I alt 29 værker er at finde på listen over indstillede til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris (også kendt som Vejle Debutantpris). Jeg forsøger hvert år at læse alle bøger på listen, og jeg når det aldrig. I år har jeg læst 16 af de indstillede, og herunder præsenterer jeg de danske debutanter fra det forgangne år, som er indstillede til prisen.
Debutanter jeg har læst:
Sarah Skyt Persson: Sku’ det være en anden gang
Lindhardt & Ringhof.
Sarah Skyt Perssons “Sku’ det være en anden gang” er med lige dele komik og tragedie en underholdende fortælling om en uge i december i en ung kvindes liv, der er gået i stå midt i Herning.
Maria havde forestillet sig et helt andet liv. Hun er i trediverne, arbejder i Sydbank Herning som kasser, har stadig ingen børn og nå ja, hendes kærlighedsliv består af en affære med hendes chef. Men nu må det være slut. Hun må hanke op i sig selv og få livet på rette køl.
Uddrag af min anmeldelse: Sara Skytt Persson skildrer et moderne menneske med al dets skuffelse, forestillinger og forstillelse, og det vil nok være de færreste, der ikke føler sig bare en lille smule genkendt i Marias frustrationer over tilværelsen og hverdagen.
Læs hele anmeldelsen her.
Cecilie Overbye: Jens Petersens forlængede forår
Brændpunkt.
Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver. Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme?
Uddrag af min anmeldelse: Cecilie Overbye skriver let og ligetil og blander de forskellige elementer rigtig fint, så det bliver en roman, der både rummer en behagelig feel-good oplevelse og dybsindigt stof til eftertanke.
Læs hele anmeldelsen her.
Simone Mørch Stjer: S
Gyldendal.
Helene betragter ikke sig selv som misbruger. Hun ryger kun kokain, når andre byder. Men snart handler det ikke om vennerne men kun om rusen og mens gymnasievennerne finder tilbage til hverdagen, synker Helene længere ned i misbrugsmiljøet.
Blandt misbrugere på Istedgade møder hun Sammi, der er bandemedlem. Sammen bruger de alle timerne i døgnet på enten at skaffe stoffer eller indtage dem.
”S” af Simone Mørch Stjer er en fortælling om, hvordan man som indbrudstyv kan drømme om at blive guldsmed. Det er en historie om grænser, og hvor langt man kan komme ud. Det er en beretning om kærlighed, men hvilken kærlighed er størst, den hun føler for Sammi eller for stofferne?
Uddrag af min anmeldelse: Noget af det, der dog fungerede for mig i romanen er, at Helene ikke alene fremstilles som en stakkel. Hun virker faktisk ganske stærk på mange måder, og man fornemmer, at forfatteren gerne vil tegne et billede af en person, der ikke bare er sølle og ussel i stoffernes vold. Men det bliver for vagt og jeg savner simpelthen en sårbarhed og en nerve i skildringen af Helene, som gjorde hende vedkommende for mig at læse om.
Læs hele anmeldelsen.
Emilie Parsbæk Skibdal: Smitte gennem hud og luftveje
Gladiator.
Smitte gennem hud og luftveje er strømmen af erindringer om en barn- og ungdom på den lille ø, Femø, i Smålandsfarvandet nord for Lolland – en ø og en natur, der, som en krop, langsomt degenererer, og som opfører sig utilregneligt. I romanen orienterer den kvindelige hovedperson sig mod øen for at blive rask og for at kortlægge en tabt hukommelse og sammenstykke en fortælling om sig selv og sin forståelse af livet, døden og begrebet skæbne.
Det er en roman, der handler om, hvordan barndommen reaktualiserer sig selv op gennem voksenlivet, og de anskuelser og strukturer, der etableres i barndommen, og som gør det ensomt at være barn. Og den handler om at blive alvorligt syg, mens man stadigvæk er ung, og ikke mindst om alle de mentale og eksistentielle forskydninger, det afføder. Romanens forløb strækker sig over et halvt år, fra den kvindelige jeg-fortæller i december får konstateret modermærkekræft, til sankthans året efter.
