Familien Bridgerton: En fortryllende hemmelighed

Familien Bridgerton: En fortryllende hemmelighed
Author:
Series:
Sprog:
Originalsprog:

Denne anmeldelse har jeg skrevet som en livelæsning, det vil sige, at jeg løbende under læsningen har noteret mine tanker omkring bogen;

S. 5: Så er vi i gang, og vi starter med et tekststykke fra Lady Whistledown society papers – sladdersprøjten som figurerer i alle bøgerne i serien. Den er absolut seriens humoristiske højdepunkt, og tilfører et Gossip girl element, for hvem er den mystiske klummeskribent?

s.13: Kender I det, når en forfatter bruger de samme sproglige udtryk lidt for meget, og man ikke kan lade være med at fokusere på det? Julia Quinn, eller oversætteren Christa Leve Poulsen, er lidt for glad for udtrykket ”Når alt kommer til alt”. Efter to bøger er det begyndt at irritere mig.

s.16: Julia Quinn hiver den gode gamle Askepot fortælling frem. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes det er lidt for meget eller meget charmerende.

s. 18: Okay, Jarlen kan godt ulejlige sig med at indskrive en klausul i sit testamente om at den onde stedmor skal tage sig af Sophie. Men kunne han ikke bare have efterladt hende en sum penge direkte, så kunne hun have klaret sig selv? Eller er jeg for moderne her?

s.36: Askepot referencen er egentlig meget sød. Jeg køber den.

s.41: Elsker hele persongalleriet omkring de her Bridgertons og den verden Quinn bygger op. Featherington klanen er altså herlig til trods for deres manglende evner til at vælge passende farver.

s.80: Elsker Lady Whistledown. I disse klummer får man jo næsten en skarp ironi a la Jane Austen.

s.104: Det er jo meningen, at Benedict Bridgerton skal være helten. Men er det specielt heltemodigt at standse en voldtægt med sætningen ”Så spørg hende om hun har lyst til at parre sig med jer tre. For det er det De forestiller dem, ikke?”

s.108: Dramatisk højdepunkt – genkender han hende mon? Vores par sidder i vognen og Julia Quinn spiller fint på den romantiske dramatik.

s.157: Så røg den underspillede romantik og der gik lummer Fifty Shades of grey stemning i den.

s.160: Benedict tænker, at han afskyer mænd, der jagter tjenestepiger – så altså ham selv?

s.171: ”Hvis de løber, så fanger jeg dem” – altså måske er tiden løbet lidt fra de her bøger, men jeg synes virkelig ikke, der er noget sexet ved Benedict Bridgertons forførelsesmetoder. Jeg tror, det er meningen vi skal tænke ”Uha, sikke en stærk og stålfast mand”, men jeg tænker mere ”Så respekter dog, at hun siger nej”

s.175: Sophie ”Jeg har ikke megen erfaring med mænd”, Benedict ”Det kan jeg lide at høre”. Fuld plade i erotiske klicheer! Det er altså lidt tåkrummende.

s.173: ”Han behandlede hende som en kvinde, ikke som en tjenestepige” I disagree! Han behandler hende da netop som sin ejendom. Specielt tiden taget i betragtning, så ville det da være langt mere respektfuldt at lade hende beholde ”sin dyd”.

s.187: Så er vi tilbage til en ”Lad mig være - Det vil jeg ikke” situation. Er det bare mig, eller er der andre, der er efterhånden finder den erotiske fortælling om manden som jæger og kvinden som den jagede forældet og totalt usexet?

s.207: Dejligt med mere Whistledowns. Hun redder de her bøger. Der er virkelig Austen stemning i hendes satiriske fremstillinger af karaktererne og universet.

s.224: Så kører dramavognen igen. Bliver Sophie mon afsløret? Den her del af bøgerne fungerer fint.

S.230: ”Jeg brænder efter dem”, ”Du burde ligge i  min seng”. Sengekantsdelen kunne jeg virkelig godt have undværet. Hvorfor er det, at Julia Quinn fokuserer mere på at etablere sine karakterers seksuelle tiltrækning fremfor den romantiske del?

s.233: Sophie har sagt klart nej, og alligevel presser han igen igen igen på. Men det værste er næsten, at Julia Quinn fremstiller det som romantisk. Jeg kan altså ikke have den her idyllisering af at overskride sin partners grænser.

s.247: Så fik vi endelig lidt reel relationsudvikling med fokus på andet end sex. Mere af det Julia Quinn.

s. 253: Altså, det er ikke fordi jeg har et problem med sexscener i en bog, men det her; ”Hun skød brystet frem og bød ham sin krop, som var den en slags forbuden frugt” Det er da ikke sexet?!?

s. 261: Efter otte siders sexscene ”nåede han hendes mødoms porøse hinde” – helt ærligt altså.

s.266: Nå, så blev Benedict, vores romantiske helt, pigefornærmet over at Sophie ikke vil stille op til sex, når det passer ham.

s.269: Man kan da ikke have sådan en romantisk helt? Hun fortæller ham igen og igen, hvordan hun har det, men han insisterer på at ignorere det og fremturer i stedet igen og igen med sit elskerinde tilbud.

s.301: Benedict er naturligvis krænket ovenpå afsløringen – måske fordi den får ham til at fremstå som en endnu større idiot?

s.328: Så kommer der igen lidt romantisk drama, Julia Quinn varmer op til den helt store genforening.

s. 334: Så når Benedict endelig til den indlysende konklusion, at han burde have respekteret hende. Flot.

s. 338: Igen lidt sød romantisk dramatik. Klichefyldt men med et glimt i øjet. Quinn skulle skrue op for det og ned for erotikken.

s. 350: Nå, den afsluttende scene med knytnæver til skurkene kammer måske lige lidt over.

s. 367: Lady Whistledown cliffhanger. Hvem er hun mon???

2.4Overall Score

Familien Bridgerton: En fortryllende hemmelighed

Denne anmeldelse har jeg skrevet som en livelæsning, det vil sige, at jeg løbende under læsningen har noteret mine tanker omkring bogen; S. 5: Så er vi i gang, og vi ...

  • Plot og handling
    3.0
  • Karakterer
    2.0
  • Sprog og Skrivestil
    2.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?