Jeg ser mig selv som rytmisk

Jeg ser mig selv som rytmisk
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

’Jeg ser mig selv som rytmisk’ er en fortælling i flere akter, om den kvindelige hovedpersons dans gennem 8 år og en masse forskellige mænd.
Det er et portræt af den moderne kvindes jagt efter kærlighed; om at tage chancer og håbe, men også om at balancere mellem ønsker, forventninger og krav, mellem drømme og virkelighed, mellem accept og kritik.

Læs mere

Adrien

Adrien
Author:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Adrien er en kærlighedshistorie; Om Elenas kærlighed til Adrien og til naturen og rejselivet.
Der er ingen tvivl om, at det er forfatterens egen historie, og man mærker tydeligt nærværet i sproget og de smukke fremstillinger af landskabet og omgivelserne.
Adrien er en stille og enkel fortælling, der skal nydes for sine sanselige beskrivelser. Helena Thau forfalder dog desværre ofte til en forsimplet "byen er skidt/naturen er god"–retorik, og det klæder ikke romanen.

Læs mere

Lykke-Per

Lykke-Per
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Stor udviklingsroman fra omkring 1900 tallets begyndelse, hvor vi følger Per Sidenius stort set fra vugge til grav. Pontoppidan er en ordrig forfatter, hvis sprog bærer præg af lange sætninger, og er man ikke vant til at læse ældre litteratur, kan sproget være lidt af en mundfuld.
Men Pontoppidans beskrivelser af særligt de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold er skarpe og poetiske, og selvom bogen her er lang, så står handlingen aldrig stille.

Læs mere

Der er altid nogen at befri

Der er altid nogen at befri
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”At sulte er en langsom måde at dø på, men jeg har ikke længere tid og overskud til at trække det i langdrag og udholde denne håbløshed”

Katrina er syg, hun har anoreksi og skal indlægges på den psykiatriske afdelings særlige afsnit for spiseforstyrrede.
Romanen følger Katrinas kamp og skildrer hendes sygdom og livet på afdelingen. Vi møder samtidig nogle af de andre indlagt piger og personalet, ligesom vi også får et indblik i Katrinas opvækst og hendes omgivelser.

Johanne Kirstine Fall har skrevet en god og autentisk beretning om en frygtelig sygdom. Katrinas kropsfiksering, dødsangst, behov for kontrol og psykotiske anfald beskrives med en stor grad af indlevelse og troværdighed. Jeg følte mig under læsningen overbevidst om, at der var tale om forfatterens egen personlige beretning.

Læs mere

Bonus Pater Familias

Maja er venstreorienteret og akademiker, og det er noget af en torn i øjet på hende, da hun hører, at hendes brors søn, som familien ikke har kontakt til, er medlem af Nationalt Folkeparti (som tydeligvis er identisk med Dansk Folkeparti).
Nevøens medlemskab af partiet kan blive en uheldig sag for Maja, hvis det kommer frem, og hun sætter sig for at stoppe ham. Det bliver til en længere korrespondence over Messenger, hvor Maja først afslører familiens jødiske baggrund i et forsøg på at få nevøen til at forstå, hvorfor han ikke kan være medlem af partiet. Men der er tydeligvis flere familiehemmeligheder, som Maja gemmer på.

Den altoverskyggende tematik i bogen er de to grundlæggende værdipolitiske ståsteder; monokulturen og multikulturen. Nevøen Dylan står for det monokulturelle synspunkt, mens Maja står for det multikulturelle. I det synspunkt udelukker hun så Dylans holdninger, og det er tydeligvis netop romanens grundlæggende pointe, at når man taler for accept, tolerance og multikultur, så må man huske, at det også nødvendigvis må inkludere dem, der står for noget andet end en selv. Maja anklager Dylan for at fastholde et dem/os paradigme, men det gør hun sig også selv skyldig i. – Det er en væsentlig og vigtig pointe, og den er aktuel i en politisk debat, der, som vi så det ved sidste folketingsvalg, hurtigt ender i tilsvining af hinandens synspunkter.

Læs mere

I hans øjne så jeg døden

I hans øjne så jeg døden
Sprog:
Originalsprog:

”Synet af døde børn i forvredne stillinger uden lemmer. Jeg aner ikke, hvad det er for en fornemmelse, jeg har. Anders er væk, men ingen har sagt noget om ham. Pede er rolig. Bertil er helt udflippet, og Jesper ligger rundt omkring os”

Conrad Fields har skrevet en fantastisk og troværdig beretning om en soldats kamp for at få en normal tilværelse efter at være hjemvendt fra krigen. Soldaten Daniels PTSD beskrives med indsigt og indlevelse, og man oplever som læser at være helt tæt på, når Daniels hallucinationer og angstanfald beskrives både flimrende, kaotisk og intenst. Ligeledes er Daniels oplevelser fra krigen barske, brutale og bevægende. Det er faktisk svært at forstå, at Conrad Fields ikke har oplevet det på egen krop.
På minussiden endte jeg dog også lidt med at køre træt i Daniels tomgang, der desværre også har en tendens til at blive romanens tomgang.

Læs mere

Træernes tid

Træernes tid
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Tre forskellige historier, tre forskellige mennesker, tre forskellige steder. Det er opskriften i Henrik Mortensens bog, der dog alle har den fællesnævner, at de handler om tid; tiden der går tabt, tiden vi har og tiden der går igen. Det lyder meget filosofisk og dybt, men det bliver også klichefyldt og en anelse banalt. Historierne har derudover nogle små spor, der uden tvivl skal give læseren lyst til at skabe en sammenhæng mellem de tre fortællinger; Mit problem var, at jeg aldrig blev engageret nok i hverken karakterer eller handling til at interesse mig for den mulige sammenhæng.

Læs mere

Guds blinde øje og Du blev træl

Guds blinde øje og Du blev træl er en barsk fortælling. Bech Nygaard går helt tæt på de forældreløse pigers håb og frygt og de forskellige skæbner berettes med stor indlevelsesevne; lige fra Fridas naive frygt for graviditet til Frøken Mikkelsens forargelse over systemet. Som læser gribes man! Man hepper på Anne: man håber og græder med hende. Men med de to bøgers tilsammen knap 600 sider kan den totale elendighed godt begynde at blive en anelse for meget.
Særligt velegnet til piger i alderen 10-15 – men kan bestemt også læses af både drenge og voksne.

Læs mere

Uret tikker

uret tikker
Genre:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Uret tikker er en fantastisk krimi; flere forskellige personer og tilsyneladende usammenhængende begivenheder flettes flot sammen og går op i en højere enhed i et velskruet og spændende plot, der hele tiden byder på overraskelser, - Som det sig bør for en krimi.
Samtidig er personerne beskrevet gennem en alvidende og observerende fortæller, der byder på en god portion humor i sine fremstillinger. I det hele taget arbejder Andreas Emil Christensen med en konstruktion og fremstillingsform i sin fortælling, som minder mig om Scherfig.
Det er absolut en krimi, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Læs mere

De magiske børn – Marco Polos skat

En historisk børne- og ungdomsroman tilsat tidens populære fantasyelementer, - Det lyder jo ganske godt. Jeg var da også begejstret ved udsigten til en roman for børn sat i 1200 tallets Venedig med Marco Polo som central figur. Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet.
Det er på mange måder en roman med et fantastisk udgangspunkt og nogle potentielt geniale elementer, som kunne være blevet en god bog. Men det fungerer bare ikke; opbygningen af karakterer og universet mangler, de historiske elementer jappes der hurtigt henover, og plottet synes at blive hastigt gennemtvunget i bogens allersidste kapitler.

Læs mere