Uddrag af min anmeldelse: Selvom Emilie Parsbæk Skibdal skriver fortryllende og mestrer et poetisk og udtryksfuldt sprog, så følte jeg mig alligevel aldrig for alvor investeret i fortællingen. Jeg blev grebet i glimt men aldrig i helheden.
Læs hele anmeldelsen her.
Daniel Tafdrup: Drømmetiggere og hurtige sko
Hoc est corpus.
Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen.
Uddrag af mine anmeldelse: Det er en historie om et menneskes udvikling og samfundets forventninger fortalt med en meget personlig gnist, der giver historien et absolut vedkommende præg.
Læs hele anmeldelsen her:
Line Vester Larsen: Hvepsestik
Brændpunkt. Udk.
KØBENHAVN ER RAMT AF HEDEBØLGE, da motionisten, Anders Hansen, gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet.
Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge Oliver Lindberg. Sagen tager hurtigt en uventet drejning, da det viser sig, at Oliver gemmer på en tung hemmelighed, der kan koste ham pladsen i efterforskningen.
Uddrag af min anmeldelse: Line Vester Larsen har tydeligvis lavet noget research forud for denne roman, der dog desværre aldrig rigtig fik mig helt ud på stolekanten.
Læs hele anmeldelsen her.
Sofie Malmborg: Bargums synder
Politikens Forlag.
I året 1750 bliver kræmmersønnen Frederik Bargum taget i lære som købmand i København. Faget falder ham let, og hans medfødte talent for handel giver ham blod på tanden helt fra starten. Da han overtager sin læremesters forrretning, søsætter Bargum sine drømme om at blive en af Danmarks rigeste købmænd. Derfor går han i kast med at bygge sit eget palæ og drager ud i verden for at efterleve sine storstilede forretningsidéer, der går fra investeringer i tobaksplantager til købet og salget af den nyeste og mest lovende handelsvare: slaver.
Uddrag af min anmeldelse: Sofie Malmborg skriver smukt og sanseligt med en fin sans for sine karakterers længsler.
Læs hele anmeldelsen her.
Sigrídur Larsen: Crash Kalinka
Gladiator.
CRASH KALINKA er en djævelsk cabaret, en katastroferoman, en ikke-roman, en slægtshistorie, et lands tilblivelse, en kulturs svanesang, et crash. Sólveig Kalinka Karlsdóttir, en islandsk immigrant, lever livet som charterstewardesse, lever hver dag som den sidste, hun har flyskræk, prisgivet en tid og en industri der er lige så upålidelig som det ustabilt orkestrerede narrativ hun er hvirvlet ind i; hun kan i det store hele ikke finde ud af at være hverken menneske eller romanfigur, det kan kun gå galt.
Uddrag af min anmeldelse: Crash Kalinka lader sig ikke sådan lige opsummere eller forklare. Den er på mange måder helt sin egen. Det er et uhyre originalt værk, der skaber en helt særlig stemning med sin hæsblæsende associative stil.
Læs hele anmeldelsen her.
Gudbjörnsson, Xinxin Ren: Den knap så unge mand
Rebel With a Cause.
VERDENS FØRSTE KIERKEGAARD-FANFIKTION
Den knap så unge mand er en satirisk fanfiktion baseret på Kierkegaards Gjentagelsen. Det er en humoristisk fortælling om moderne danskeres udfordringer med selvforståelsen.
Jeg anmeldte ikke bogen på bogtanken.dk, men har givet den 3 ud af 5 stjerner på Goodreads. Det er en ultrakort men ganske fin fortælling om det moderne menneskes evige udfordring; Enten ser vi længselsfuldt frem eller også ser vi vemodigt tilbage. Vi følger en mand, der efter en skilsmisse vil realisere sin drøm om at leve det vilde liv med masser af damer. Men virkeligheden lever ikke op til drømmene og hvad er det egentlig også, han drømmer om. Historien beskæftiger sig med temaer fra Kierkegaards Gentagelsen og er en fin måde hvorpå man kan lade sig introducere til nogle tanker af hans tanker, uden at man i øvrigt behøver at vide noget som helst om Kierkegaard for at læse romanen.
