Hvor legen ender

Hvor legen ender
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Alt er pænt. Alt er ordentligt. Røde klodser for sig og blå klodser for sig, Folk valfarter til byen. Men de færreste bliver mere end en dag. For byen er en konstrueret destination. Den har ingen historie, og den har ingen sjæl. Her voksede vi op”

En dreng flytter til Billund og møder hurtigt den jævnaldrende Jesper, som er både populær, selvsikker og handlekraftig. De bliver venner og danner de næste år parløb i byens trygge rammer, som de gradvist føler sig mere og mere rastløse i. Stilheden bringer det værste frem i dem, og de skaber deres egen uorden i den velfriserede tilværelse ved fælles narrestreger og grænsesøgende handlinger. Men som ungdommen banker på forskubbes balancen mellem de to drenge, og mens vores hovedperson længes mere og mere efter eventyret forsvinder Jesper mere og mere ind i sig selv.

Billund og den velfriserede parcelhusidyl får et drag over nakken i Martin Ellermanns tredje roman ”Hvor legen ender”, som tager udgangspunkt i hans egen opvækst i Billund, som han i romanen kalder en konstrueret by. Men det er mindst ligeså meget og måske endda mere en roman om overgangen fra barndom til ungdom, og om det tab af uskyld der følger med, når virkeligheden banker på udenfor den trygge ramme af barndommens narrestreger.

Det er en fortælling om to venner, hvis venskab undergår en forandring, idet balancen forskydes mellem dem. Ungdommen åbner for muligheder og trangen til at slippe ud af de trygge rammer i parcelhusidyllens forsnævrede rammer tager til for den ene, mens den anden vægrer sig ved åbningen mod den store verden og reagerer med angst og usikkerhed.

Martin Ellermanns roman er altså på den ene side en på mange måder klassisk ironiseren over parcelhuslivets velfriserede og pæne ydre, mens det på den anden side er en fortælling om tabet af barndommens uskyld. Men det er vel egentlig også en fortælling om en eksistentiel reaktion hos mennesket, når vi møder forsnævrende rammer; Enten rammes vi af eventyrlyst og udbrydertrang eller også rammes vi af ønsket om at fastholde og en angst for det ukendte.

Byen beskrives som pæn og poleret. Alting skal passe ind og alting har sin plads. Karakteristikken af den pæne overflade i forstadsidyllen synes velkendt, og der var i begyndelsen et øjeblik, hvor jeg frygtede, at det hele ville blive en tand for klichefyldt. Men det synes jeg overhovedet ikke det gør. Først og fremmest fordi Martin Ellermann skriver rigtig godt og meget stemningsfuldt. Han har altid en tematik, der måske nok kunne være klichefyldt. Men hans sprog hæver sig over det, måske netop ved at lege lidt med flosklerne, som han fx også gjorde i romanen ”Dræbende floskler”. Han starter fx med at nævne, at Billund er en by bygget op omkring Lego og Legoland, og han fastholder gennem hele romanen forbindelsen til legoklodserne rent sprogligt i sine beskrivelser af byen. Den er en konstruktion og en illusion, hvor alting bevares i farveordener og kasser.

”Alt lever alligevel på lånt tid. Konstruktionen er ikke ægte. Den er bygget af klodser. Illusionen kan bære dig langt. Indtil du en dag finder ud af, at det hele bare er en ligegyldig leg”

Venskabet mellem de to drenge er romanens omdrejningspunkt, og det er opløsningen af det bånd, der binder dem, og den forskydning i balancen mellem dem, som er romanens mest interessante tematik. Jesper, der var den stærke og den der førte an, bliver pludselig den svage og usikre, mens vores hovedperson vokser i sin udlængsel og sit ønske om at søge mod grænserne. Der er noget meget essentielt over den tematik, som de fleste vel også har oplevet; Det at vokse fra en ven. Men også det at opleve, hvor forskelligt mennesker reagerer på fastlagte og trygge rammer; Nogle kan ikke vente med at bryde ud mens andre fastholder rammerne.

”Der er noget fortabt , ængsteligt og grublende over ham, som altid har været der, men som aldrig har stået så klart for mig som netop nu”

Romanens indledende del beskriver de første venskabsår, hvor alting endnu er sorgløst, og hvor en på mange måder magisk barndomssommer bringer de to venner sammen i et fællesprojekt om at ruske op i de velfriserede rammer.

Her beskriver Martin Ellermann helt fantastisk den der grænsesøgende første spæde ungdom, hvor de begge er kæphøje og fandenivoldske. Den sommer hvor teltet står i haven, de går på rov i forældrenes cola beholdning og sukkeret klistrer til huden. Her kan han virkelig noget med stemninger, for jeg følte mig straks taget tilbage til min egen barndom i parcelhuskvarterene, hvor leg og venskaber og det at overskride små grænser stadig føltes så opløftende.

Titlen ”Hvor legen ender” taler ind i den her overgang fra barndom til ungdom. Det er nemlig en roman om det tidspunkt, hvor eventyrlysten ikke længere kan begrænses til leg og små narrestreger. For nogle, som vores hovedperson, bliver eventyrlysten stærkere og giver mod på at søge ud i verden. Mens den for Jesper forandres og forsvinder, da leg bliver til virkelighed.

4.4Overall Score

Hvor legen ender

”Alt er pænt. Alt er ordentligt. Røde klodser for sig og blå klodser for sig, Folk valfarter til byen. Men de færreste bliver mere end en dag. For byen er en konstrueret destination. Den har ...

  • plot og handling
    3.5
  • karakterer
    4.5
  • sprog og skrivestil
    4.8
  • Temaer
    4.7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?