Den engelske kvinde (Outlander)

Den engelsk kvinde
Serie:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Gabaldons Outlander univers er uden tvivl opfindsomt, de historiske begivenheder krydres med fantasy genrens tidsrejse element og århundredets kærlighedshistorie, og det er egentlig også skrevet ganske udmærket. Men det er altså også en langtrukken affære, og det bliver hurtigt så som så med interessen for bogen altomsluttende fokus; den store kærlighed mellem Jaime og Claire, som vi med flere siders lidenskabelige samtaler og passionerede hyrdetimer efterhånden har forstået elsker hinanden højt.

Hvis man allerede har fulgt med tv serien om den engelske sygeplejerske Claire Randalls tidrejse tilbage til det skotske højland i 1740’erne, så vil der ikke være de store overraskelser at finde i bogen. Tv serien er meget tro mod sit forlæg, og selv replikkerne fra bogen har fundet vej til tv skærmen.

Hvis man ikke har set tv-serien, så handler bogen om Claire Randall, der i 1948 er på rejse med sin mand i det skotske højland, hvor de forsøger at genfinde sig selv og hinanden efter krigen og flere års adskillelse. Under et besøg ved en magisk stenhøj kastes Claire på mystisk hvis 200 år tilbage i tiden. Her slår hun følgeskab med en af højlandets store klaner, og hun følger på første hold begivenhedernes gang under de skotske frihedskæmperes forsøg på at gøre Skotland selvstændigt. Men historiens altomsluttende centrum og fokus er uden tvivl og sammenligning hendes forelskelse i den unge Jamie.

Bogen markedsføres under flere genrer, heriblandt fantasy og historisk roman. Men der er først og fremmest tale om en kærlighedsroman. Det er en ganske smuk og fin kærlighedsfortælling, om en kærlighed der, for Claires vedkommende, vokser på trods af hendes egen modvilje. Det er også en kærlighedshistorie, hvis udvikling er fint illustreret gennem en stigende fortrolig mellem de to parter.

Bogen følger udelukkende Clarires perspektiv, og det gør at en del af begivenhederne fortælles gennem hendes samtaler med andre. Det bliver en anelse tungt i længden, og man kunne godt forestille sig at bogen ville have vundet ved en skiftende synsvinkel; hvilket serien i øvrigt også har valgt at gøre, ligesom Diana Gabaldon selv gør brug af flere synsvinkler i det følgende bøger i serien.
Bogens force er uden tvivl også, at selve historien omdrejningspunkt, kærlighedshistorien mellem Claire og Jaime bliver udforsket og man får en klarere forståelse af den store kærlighed, der opstår mellem dem, end man fx gør i serien. Når det så er sagt, så kan bogen godt tærske lidt for meget langhalm på de romantiske øjeblikke, og det bliver en anelse trivielt at læse om Claire og Jaimes kærlighedserklæringer og lagengymnastik, – scener som bogen (og serien) i øvrigt er kendt for.

Alt i alt bliver bogen en anelse langtrukken og tangerer det kedelige. Det historiske element, som jeg synes fungerer rigtig godt i samspil med kærlighedshistorien på tv, er i bogen en langt mere sekundær fortælling. Det er en skam!
Umiddelbart forestiller jeg mig, at det må være vanskeligt at holde historien kørende i de nu i alt 8 bøger (og der kommer flere til), selvom jeg kan læse mig til, at det krydres med flere historiske begivenheder og karakterer. Det håber jeg så sandelig også, for nu har jeg efterhånden forstået at Claire og Jaime elsker hinanden højt.

Alt i alt har jeg i hvert fald ikke fået appetit på mere, og jeg lader formentlig også pænt de næste bøger i serien ligge – ligesom jeg i øvrigt også er faldet fra serien.
Men er man til lidenskabelig romantik over hele linjen, så er bogen helt klart anbefalelsesværdig.
Kan i øvrigt anbefale at læse bogen på engelsk, den skotske dialekt og stemning træder lidt bedre frem, end den gør i oversættelsen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?