ned, at historien ikke er mere original; den opererer først og fremmest med arketyper, og den adskiller sig ikke væsentligt fra noget, man har set før. Derudover holder den en anelse mere end den kan love i forhold til portrætteringen af virkelighedens seks Mitford søstre.

Florence Shore findes brutalt slået ned på et tog. Hun dør få dage senere, og politiet står nu med en mordsag uden nogen oplagte mistænkte.
Guy Sullivan, der kæmper for en forfremmelse fra Jernbanepolitiet, sætter sig for at opklare mordmysteriet. Han får hjælp af den unge Louisa, der er flygtet fra sin tyranniske onkel og har fået plads som barnepige hos den aristokratiske familien Mitford på Asthall Manor. Her bliver hun fortrolig med den ældste datter Nancy, der mest af alt er optaget af sine sværmerier for en ung officer, der pludselig dukker op i familiens liv. Men Louise tvivler på hans hensigter og bliver først rigtig nervøs, da hun forstår, at han muligvis har en forbindelse til den myrdede Florence Shore.

Jessica Fellowes indleder med denne bog en kommende serie, som skal tage udgangspunkt i virkelige uopklarede mord, og som samtidig skal følge de seks historiske Mitford søstre, der voksede op i overklassens England, og som sidenhen på hver deres måde levede et interessant og anderledes liv; en blev forfatter, en blev fascist, en blev kommunist, en blev lesbisk, en blev grevinde og en blev Hitlers påståede elskerinde (groft forenklet sagt.)

Jeg synes det er utrolig spændende, at Jessica Fellowes har valgt at kaste sig over et projekt, hvor hun vil vikle et mordmysterie sammen med skildringer af disse historiske kvinder og deres interessante livshistorier; Derudover tager hun også udgangspunkt i uopklarede mord fra den virkelige verden, som hun i fiktionens verden naturligvis bringer til opklaring.

Desværre synes jeg ikke, at historien helt giver os det portræt af Mitford søstrene, som den lægger op til. I denne roman skulle den ældste datter Nancy være i fokus, men hun optræder først og fremmest som en lettere stereotyp bifigur, der dog i bogens sidste kapitler pludseligt og uden nogen nærmere forklaring ændres fra den fjantede og overfladiske overklassepige til en fornuftig og nuanceret kvinde.

I betragtning af at bogens titel, bagsidetekst og selve formatet (seks bøger der skal følge henholdsvis en af de seks Mitford søstre) lægger op til et indblik i disse søstre og deres excentriske liv, så synes jeg at Mitford familien og Nancy er for perifere. De er mest af alt en arketypisk kulisse, der bidrager med stemningen af engelsk aristokrati; komplet med afternoon tea, fornemme titler og store betagende godser.
Bogen leverer ganske enkelt ikke det portræt af og indblik i de historiske Mitford søstre, som den lover. Når det så er sagt, så er det første bog, og jeg håber og tror, at familien og søstrene udfolder sig mere i de kommende bøger.

Men ser jeg bort fra dette, og vurderer bogen udelukkende for det den leverer, og ikke det jeg er skuffet over, at den ikke leverer, så er det bestemt en krimi, der langt hen af vejen er Agathe Christie værdig. Der er et ganske fint og flot gennemtænkt plot, der også byder på et par svinkærinder med hensyn til mistænkte.

Historien fanger mig allerede i prologen, men er derefter lidt tid om rigtig at få sat skub i selve krimiplottet. Dog er de forskellige spor og ledetråde lagt fint ud, og der er en utrolig god sammenhængskraft og fremdrift i bogens plot og udvikling.
Det er med andre ord en god krimi, der er ganske godt skruet sammen.

Historiens hovedkarakterer er Guy Sullivan, betjent ved jernbanepolitiet, der i et forsøg på at fremme sin karriere og vriste sig fri af skuffelsen og skammen over ikke at have kæmpet under første verdenskrig som sine brødre, gør det til sit personlige projekt at opklare mordet af den pensionerede sygeplejerske Florence Shore.
Derudover følger vi Louisa, der i en flugt fra sin tyranniske onkel vikles ind i opklaringsarbejdet af mordet, samtidig med at hun kæmper for at skabe sig sit eget liv og fremtid.
Det er altså to karakterer, der i modsætning til Mitford familien på Asthall Manor ikke kommer fra gode kår, men som kæmper for at komme frem i verden. På den måde leverer bogen ud over sit krimiplot også en klassisk upstairs/downstairs fortælling fra mellemkrigstiden.
Jeg ved ikke om disse to karakterer er en del af seriens fremtidige bind, men jeg håber det.

Afslutningsvist kan jeg også lige indskyde den anke, at jeg personligt synes, at morderens identitet var lidt for oplagt. Hvorfor skal jeg af gode grunde ikke afsløre her, men det trækker naturligt en anelse ned for mig, når en detektivroman afslører sin gerningsmand for tidligt.

Alt i alt er det dog en god bog. Den er udtryk for et godt gedigent krimihåndværk, der følger den gængse krimiformel uden de store overraskelser. Persongalleriet er først og fremmest arketyper inden for genren. Det er der ikke noget galt med, for bogen er først og fremmest underholdende.
Men den lover altså også en anelse mere end den kan holde; Det er særligt i den lovede portrættering af Mitford søstrene, at romanen er en anelse uforløst.
Når alt det så er sagt, så er jeg bestemt stadig klar på 2’eren, som jeg håber kan give lidt flere nuancer til skildringen af de historiske karakterer.