Mikkel Guldager: Yatzy
Attika.
Gennem et døgn fortælles om et liv i en Københavnsk lejlighed. Jegfortælleren forsøger at få klarhed over en opvækst med svigt og misbrug, mens han filosoferer over livet og spiller yatzy med kæresten Katrine
Uddrag af min anmeldelse: Vi oplever hans sindsstemning, der svinger fra det modløse til det euforiske. Ligesom vi oplever hans meget dybe og detaljerede refleksionsniveau, som hele tiden tager udgangspunkt i forskellige sanseindtryk og associationer. Det er gjort meget let og enkelt, i det intet er hverken for udpenslet eller direkte, det er snarere en direkte invitation ind i et andet menneskes liv og sind, – for en kort stund.
Læs hele anmeldelsen her.
Thomas Pedersen: Teori om jord
Antipyrine.
Den levende kerne i bogen Teori om jord er logikker (teori), præpositioner (om) og det elementære (jord). Teksten er baseret på en stor mængde prosastrenge, som slides og slibes til strofer på størrelse med terminologiske formler og ruiner af idémæssige og deskriptive depoter. Det er måske værkets egentlige problematik: bogværket som restprodukt.
Teori om jord er interesseret i at dokumentere og i at være formelt bevidst. I at føre bogstaveligheden helt ud til ordenes grænser. Derude, hvor bogstaverne blir en modstand mod meningen på siderne. Det er en nærmest kropslig modstand af optegnelser og private noter, ekfraser, fundne tekster, lister, afskrivninger, poetikker, lekture, forelæsninger, variationer, kollaps, etc., som ansporer til en varieret aflæsning. Det er en intern kritik af poesien. En kritik, en poesi, som bla. spørger: Hvad er et vidnesbyrd? Hvad er præcision? Hvad er poesi? Og hvad kan vi finde som erstatning for poesi?
Jeg har ikke anmeldt bogen på bogtanken.dk
I læseteorien siger man at læsning = afkodning X forståelse, og set i det lys er det måske nok en tilsnigelse at sige, at jeg har læst Thomas Pedersens “Teori om jord” – for jeg forstod den simpelthen ikke. Her et lille citat fra bogen:
“Dskriptiva, Naccen nakedhet af, men vide vide
Rengöre at (en disruptiv literalitet) are additivistisk
Intonationens rest are loss, pretexus/permission.Transition.”
Altså, der er sikkert en eller anden intellektuel dybere mening – jeg har bare ikke fanget den.
Nicklas Buch: Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet
Gyldendal.
“Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet” er en roman af Nicklas Buch, som handler om en ung mands svære opvækst med en mor, som er misbruger.
Nicklas har boet hos sine oldeforældre siden han var to år gammel, fordi hans pillemisbrugende mor ikke selv var i stand til at tage sig af ham. Senere flytter han hjem til sin mor igen, og her er tingene meget anderledes end hos de rolige og stabile oldeforældre. Samtidig forsøger han også at finde rundt i et forvirrende teenageliv.
Jeg har ikke anmeldt bogen på bogtanken.dk, men gav den 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. Niklas Buch skriver meget gribende om en ung mand, der balancerer mellem de omskiftelige følelser han har til sin ustabile mor. Det er en ung mand, der netop er ved at finde fodfæste i sin egen tilværelse, samtidig med at han skal forholde sig til sin mors misbrug, kort efter at han i øvrigt har mistet den oldefar, som har opdraget ham. Det er meget rørende og utrolig troværdigt.
Runa Marie Luth: Kelly
Cris & Guldmann.
