I egetræets skygge

I egetræets skygge
Forfatter:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”I egetræets skygge” er en fortælling i den lette afdeling, der på mange måder har potentialet til at kunne blive en sød feelgood fortælling, men som ikke rigtig formår at skabe nok indlevelse omkring sine karakterer, og som desværre også er alt for længe om komme rigtig i gang med sin fortælling. Den er hurtigt læst og desværre også hurtigt glemt.

”I egetræets skygge” er skrevet af Sofia Lundberg, der tidligere har skrevet den meget roste feelgood fortælling ”Den røde adressebog”.
Romanen handler om den nyligt fraskilte Esther, der har vanskeligt ved at falde til i rollen som fraskilt, da hun savner sin lille søn ganske frygteligt, når han er ved sin far, og samtidig føler en stor skyld over ikke at kunne give ham og vel egentlig også sig selv det perfekte familieliv.
Hun møder den ældre Rut, der tydeligvis også har sin historie, men som egentlig ikke er meget for at tale om sig selv, hun hjælper hellere Esther med at anskue sit liv fra en positiv side. Romanen krydsklipper mellem hyggelige møder og små samtaler mellem de to veninder på den ene side, og Esthers korte tilbageblik over mødet med sin eksmand og den senere skilsmisse. Som læser forstår vi hurtigt at Esthers skilsmisse skyldtes et usundt forhold, ligesom vi også hurtigt forstår, at Rut gemmer på mange hemmeligheder. Men alligevel er der en distance i romanen, der gør det vanskeligt rigtig at blive investeret i de to karakterer, og særligt fandt jeg faktisk ikke udviklingen af deres venskab specielt interessant eller særlig troværdigt. Da Rut fx en dag pludselig er forsvundet, vælger Esther at drage til Italien i et forsøg på at finde hende, uden at hun overhovedet aner, hvor i Italien hun bor eller hvad hun hedder til efternavn. Jeg forstod slet ikke Esthers særlige relation til Rut, og jeg synes desværre ikke at forfatteren lykkedes med at gøre forbindelsen mellem de to kvinder troværdig. Ligeledes kunne jeg godt have savnet en mere løbende introduktion til Rut som karakter og hele hendes historie. Det er mysteriet om hendes fortid, der fungerer som hele plottets drivkraft, og alligevel lader forfatteren kun denne historie udfolde sig på romanens allersidste sider.

På romanens sidste sider får forfatteren til gengæld travlt med både at udfolde Ruts historie og introducere en potential kærlighedsinteresse for Esther for ligesom at fuldende feelgood genrens målestok for en happy end. Men det virker desværre forceret.
Det er med andre ord en roman, der er alt for langsom i optrækket og som ikke rigtig fungerede i sin karaktertegning.

Jeg følte mig desværre hverken særlig grebet eller underholdt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?