En uventet forelskelse

Andet bind i Julia Quinns romantisk-erotiske serie om de ombejlede Bridgerton søskende er mindst lige underholdende og letfordøjelig som det første bind.

Der skorter bestemt på historisk autenticitet og dybe karakterportrætter, men romanserien har alligevel sin helt egen charme, fordi den netop ikke tager sig selv så højtideligt. Julia Quinn går derimod tydeligvis helhjertet ind for en let fortælling med drama og kærlighed tilsat stemning fra 1800 tallets engelske overklasse.

”Der er ikke meget at rapportere fra London nu, hvor så mange mennesker er i Kent for at feste hos familien Bridgerton. Denne Skribent kan kun forestille sig al den sladder, der snart vil ramme byen. Mon ikke man kan håbe på en skandale? Det er alment kendt, at der altid sker en skandale til en fest på et landsted

Lady Whistedown’s society papers, 4. maj 1814”

I første bind fulgte vi Daphne Bridgertons møde med den fåmælte og hemmelighedsfulde Hertug af Hastings. I dette bind er turen så kommet til familiens førstefødte, Anthony, hvis skuldre er tunge af den byrde, som det har været for ham at skulle leve op til sin afdøde far. Anthony er desuden overbevist om at han, ganske ligesom sin far, vil dø i en meget ung alder, og derfor har han ingen intention om at forelske sig. En kone skal han imidlertid have, så han kan føre slægten videre, og også her tager Anthony et ganske fornuftigt valg og sætter sin lid til en snarlig forlovelse med sæsonens yndling; Edwina. Det går dog snart op for Anthony at han er langt mere interesseret i Edwinas storesøster Kate.

Julia Quinn skriver let, enkelt og med en fin sans for en naturlig fremdrift i sit plot. Det er med andre ord perfekt til den hyggelige og hurtige underholdning.

Universet emmer en smule af Austen, og er da også sat i samme tidsperiode som den berømte forfatters fortællinger. Sammenligningen hører dog også op her, og det er da heller ikke bøger man skal læse, hvis man gerne vil have et autentisk tidsbillede af 1800 tallets England, dertil går der nok lige lovlig meget Gossip Girl i den.

Julia Quinns bøger er primært underholdning og karakterportrætterne hører ikke til i den tunge og komplekse ende. Men jeg synes hun arbejder med nogle fine facetter og konflikter. Det gør hun faktisk bedre i denne bog end i forrige, hvor både Kate og Anthony er præget af at have oplevet henholdsvis sin mors og fars død.

Der er nogle rigtig fine og rørende scener mellem Kate og Anthony, hvor jeg synes Julia Quinn skaber en meget sød og troværdig begyndende forelskelse mellem de to. Den slags kunne der godt have været meget mere af, og det er faktisk også en af mine primære anker ved Julia Quinns serie; Hun kunne godt have skruet op for romantikken og ned for erotikken. Men det er jo nok en smagssag.

Et af romanens bedste indslag er uden tvivl de små uddrag fra den mystiske sladderskribent Lady Whistledown. Hvert kapitel indledes med et uddrag fra hendes spalte, hvori hun blandt andet skriver om Bridgerton familiens eskapader. Det giver romanen et fint anstrøg af humor, og gør den til en god blanding af Downton Abbey møder Austen med et strej af Fifty shades of grey og Gossip Girl.

Jeg er absolut underholdt, selvom jeg indimellem føler, at der er lidt guilty pleasure over bøgerne. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale lydbøgerne, der blandt også kan fås med både musik og lydeffekter. De er indlæst af Camilla Lau og Pelle Emil Hebsgaard med Tammi Øst som Lady Whistledown.