Mary – eller historien om Frankenstein af Anne Eekhout er først og fremmest et utrolig interessant portræt af forfatteren Mary Shelley, og Eekhout giver sit bud på, hvilke begivenheder og efterfølgende tanker, der lagde grund til Shelleys berømte fortælling om Frankenstein og hans monster.
”På den her måde kan hun stadig bilde sig selv ind, ganske kortvarigt, at det ikke rigtigt findes. At NC ikke har gjort noget mod stakkels Robin. At skylden ikke klæber til hende. Hendes manglende opdragelse. Hendes manglende evner.”
Anne Mette Kirk har tidligere skrevet tre bind om efterforskeren Marc Abilgaard. I den nyeste roman har hun forladt krimigenren, og har i stedet kastet sig over noget, der måske bedst af alt kan karakteriseres som et psykologisk drama. Dog har Anne Mette Kirk stadig bevaret den charmerende og tydeligt indfølende varme for sine karakterer, og den er som de forgående romaner fortalt i et let og legende sprog. Det er en kombination, der er helt særligt kendetegnende for styrken i Anne Mette Kirks forfatterskab; en solid og interessant hybrid mellem dragende pageturner og tematisk dybde.
Maria Hesselager debuterer med en fremfor alt stemningsfuld fortælling, der bevæger sig frem og tilbage mellem psykologiske og mytologiske lag.
Det er en fortælling om at fastholde og frygten for at give slip, men mest af alt er det en roman for dem, der sætter pris på fine poetiske udforskninger af sindet tilsat et skvæt stemning af vikingekvad.
”Han kunne ikke se på Folkvi der. En vrede over det lukkede i hende voksede frem: I starten havde han været bange, men så blev han irriteret. Det var, som om hun med vilje vendte sig væk fra det levende menneskeliv, og som om hun overdrev sin samtale. At noget i hende foretrak de døde og dyrenes selskab, det hele blev for tungt”
Rosarium fortæller i tre dele en slægts historie i seks generationer. En slægt der i hver sit led er frivilligt eller ufrivilligt en del af naturen; De indgår i den eller går i et med den. Romanen spænder fra Zarens Rusland, over bjergene i Sydamerika, til en plantage på USA’s østkyst, til et hus nær botanisk have i København. En rose med tilsyneladende magiske kræfter (eller måske bare naturens kræfter) følger slægten gennem fortid, nutid og fremtid på en rejse tværs over kontinenterne og illustrerer naturens sammenhængskraft. Charlotte Weitze har skrevet et botanisk eventyr om planternes på en gang simplicitet og kompleksitet, og om hvor smuk naturen og dens planteliv egentlig er. Slægtens historie er befolket med interessante karakterer, men der er ingen tvivl om, at det er planterne, der er romanens virkelige hovedperson.
”Ved du, at mennesket har knap tyve tusinde gener, men at en lille gåseurt har syvogtyve tusinde gener? Ved du, at hveden har mere end hundrede tusinde gener? Planter har potentiale til at udvikle sig til os med tiden. Men kan vi blive til dem?”
Stine Pilgaard er eminent i denne humoristiske fortælling om alle de regler for samvær og samspil, som vores sociale omgangsformer er underlagt. Det er en roman om at ville passe ind og samtidig være fandenivoldsk. Det er en roman om samfundet, og alle de typer, som de fleste af os helt sikkert er stødt på, og det er netop humoren i alt det genkendelige, der gør romanen til et fantastisk bekendtskab.