”Det forunderlige Cirkus” foregår i midten af 1800 tallet på et tidspunkt, hvor den såkaldte ”Derformitomania” havde sin storhedstid i særligt London. Her havde omrejsende cirkusser ofte et entourage af mennesker med diverse fysiske forskelligheder og afvigelser. Mest kendt i dag er måske Julia Pastrana, der havde sygdommen hypertriki og derfor var dækket af hår over hele kroppen. Disse cirkusser brugte mennesker, der så anderledes ud som optrædende i deres shows, og her kunne betalende gæster møde op og måbe over de anderledes udseende mennesker. Man kaldte også disse shows for freak-shows.
Elizabeth MacNeal vil i denne roman give stemme til nogen af disse mennesker. I sit efterord skriver hun, at hun oprindeligt havde planlagt at skrive om historiske personer, men at hun forlod denne ide, da hun følte det som en invadering af deres liv;
”(…) føltes det, som om jeg invaderede deres privatliv, det var vitterligt mennesker, som havde levet, og som der allerede var blevet fortalt så mange besynderlige historier om af medier og cirkusdirektører, deres stemmer var blevet bragt til tavshed og deres historier overskrevet af dem, der profiterede af deres liv”
Forfatteren lader i stedet historien udfolde sig gennem fiktive karakterer, og i romanen møder vi Nell, der er vokset op som udstødt i sin by, da hun med sine tydelige og store modermærker skiller sig mærkbart ud. Nell føler sig ensom, bange og usikker og er stærkt knyttet til sin bror, der er hendes eneste faste holdepunkt i byen. Men da et omrejsende cirkus kommer forbi griber den usympatiske og pengehungrende far chancen og sælger hende til direktøren Jasper.
Jasper er faktisk romanens mest interessante karakter. Han er drevet af et ønske om storhed og et ønske om oprejsning efter års ydmygelser. Men han nages alligevel indimellem af anger, og man fornemmer, hvor hårdt ordene slår, når hans bror sætter spørgsmålstegn ved hans metoder og hans bidrag til industrien. Jasper hævder at have skånet sine ”ansatte” for et liv i skyggen, og at han i stedet har ført dem til storhed og glans. Helt galt er han heller ikke på den, for da Nell forvandles til den yndefulde og flyvende Nellie Moon, cirkusset pryd og store afslutningsnummer, da blomstrer hendes glæde og selvsikkerhed. Hun finder en tryg havn og et fællesskab blandt ligesindede, og hun oplever et formål, der giver års lidelse mening.
Men er hun fri, når hun i virkeligheden tilhører publikum? Er hun fri, så længe hendes historie skrives af en anden?
”Han havde gjort hendes liv til sit, hans pen forvrængede sandheden. Hun føler sig som en blomst, der er blevet hevet op med rode”
Et andet stærkt kort i romanen er beskrivelsen af menneskets skyggesider og i særdeleshed jalousien mellem de to brødre Jasper og Toby. Et stærkt og gensidigt afhængigt søskendeforhold, hvor magtbalancen konstant synes at forskubbes. De er hinandens nærmeste – men også hinandens nærmeste rivaler.
”Og der er den, midt mellem dem, ren og rædselsvækkende. Tobys foragt. Hvornår så hans bror sidst på ham med beundring, med ærefrygt?”
Jeg var aldeles begejstret for forfatterens debut ”Dukkeværkstedet” som jeg gav følgende ord med på vejen;
”Romanens grundlæggende stemning er utrolig dragende. Primært fordi den rummer en speciel dobbelthed. Den er på en gang tragisk og livsbekræftende, sorgfuld og en anelse munter, dyster og dog så let, mystisk og alligevel banal.Det er en roman om kærlighed, når den er allermest intens. Når den er ægte, dyb og helende, men også når den er destruktiv og farlig.”
Men det var desværre ikke den samme dragende stemning i ”Det forunderlige cirkus”, og det tiltrods for at forfatteren faktisk spiller lidt på et tilsvarende register af stemninger fra det sorgfulde og dystre til det levende og livsbekræftende.
Romanens største problem er måske, at den bevæger sig lidt væk fra sine karakterers indre følelsesliv og konflikter. Romanens stemning skrives frem i et poetisk og metaforisk mættet sprog, som føles afkoblet sine karakterer. Her eksekverede forfateren i Dukkeværkstedet netop i det modsatte, og skrev stemningen frem i den enkeltes indre følelsesliv.
Men man kommer ikke udenom, at ”Det forundelige cirkus” beskriver en periode i historien, der ikke alene er vigtig men også uhyre interessant, og hun skaber en mange facetteret beskrivelse af tematikken. Hvem er romanens skurk? Og kan onde gerninger forsvares? Hvad er den enkelte i stand til? Hvad kan jalousi, bitterhed, ensomhed og længsel føre til? Desuden skildrer hun et fuldstændig essentielt menneskeligt grundvilkår – længslen efter at høre til – på en utrolig fin og tankevækkende måde.