Estrid Ulvfare

”Hun anstrengte sig for at se sin modstander klart i stedet for gennem et rødt blodfilter. Hun kæmpede for at holde tankerne om hævn ude af sit hoved. Hun lærte at forudse fjendens bevægelser. Og gradvist blev hævnen til en sten i hendes væsen hun kunne kalde frem når det var nødvendigt. Hun kunne igen trække vejret frit.”

Estrid er en almindelig ung bondekone, der lever et enkelt liv. Men en strid med den grådige jarl Tokilson ender i det brutale mord på hendes kærlige husbond Asgar og deres lille dreng Leif.

Af frygt for at ende som jarlens frille drager Estrid ud i skoven, hvor hun gemmer sig med sin sorg og frygt. Men i sin ensomhed forandres sorgen til vrede og en voldsom trang til hævn vokser i hende. Fra da er Estrid optændt alene af ønsket om hævn.

På hendes vej mod hævnen møder hun først den godmodige Trygve, dernæst den kristen-fjendtlige konge Gorm, og den indesluttede stærke kriger Thorsten. Estrid kæmper sig vej til en plads blandt kongens krigere og hun drager på togt, alt imens hun planlægger sin hævn over jarl Tokilson.

Hvis man er til vikingedrama så har ”Estrid Ulvfare” absolut det hele. Charlotte M. Larsen har skrevet en særdeles velkomponeret historie, der på mange måder minder om Bernard Cornwells velkendte fortællinger om den angelsaksiske danerkriger Uthred.
Romanens indledes med de dramatiske begivenheder, der bliver hele drivkraften bag Estrids ønske om hævn og dermed altså også plottets drivkraft. Det brutale mord på Estrids mand og barn kridter straks banen op; Heltinden og skurken.

Derefter skal Estrid på lidt af en rejse for at nå sit mål om hævn, og på den rejse oplever hun vikingetogter, venskaber og kærlighed. Charlotte M. Larsen skaber en god hovedkarakter i Estrid, som man hurtigt kommer til at holde af og med. Man forstår hurtigt, at hun er både kvik, modig og særdeles stærk, men man fornemmer også hendes akilleshæl; Hun skal lære at tøjle sit raseri for indimellem handler hun lidt uoverlagt.  Til sin hjælp har hun blandt andet de to nye mænd i hendes liv, der hver især afspejler en modpol i hende; Den stabile og trygge havn i den godmodige Trygve, og den mere mørke, stærke og dragende Thorsten.

Der er lagt op til gedigent drama, og det får vi bestemt allerede i dette første bind, der balancerer ganske fint mellem gode detaljerede tidsbilleder og dramatiske plotudviklinger.

På minussiden kunne jeg godt have tænkt mig en smule mere build up til de dramatiske begivenheder og forskellige plottwist. Indimellem følte jeg nogle ting gik lidt for hurtigt, hvor det i stedet kunne have klædt historien at dvæle lidt mere. Men alt i alt var jeg bare først og fremmest rigtig godt underholdt af en god historie, som jeg absolut også må fremhæve for sin autentiske vikingestemning. Vi får nemlig både fine skildringer af ofringer, vikingetogter og begravelsesritualer, og her er der gjort meget ud af detaljerne. Det sætter stemningen og skaber en god troværdighed omkring fortællingens miljø og karakterer.

Alt i alt en god vikingehistorie med fokus gode miljøbeskrivelser og en stærk og tempofyldt plotudvikling. Der er desuden lagt godt i kakkelovnen til de næste bøger, blandt andet med en interessant spådom om Estrids videre færd fra vølven.