Familien Winther

Familien Winther er første bind i en serie af norske Katrine Wessel om den rige familien Winther fra Trondhjem i det nordlige Norge.
Katrine Wessel skriver let og indlevende om familiens håb, længsler, sorger og hemmeligheder i dette familiedrama, der samtidig er et meget fint portræt af samfundet i overklassens provinsielle Norge på tærsklen til det 20. århundrede.

Familien Winther består af forældrene Cecilie og Karl, der er troppen af Trondhjems sociale kransekage, og deres tre børn Christian, Rose og Frederik.
Christian har som den ældste altid mærket presset fra det store familiedynasti, som han forventes af arvtage, men han synes ikke rigtig at kunne leve op til forældrenes eller sine egne forventninger. Det giver da også problemer, da han annoncerer sin forlovelse med en, efter moderens vurdering, alt for frisindet og moderne ung kvinde.
Rose er stadig helt ung, og har efter sin mors mening endnu meget at lære om kærlighedens væsen og det giver naturligvis problemer, da hun kaster sin kærlighed på en, i familiens øjne, upassende bejler.
Frederik var som barn meget syg, og siden da har han ikke rigtig kunne slippe fri for sin mors bekymrede blikke, og det plager ham.Samtidig går faderen Karl med sine egne udfordringer i forretningen, og mor Cecilia kæmper med en nagende tvivl fra et gammelt svigt og en følelse af at miste sin værdi i en ny tid, der ikke på samme måde værdsætter alle de dyder, som hun selv har sat en ære i at opøve.

I familien Winther går således alle med deres problemer, skjulte håb, gamle svigt og fortiede længsler.  Samtidig er verden i forandring, det nye århundrede står for døren, industrialiseringen tager fart og de faste kønsroller er på vej i opløsning.

Det er en spændende epoke Katrine Wessel har sat sin fortælling i, og hun  giver hver af sine karakterer en stemme og en fortælling, som man som læser føler sig investeret i.

Historien om familien Winther er først og fremmest en god og underholdende fortælling med masser af dramatik. Men det er også et udenmærket samfundsportræt af en tid, hvor meget ændrede sig.

Katrine Wessel skaber meget fint sine dramatiske højdepunkter i blandt andet forskellene mellem den traditionelle Cecilia og den mere moderne svigerdatter Elinor, der hver især står for den nye og den gamle tid, og på den måde får man som læser et fint indblik i de strømninger, der var en del af tiden dengang.

Alt i alt et rigtig fængende familiedrama sat i en spændende historisk ramme.

3.6Overall Score

Familien Winther

Familien Winther er første bind i en serie af norske Katrine Wessel om den rige familien Winther fra Trondhjem i det nordlige Norge. Katrine Wessel skriver let og indlevende om familiens håb, ...

  • Plot/historien
    4.3
  • Karakterer
    3.6
  • Sprog og skrivestil
    2.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?