”Underlevet” af Allan van Hansen er en lille overset perle med et så særegent og stærkt udtryk, at du ikke må snyde dig selv for den oplevelse.
Det er en grafisk roman om seksuelle overgreb begået mod to brødre, og den skyld og skam der klæber til særligt den ene bror i voksenlivet.
Klaus bor i et kolonihavehus, han forsøger at finde kærligheden, men kan ikke rigtig gribe den, når den er der. Et dødsfald i familien bringer fortidens spøgelser tilbage.
Allan van Hansen bringer os tilbage i fortiden, hvor barndommens traume skildres med en opsætning af perleplader, billedet på den hyggelige barndom, idylliske perleplade-billeder brydes af mørke figurer og perlepladerne flækker og knækkes. Det er vanvittig originalt og utroligt udtryksfyldt.
Den voksne Klaus følges i mareridtslignende sekvenser, hvor mørke illustrationer fremstår som flossede i kanterne af et krimskrams-lignende mønster af overtegnede kuglepensstreger, som mærker man frustrationen og den hengemte smerte.
Allan Van Hansen bruger mange helt ordløse sekvenser, hvor der zoomes ind i illustrationerne på de enkelte karakterer og deres ansigtsudtryk. Som da overgrebsmanden fanges i stuen, siddende helt roligt med sin kaffe, og der i tre stærke billeder zoomes ind på ham. Hans rolighed sat op imod Klaus´ indre kaos. Det er så virkningsfuldt.
I sekvenser ses Klaus gå i et postapokalyptisk landskab – advarselsskilte står truende, mens han vandrer dybere og dybere ind. Samtidig ser man Klaus forsøge at skabe en ny hverdag i terapiforløb og på dates. Det hele går ikke godt, men måske går det fremad. Og i det øde landskab ser man i en stor heltegning ham til sidst finde sig selv som barn og knuge barnet ind til sig.
Der er så mange stærke scener i den her roman, og Allan van Hansen formår virkelig at bruge mange forskellige facetter i illustrationerne og på den måde bruger han virkelig det grafiske.