Blæst

Anne Mette Kirk er tilbage med tredje bog, der også denne gang følger den sympatiske efterforsker Marc Abilgaard og hans bestræbelser på at opklare forbrydelser.
Denne gang møder vi Bjørg kort forinden hendes første store serie som chef for DR Drama har premiere. Serien er skabt af kendisdebattøren Silas, der har skrevet serien som en beretning om sin egen svære barndom.
Men PR maskineriet hos DR får alvorlige problemer, da en forbrydelse ryster en lille by; Silas´ far og søster er blevet dræbt og Silas selv er fundet lettere forkommen nær gerningsstedet. Passer det når han siger, at han er uskyldig?
Så kommer Marc på banen, og selvom han udfordres af svigtende koncentration og manglende fokus grundet problemer på hjemmefronten, så står han naturligvis for opklaringen af den tilsyneladende enkle sag, der dog hurtigt viser sig at være langt mere kompleks.

Hvor Kirks to forrige romaner havde en kæmpe plads i mit hjerte grundet deres kombination af krimi og skildringen af ægte mennesker med deres små og store problemer, så synes jeg at ”Blæst” i højere grad er en mere rendyrket krimi. Der er fokus på plotstruktur, gerningspersonens syge sind og de små twist.

Jeg kan nok næppe klandre en krimi for at være for meget krimi, men jeg er nok bare ikke stor nok krimi-læser til at kunne værdsætte det. Jeg foretrak i langt højere grad de tidligere bøgers hybrid af genrer. Jeg savnede de mange karakterer og deres forskellige historier og indvendige kampe.

Jeg savnede den inderlighed og kærlighed til persongalleriet, som jeg virkelig synes var kendetegnende for de første to romaner, og som her kun følger Bjørg, der som karakter også godt kunne være udforsket mere. Hendes fortid med Silas, der senere i romanen bliver et væsentligt punkt, kunne jeg også godt have ønsket var mere udforsket. Som læser mangler jeg nogle mellemregninger for at forstå hende og samspillet mellem hende og Silas.

Til gengæld byder Blæst så på en rigtig fin historie for seriens gennemgående hovedperson Marc Abilgaard, der på sin vanlige ydmyge og stille facon gennemgår en mindre livskrise. Hans mor er blevet meget syg, men der er umiddelbart ingen forklaring på hvorfor. Den sympatiske og loyale Marc stiller naturligvis op for sin mor, men kampen for en udredning af moderen tvinger ham også til pludselig at indse sin egen skrøbelighed. Jeg glæder mig til at se udviklingen for den karakter efter den note som denne roman slutter på.

Min mening om selve plottet er svær at udtrykke uden at spoile, men jeg synes plottet gav mig for meget for tidligt, og det tog gassen lidt af ballonen. Det primære drive i en krimi for mig er den konstante kredsen om to enkle spørgsmål “hvem gjorde det? og hvorfor?. Det ene spørgsmål besvares for hurtigt, det andet hænger lidt i luften selv efter sidste side er vendt.
Men en del af den tabte spænding indhentes dog i et hæsblæsende og hjerteskærende slutspil, der også byder på et par mindre plottwists.

Endelig synes jeg, der var tråde og temaer, som jeg havde forestillet mig ville blive taget op, men som i stedet blev efterladt. Det kunne fx være at se hvordan den opportunistiske og sleske DR direktør ville kringle sig yderligere rundt i suppedasen. Men det kunne også have været en større  udforskning af mediernes rolle og spin i en sådan sag. Det synes jeg faktisk også delvist der bliver lagt op til med inkorporeringen af en kendis i et morddrama.

Men det er jo tråde, som jeg havde troet/håbet ville blive taget og som ikke blev det, og jeg skal selvfølgelig heller ikke klandre hverken bog eller forfatter for manglende ønsker opfyldt. Men det havde været interessante tråde, der havde givet romanen lidt mere kant på krimien. For det savnede jeg.

Alt i alt var jeg dog underholdt, og det må man jo trods alt sige er den vigtigste forudsætning for en velkomponeret krimi. Den mangler bare lige det ekstra, som jeg synes de to første bøger havde.