Sanatoriet

Sanatoriet
Sprog:
Originalsprog:

Sanatoriet er en veldrejet dramatisk fortælling med krimitendenser, der fortæller historien om en anden tids psykologiske teorier og behandling af psykisk syge. Det er en fortælling der først og fremmest underholder sin læser, men som også kan meget mere end det, i det den meget tydeligt tegner et billede af datidens markante klasseskel, og et samfund hvor de svageste i samfundet blev overladt til sig selv.

”Alle disse unge kvinder. Kommer de først i ulykke, er skæbnen hård ved dem. Skammen hviler tungt over deres liv og med den fattigdommen, ensomheden. Et enkelt fejltrin, mere skal der ikke til”

På Sølund Nervesanatorium hersker der disciplin og orden. Men på det seneste har en række kvinder fra hospitalets tredje klasse valgt at tage deres eget liv. Selvmordene er uforklarlige, da patienterne ikke virkede suicidale og i øvrigt var i bedring.
Hospitalets leder doktor Berg ansætter den kvindelige læge Hannah Neumann, der kommer direkte fra Wien, hvor hun har arbejdet sammen med Freud. Hannah har Freuds teorier om psykoanalysen med sig, og starter en større undersøgelse og behandling af kvinderne fra tredje forplejningskasse. Hun hjælpes af den unge ihærdige sygeplejerske Dagmar, og snart indleder de to et forhold, der absolut må holdes hemmeligt.
Midt i behandlingsplanen dør endnu en ung kvinde, og mystiske omstændigheder omkring dødsfaldet kalder på handling. Men er der nogen, der vil handle? Eller dækker ledelsen over nogen eller noget?

Jeg har tidligere læst Anne-Sophie Lunding-Sørensens trilogi om den overvægtige og arbejdssky antiheltinde Elvira, og dengang var jeg rigtig godt underholdt af seriens fine blanding af underholdning og samfundskritik. Den samme kombination får jeg sådan set i Sanatoriet, som både giver sin læser et klassisk nervepirrende krimiplot og som samtidig er meget klar i sin portrættering af de svageste i samfundet og de faldgruber som et markant klasseopdelt samfund kan medføre, herunder den ondskab der trives, i et samfund hvor magtbalancen er så markant til nogens fordel og andres ulempe.

Man skal ikke læse romanen for krimiplottet, for selvom det gav en god spænding og ”pageturner-effekt”, så var det også til den lidt forudsigelige side. Det gjorde mig dog absolut ingenting, for Anne-Sophie Lunding-Sørensen skriver en rigtig god stemning frem, som alligevel holdt mig spændt og interesseret helt frem til sidste side.

Romanens største plus er dens fine historiske skildring af en brydningstid i dansk psykologihistorie, hvor man begyndte at interessere sig mere for mennesket bag diagnosen. Med Freuds forskning i psykoanalysen så man for første gang psykiatrien interessere sig for årsagen til psykiske symptomer, ligesom man havde en tro på helbredelse. I bogen introduceres disse tanker af den progressive Hannah Neumann, der dog endnu står alene med tankerne på et Sølund, hvor de fleste patienter kun behandles med medicin og ellers er dømt tabt for helbredelse.
Derudover skildrer romanen også en tid, og det er måske endda en endnu vigtigere pointe i bogen, hvor kvinder (særlige de dårligst stillede af dem) blev kategoriseret som løsagtige og syge, hvis de faldt uden for normen, eller faldt i unåde efter et udenomsægteskabeligt forhold. Denne pointe er så fint illustreret i portrætteringen af den patient, som de kalder Hesten. Hun fødte et barn uden for ægteskabet og fik det taget fra sig. Derfor blev hun placeret på Sølund, men den ugerning der blev begået mod hende har gjort hende sky og stum.

Hannah og Dagmar kæmper for at få nogen til at tro på deres mistanker. For der er ikke rigtig nogen, som interesserer sig meget for at opklare dødsfald blandt nogle unge piger fra dårlige kår på en nervesanatorium.

Samtidig må Hannah og Dagmar kæmpe med kærligheden, og den tiltrækningskraft der er mellem dem, men som de begge ved er uhørt efter datidens normer, ligesom Dagmar også føler sig fanget mellem kærligheden til Hannah og omverdenens forventninger. På den måde får Anne-Sophie Lunding-Sørensen også lige viklet en dramatisk kærlighedshistorie ind i fortællingen, og selvom jeg er fuld af sympati for de to hovedkarakterer, så ved jeg ikke om romanen alligevel måske gaber over lidt for meget her. I hvert fald kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere uddybning af den snigende forelskelse og tiltrækning.

Alt i alt er det en virkelig interessant og ganske spændende bog, som absolut holder sin læser underholdt i et godt gedigent fortælletempo. Den fortæller om en interessant tid med en god detaljerigdom og den har rigeligt på hjerte.

4.0Overall Score

Sanatoriet

Sanatoriet er en veldrejet dramatisk fortælling med krimitendenser, der fortæller historien om en anden tids psykologiske teorier og behandling af psykisk syge. Det er en fortælling der først og ...

  • plot og handling
    4.0
  • karakterer
    3.7
  • sprog og skrivestil
    3.8
  • Emne, Tematik og historiske detaljer
    4.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?