Mellem Linjerne

Drama i forlagsverdenen toppet med rundhåndet drys af romance er opskriften på en ny feel-good serie af svenske Johanna Schreiber. I første bind af serien om det gamle familieejede Schantz forlag møder vi nyskilte Emily, der har fuld knald på karrieren og altid gang i arbejdslivet som PR-medarbejder for forlaget. Emily er først med de gode og kreative ideer, og hendes fantasifulde sind er et fund for forlagets marketingsafdeling.
Men Emily tumler også med en hverdag, hvor alting som regel skrider for hende; Hun har svært ved planlægning, tager alt for mange opgaver på sig og privatøkonomien er et rod. Personligt er livet også lidt af et kaos, for Emily er lige blevet skilt og forsøger at finde sig selv i rollen som delemor til sønnen Theo.
Johanna Schreiber har spundet en gedigen fortælling med smæk på drama, humor, intriger, venskab og kærlighed. Det er en veldrejet roman med styr på sine komponenter, der kun kan underholde enhver, der sætter pris på dramatik og feel-good i skøn forening. Læs mere

Ti kameler for Ameera

Ti kameler for Ameera
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg var ret begejstret, da jeg først hørte om ”Ti kameler for Ameera”; En slags Nynnes dagbog møder Sex and the city med en muslimsk kvinde i hovedrollen. Romanen er skrevet af Zahra Pedersen, der er opvokset i Danmark som datter af en Iman, og med romanen har hun ønsket at skrive et humoristisk take på kultursammenstød og datingliv i det pulserende London.

Romanen handler om Ameera, der indleder romanen med at fortælle læseren om sin nylige beslutning. Hun er tæt på de tredive og har et godt job, men hun vil ikke fylde tredive uden at være gift, så hun skal på jagt efter en mand.

Læs mere

Florence Graces to liv

Florrie Buckley kommer fra fattige kår, men opdager efter sin bedstemors død, at hun i virkeligheden kommer af en rig og notirisk kendt og skandaløs slægt. Florrie Buckley rejser til London og bliver Florence Grace.
Men ikke alt der glitrer er guld og bag facaden lurer familiestridighederne og gamle hemmeligheder og Florence får sin sag for, da hun skal forsøge at navigere i sin nye verden, samtidig med at hun kæmper med savnet efter sin gamle tilværelse og de spirende følelser for sin mørke og mystiske fætter Turlington.
Tracy Rees har, som i  tidligere romaner, sat scenen til en højdramatisk fortælling om kærlighed og intriger i 1800 tallets England. Men selvom scenen er sat perfekt med et lovende persongalleri, så manglede jeg alligevel lidt drama og karakterudfoldelse i denne fortælling, der dog alt i alt havde en fin underholdningsværdi.

Læs mere

I egetræets skygge

I egetræets skygge
Forfatter:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”I egetræets skygge” er en fortælling i den lette afdeling, der på mange måder har potentialet til at kunne blive en sød feelgood fortælling, men som ikke rigtig formår at skabe nok indlevelse omkring sine karakterer, og som desværre også er alt for længe om komme rigtig i gang med sin fortælling. Den er hurtigt læst og desværre også hurtigt glemt.

Læs mere