”Fugten steg i lejligheden, mors øjne mørknedes yderligere, et drivhus af sorg og af støn og hulk og Kelly drømte at der groede mug i hendes lunger og hun kunne ikke stoppe med at klynke, selvom mor ruskede og ruskede, ti stille, Kelly, du slår mig ihjel”
Tre skæbner præget af svigt i barndommen mødes i et på overfladen banalt trekantsdrama, hvor Runa Marie Luths fuldstændig vidunderlige sprog skaber noget smukt og poetisk midt i et kaos af smerte og skrøbelige skæbner.
Kelly ender efter en barndom præget af afsavn og omsorgssvigt i en omflakkende tilværelse, hvor hun en dag tilfældigt samles op af lastbilchaufføren Pusser, der tager hende med tilbage til sin gård. Kelly og Pusser indleder et forhold og Kelly finder en tryghed midt i Pussers verden af rod og gammelt ragelse. Pusser har dog allerede et forhold til Viola, som også bærer på sin helt egen sørgelige fortælling.
Runa Marie Luth fremmaner den ene stemning efter den anden i denne sanselige fortælling, der på en gang er såvel poetisk som prosaisk. Jeg følte mig virkelig betaget af Kelly, som først og fremmest skal læses for det sansende sprog med malende og indlevende beskrivelser. Det er en roman der beskriver alt det grimme og formår at gøre det smukt.
Jeg har ikke anmeldt bogen på bogtanken.dk, men jeg gav den 5 ud af 5 stjerner på Goodreads.
Karen Stenlev: Imens jeg blev til noget andet
Forlaget Forår.
Hvad bliver man, når man ikke blev det, man gerne ville? Og må man få børn på statens regning, når man er psykisk syg? Imens jeg blev til noget andet er en intim fortælling om identitet, sygdom, kærlighed og barnløshed. Fortællingen kredser om jeg’ets oplevelser, men løfter sig over dem og ind i beskrivelser af livet, mennesket og ikke mindst kærligheden, mens lykken hele tiden ligger lige op ad ulykken.
Jeg har ikke anmeldt bogen på bogtanken.dk, men gav den 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. Det er en utrolig fin og smuk beretning, som så fint beskriver de følelser, der for jeg’et er forbundet med kampen for at blive mor. Hun er psykisk syg, og bliver erklæret uegnet som mor, og fortællingen kredser om de tanker hun har; håbet og håbløsheden, og den knugende smerte der er forbundet med at føle sig nyttesløs og magtesløs. Samtidig beskriver Karen Stenlev den stærke kærlighed, der finder vej selv i de mørkeste tider.
Duncan Wiese: Tityrus
Rosinante.
Duncan Wieses Tiryrus bærer undertitlen pastoraler, eller hyrdedigtning, som er en genre, der vandt frem i den sene renæssance og barokken. Emnet var som regel kærlighed og foregik ofte i en landlig scene præget af idyl.
I Duncan Wieses prosadigt genopfinder han genren i sin fortælling om Tityrus, som bevæger sig fra landet til byen og de skuffelser han oplever i sit møde med kærligheden.
Særligt fandt jeg det interessant, hvordan Duncan Wiese skaber en tematik i den kontrast, han opstiller mellem genrens konnotationer af landlig idyl og fortællings indhold, for mens Duncan Wiese i et smukt poetisk billedsprog panorerer ud over det ganske land, så er indholdet egentlig meget nøgternt og står ikke tilbage for også at nævne alt det, som er langt fra idyllisk. Som fx da skildringen af den smukke skovsø blandes med fortællingen om en dreng, der engang druknede der. Eller når beskrivelsen af høsten sammenlignes med døden.
Man skal afgjort læse Tityrus for dens nyskabende struktur og litterære leg med genrer. Men man kan helt afgjort også få en fantastisk oplevelse i Duncan Wieses sprog, som får noget poetisk ud af selv en gammel skraldepose;
”Affaldsposen ligger på gulvet/ Den er en bleg hinde om de farverige kartoner/ Den er lejligheden tarme/ Den fordøjer det de ikke kan”
Jeg har ikke anmeldt bogen på bogtanken.dk, men jeg gav den 4 ud af 5 stjerner på Goodreads.
