”Hun anstrengte sig for at se sin modstander klart i stedet for gennem et rødt blodfilter. Hun kæmpede for at holde tankerne om hævn ude af sit hoved. Hun lærte at forudse fjendens bevægelser. Og gradvist blev hævnen til en sten i hendes væsen hun kunne kalde frem når det var nødvendigt. Hun kunne igen trække vejret frit.”
Estrid er en almindelig ung bondekone, der lever et enkelt liv. Men en strid med den grådige jarl Tokilson ender i det brutale mord på hendes kærlige husbond Asgar og deres lille dreng Leif.
Af frygt for at ende som jarlens frille drager Estrid ud i skoven, hvor hun gemmer sig med sin sorg og frygt. Men i sin ensomhed forandres sorgen til vrede og en voldsom trang til hævn vokser i hende. Fra da er Estrid optændt alene af ønsket om hævn.
På hendes vej mod hævnen møder hun først den godmodige Trygve, dernæst den kristen-fjendtlige konge Gorm, og den indesluttede stærke kriger Thorsten. Estrid kæmper sig vej til en plads blandt kongens krigere og hun drager på togt, alt imens hun planlægger sin hævn over jarl Tokilson.