Hvad skal vi med Kanon?

Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den tvungne Kanon i folkeskolen, og der er nogle, der har spurgt om jeg vil uddybe den kritik. 

Det vil jeg naturligvis gerne, og jeg gjorde det faktisk allerede tilbage i 2013, da jeg skrev mit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen, som omhandlede undervisningen i ældre litteratur. 

Kanon hviler på en ide om at legitimere den ældre litteraturs plads i folkeskolen ud fra et på mange måder entydigt klassisk dannelsesideal og en illusion om at bevare en fælles kulturel referenceramme, og det mener jeg er en helt skæv legitimeringsstrategi i et samfund præget af værdipluralisme. Derudover reducerer det teksterne til at være en støvet gammel artefakt, der kan ”leveres” intakt videre til næste generation. Mit projekt er først og fremmest funderet i en tro på den ældre litteraturs givende potentiale i undervisningen i folkeskolen, og det er en diskussion af undervisningsmuligheder, som lader teksterne komme til deres ret, og som først og fremmest tilgodeser det potentiale, som den ældre litteratur har for at udvikle den enkelte elev i et moderne samfund.

Læs videre “Hvad skal vi med Kanon?”

Store maskiner eller nuttede pelsdyr: Myten om drenge- og pigebøger.

Det skal handle lidt om drengebøger og pigebøger, eller det skal det sådan set overhovedet slet ikke. For det er betegnelser, som jeg efterhånden synes for længst burde være døde og begravede. Alligevel ser jeg det faktisk ret tit, både i anmeldelser, bogbeskrivelser og sågar i forlagenes egne pressematerialer.

Men hvorfor er det, at vi så vedholdende fastholder myten om, at drenge kun vil læse om store maskiner, farlige dyr og action, mens piger foretrækker prinsesser, nuttede pelsdyr og flyvende feer? 

Læs videre “Store maskiner eller nuttede pelsdyr: Myten om drenge- og pigebøger.”

Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.

                      

 

Der er rigtig mange gode grunde til at læse, men i en travl og stresset hverdag er der helt sikkert også rigtig mange årsager til, at man alligevel ikke får det gjort.

Da jeg gik på barsel med min datter havde jeg store planer, og jeg havde indkøbt 5 bøger, som længe havde stået på min liste over bøger, jeg gerne skulle have læst. De fire af dem står stadig på hylden – ulæst.

Jeg havde mange gode forklaringer på den manglende læsning, men den primære årsag, som jeg gentog igen og igen, var den manglende tid.

Ret skal være ret, jeg skrev speciale under min barsel, så jeg havde måske heller ikke al tid i verden, men jeg brugte altså også en del tid på at se fjernsyn.

Da min datter så kom i vuggestue, og jeg blev jobsøgende, blev det dog heller ikke til det store med læsningen, – vi skulle jo flytte, jeg skulle skrive ansøgninger og der var vist også noget med en del vasketøj – undskyldninger var der nok af.

Men når det kommer til stykket er det et spørgsmål om prioritering og ”at komme i gang” – I dag har jeg fx mindre tid end jeg havde som jobsøgende; Jeg har fuldtidsarbejde og en lille pige på 2.5 år, men finder alligevel tid til at læse ca. 2 bøger i gennemsnit om ugen.

Men det er jo let nok bare at slynge et ord som prioriteringer ud, – og jeg skal være den første til at indrømme, at ordet skærer grimt i øret, når man er stresset og har en masse at se til.

Derfor vil jeg her ridse en række konkrete råd op, som du kan bruge som inspiration til at komme godt i gang med at læse, også i en stresset hverdag.

Læs videre “Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.”

Derfor er det væsentligt at læse ældre litteratur!

Der var engang, hvor det blev forbundet med stor anseelse og beundrende blikke, hvis man kunne citere Emil Aarestrup eller referere til Brudstykker af en landsbydegns dagbog.
I dag kender størstedelen af danskerne sandsynligvis hverken Aarestrup eller Blicher, men er det et problem?
Ser man på indførelsen af kanon, så mener vores politikere i hvert fald, at der er en fælles litterær kulturarv, som vi alle bør stifte bekendtskab med. Men er det sådan det bør være? Eller bør man blot erkende, at vi ikke længere er i en tid, hvor det er forbundet med autoritet og ærefrygt at kende sin klassiker?

Læs videre “Derfor er det væsentligt at læse ældre litteratur!”

Børn skal også læse god (og svær) litteratur.

Young Adult – eller ungdomsbøger – er en genre, der gennem de senere år har vundet stort indpas, særligt er markedet for fantasybøger for de helt unge eksploderet.
Lad det være sagt med det samme, jeg er stor fortaler for alt det, der kan få børn og unge til at læse mere, for det er en rigtig vigtig ting.
For det kan måske være svært at få børn og unge til at interessere sig for litteratur, når mængden af andet og måske umiddelbart mere spændende underholdning for barnet er stort; fjersynet boomer af tv serier og mobiltelefonen er sprængfyldt med spil og SoMe newsfeed, der skal tjekkes ud og reageres på.

Læs videre “Børn skal også læse god (og svær) litteratur.”