Gry Stokkendahl Dalgas: Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej
OVBIDAT.
Teksterne skildrer en transkvindes erfaringer gennem breve, digte og korte tekststykker. Fortællinger handler om den svære tid i en ung transkvindes liv, hvor hun for første gang erkender at hun er transkvinde og derefter springer ud for sine omgivelser, og begynder en behandling på saxologisk klinik.
Uddrag af min anmeldelse: Gry Stokkendahl Dalgas debut bevæger sig mellem flere teksttyper i dette lille værk, der rummer store følelser. Værket er på en gang et digt og en dagbog, det er personligt og politisk, det rummer håb og angst, forventninger og frygt. Først og fremmest er det en fortælling om en ung transkvindes tanker og følelser i en periode af hendes liv, hvor hun venter på sin første samtale på sexologisk klinik. Hun er i en venteposition på vej mod at blive sig selv. Hun er en kvinde fanget i et mandeskelet, som hun selv skriver det. Gry Stokkendahl Dalgas udmærker sig først og fremmest ved at skrive både det smukke, det vrede og det sårbare frem.
Læs hele anmeldelsen her.
Debutanter jeg endnu ikke har læst:
Mia Brandenborg: Symptomer
Forfatterskabet.dk.
Novellesamlingen indeholder syv tankevækkende fortællinger om mennesker, som alle oplever symptomer på en skjult, eskalerende og samfundsskabt folkesygdom.
Jagten på det ideelle, det perfekte og det korrekte får dem til at forråde deres eget selvbillede, hvilket spreder sjælelig ensomhed blandt dem selv og deres nærmeste.
Michala Elk: Som sne i havet
Brændpunkt.
I en nær fremtid er Danmark præget af klimaforandringer og fjendtlighed mod etniske minoriteter. Da Noras kæreste og datter bliver deporteret, falder alt fra hinanden. Hun efterlades med uvisheden om deres skæbne og en status som umyndig. Hendes nye liv består af monotone dage og en lurende frygt for nætterne. For om natten kommer søvnen, der sluger hendes dyrebare minder bid for bid. Noras holdepunkt bliver det spinkle håb om at se sin familie igen – og kampen for at holde fast i alt det, der var før.
Rebecca Houmøller: Solfrost
Byens Forlag.
En sommeraften mødes Sylvester og Karla på en altan i Nordhavn. Deres kærlighed føles varm og lys på huden, men efter et blackout er Karla pludselig gravid, og sammen med barnet vokser mørket imellem dem. De maler børne¬værelset solgult, for så igen at male det hvidt og til sidst lukke døren derind.
Solfrost er en roman om sorgløst ungdomsliv, alvorstungt voksenliv og jagten på alt det mistede i fortidens kærlighed.
Charlotte Bork Høvsgaard: Kornmod
Grønningen 1.
En livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne.
Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.
Naiha Khiljee: Kære søster
Lindhardt & Ringhof.
Naiha Khiljee forener både satiriske fremstillinger og dyb samfundskritik med en levende poetisk kraft, når hun giver sine perspektiver på emner som racisme og feminisme i nutidens Danmark. “Kære søster” indeholder digte med sigende titler som “Oprør er også for pæne piger”, “Flying while muslim” og “Farveblind”, der indikerer Naiha Khiljees litterære fokus.
Gurli Marie Kløvedal: Hundehjerte
Grønningen 1.
Elin Arenfelt stoler ikke på mennesker. Hun foretrækker dyr. Derfor har hun skrevet ph.d. om de positive effekter, fysiske såvel som psykiske, af at have et kæledyr. Da kendis-iværksætteren Asger Holmblad en dag opsøger hende og beder om hjælp til udviklingen af en virkelighedstro robothund, frastøder tanken hende. Alligevel overtales hun til at indgå et samarbejde, og da hunderobotten, kaldet Leia, flytter ind i hendes lejlighed, lader Elin sig charmere af dens hengivenhed.
