Næste!

Næste!
Author:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:
Køb bogen her: Saxo.com

 

Næste! Af Ninna Lykke er en ganske humoristisk skildring af den menneskelige dobbeltmoral og det evige behov for spænding samt troen på at ”græsset altid er grønnere på den anden side”.

Elin er læge, men har selv ganske svært ved at efterleve de gode råd, hun hver dag giver sine patienter. Hun ligger mest på sofaen og drikker vin alt imens hun er træt af mandens ihærdige interesse for cykling.

Men så dukker ekskæresten Bjørn op i kulissen, og selvom Elin egentlig ikke er specielt interesseret i en affære. Så vinder interessen for spænding og lidt afveksling fra livets trivielle sider alligevel.

Humoren er romanens bedste kort. I Elins konsultation møder vi de mange patienter, som Elin selv udelukkende refererer til som mand født 1962 eller kvinde født 1985. Elin er træt af patienternes søgen efter diagnoser, de i forvejen selv har stillet, deres indbildte sygdomme og deres opsætsighed overfor naturens gang. Hun harcelerer overfor skelettet Tore, der sarkastisk og spottende står i hjørnet og griner af Elins egen dobbeltmoral. For Elins idealer hænger ikke sammen med hendes handlinger, tværtimod lader hun i kraft af sin egen passivitet og manglende stillingtagen ofte tilfældighederne råde. Nina Lykke opstiller således en interessant samfundskritik i sin skildring af det paradoksale forhold mellem menneskets selvoptagne konstante søgen og deres passive totale ansvarsfraskrivelse.

Ligeledes får den kulturradikale elite et drag over nakken, idet hun udstiller beboerne i den kreative klasses boligområde Grenda som en flok hyklere, der ikke for alvor tror på de tanker om frisind, som de prædiker.

En underholdende roman der i letspiselig overkommelighed doserer samfundskritik til sin læser.

3.2Overall Score

Næste!

  Næste! Af Ninna Lykke er en ganske humoristisk skildring af den menneskelige dobbeltmoral og det evige behov for spænding samt troen på at ”græsset altid er ...

  • Plot og handling
    3.0
  • Karakterer
    3.3
  • Sprog og skrivestil
    3.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?