Mary eller skabelsen af Frankenstein

Mary – eller historien om Frankenstein af Anne Eekhout er først og fremmest et utrolig interessant portræt af forfatteren Mary Shelley, og Eekhout giver sit bud på, hvilke begivenheder og efterfølgende tanker, der lagde grund til Shelleys berømte fortælling om Frankenstein og hans monster.

Det er historien om Mary Shelley, der tilbringer en sommer ved Genevesøen med sin mand Percey Shelley og nogle venner, heriblandt Lord Byron og John Polidori. Ved denne lejlighed beslutter de samlede digtere sig for alle at skrive en gyserhistorie. Det sætter tankerne i gang hos Mary, der stadig er i sorg over en lille datter, hun har mistet, og som føler sig ganske ensom med sin sorg. Hun tænker tilbage på en sommer, hun som 12 årig tilbragte hos nogle venner i Irland, hvor hun blev veninder med husets datter Isabella.

Den sommer udforskede Mary og Isabella deres seksualitet, mens mystiske begivenheder fandt sted omkring dem. Fantasi og virkelighed smeltede sammen og gled fra hinanden, og pigerne blev især draget af Isabellas svoger Mr. Booth, som de var overbeviste om gemte på dunkle hemmeligheder.

En blanding er sorg, længsel og ensomhed gør det gradvist vanskeligere for den unge Mary at skelne mellem fantasi og virkelighed, og hun må løbende reflektere over sin egen forstand, ligesom hun får vanskeligere og vanskeligere ved at sætte en klar grænse mellem ond og god,  mellem menneske og monster.

Spørgsmålene er centrale temaer i Shelleys Frankenstein, og det er interessant at læse, hvordan Anne Eekhout kobler den unge Marys oplevelser med den lidt ældre Marys forsøg på at forlige sig med sin sorg og bitterhed, og hvordan hun bruger begge dele til at reflektere over den historie, hun gerne vil skrive. Den historie man som læser ved senere blev til historien om Frankenstein.

Jeg kunne godt lide bogen, der hvor linjerne mellem begivenhederne i bogen og tematikkerne i værket Frankenstein blev tydelige. Jeg nød de referencer til tematikkerne i såvel værket Frankenstein som den litteraturhistoriske kontekst. Jeg nød også skildringen af dynamikkerne mellem Mary Shelley, søsteren Claire, Lord Byron, Percy Shelley og John Polidori. Men jeg har også læst en del om de forfattere og deres indbyrdes forhold, og derfor fandt jeg fiktionaliseringen af dem meget interessant og dragende. Jeg skal ikke kunne sige, om man vil få helt det samme ud af bogen, hvis man ikke har noget kendskab til forfatterene, deres liv og værket Frankenstein. Men jeg er tilbøjelig til at sige, at jeg tror det ikke.

Til tider fandt jeg også fortællingen en smule for langtrukken i sin udforskning af grænselandet mellem fantasi og virkelighed, det kunne godt blive en smule for abstrakt og højstemt. Men det er jo netop den stemning, der også er at finde i Shelleys forfatterskab og på den måde er det en ret god fiktionalisering af de grundlæggende tematikker i hendes forfatterskab.