Anna Krarup Jensen: Jeg slog først
Emeritus.
Digte om hverdagen, tilværelsens udfordringer, kampen for at være god nok og skuffelsens sorte huller
Rikke Lindgaard: Hvorfor skal skoletasken være så tung?
Byens Forlag.
Hvor er Vincents gummistøvle blevet af? Hvor meget giver tandfeen i bytte for en tand? Hvilken ugedag er det bedst at kæmme for lus? Og er det virkelig rigtigt, at pesto oftere bliver spist op end hummus? Disse og mange andre helt essentielle spørgsmål får du som læser ikke endegyldige svar på i denne bog. Til gengæld får du et satirisk indblik i indskolingsforældres digitale kommunikation med hinanden og personalet på deres børns skole – en privatskole i Kongernes Nordsjælland. Hvorfor skal skoletasken være så tung? er en underholdende samling beskeder, der giver mulighed for at reflektere over aspekter som forældreskab, værdier og kommunikation
Caroline Livingstone: Brak
People’s Press.
Midt i arbejdet med en akademisk opgave må Christine tage fra København hjem til Annisse for at hjælpe med det praktiske efter mormoren, Fannys, død. Efter skilsmisser og dødsfald står Christine udelukkende tilbage med onkler og alt det, de ikke taler om.
Mens jorden er frossen, og urnenedsættelsen udskydes, driver Christine omkring i det landskab, hun voksede op i. Hun gransker sin barndom og opvækst og bliver mere og mere optaget af de ting, hun er ladt tilbage med; fortællinger og fotografier, og hvad de fortæller, og skjuler, om fortiden.
Elvin Misimovi´c: At flygte
Byens Forlag.
Amra farver sit sorte hår blond, bor med sin danske kæreste og lever et helt almindeligt ungdomsliv. Men under et besøg hos sin familie i Bosnien sker der noget, som sætter Amras tanker i gang. For bliver man nogensinde rigtig dansker, når man hedder Amra og ikke kender rækkefølgen på maden til en påskefrokost?
Mikkel Mosen: Ud af slumreland
Montagne.
På overfladen lever Eik Enghoff et almindeligt liv med kone, børn og et godt job. Men inderst inde drømmer han om noget andet. En dag ringer hans gamle gymnasiekammerat, Jasper, der er kendt og berygtet som rebelsk gonzojournalist. Gensynet med den antiautoritære og frisindede Jasper bliver begyndelsen på et definitivt selvopgør, hvor Eik sætter sig for at genopdageungdommens forsømte værdier og drømme.
Anna Møller: Se, hunden er løs
EC Edition.
I sin debuterende novellesamling “Se, hunden er løs” udforsker Anna Møller menneskets inderste drifter og følelser i begivenhedsrige og mørke fortællinger om mennesker fra hele verden på tværs af tid.
Novellerne i “Se, hunden er løs” er dragende fortællinger om menneskets adfærd i fortvivlede, desperate og udsigtsløse situationer. Novellernes handling foregår over hele verden fra Gardasøen til Schwarzwald-skoven og fra Puerto Rico til Skovlunde og i forskellige tider.
Linda Karen Prahl J.: Stabilgrus
Brændpunkt.
STABILGRUS er 97 usminkede digte, der fortæller historien om en provinskvinde i 30’erne. Hunforsøger at forstå, at livet rent faktisk er godt, at hun har klaret sig til trods. Alligevel indhentes hun af minderne fra en sønderjysk barndom med få midler, men gode intentioner.
Hun kæmper med selvværdet, at holde rigtigt om de store, svulstige rødvinsglas, og hun ved mest om sovsekulør, billig papvin og købe humus. Det er en fortælling om mønsterbrud, men også om at turde være et vredt menneske, om at kende mest til alt det sorte og dagligt at skulle forholde sig til det modsatte.