På kun knap 114 sider fortæller kunstneren, forfatteren og familiefaren David sin historie, og særligt fokuserer han på de to frygtelige døgn, hvor familien afventer nyt fra de to ældste sønner, der er draget til Portland for at føre sønnen Jacobos planer om aktiv dødshjælp ud i livet. Han er nemlig plaget af ulidelige smerter efter en trafikulykke.
De tilbageblevne familiemedlemmer kæmper med smerten, sorgen og et lille håb om, at han alligevel vil skifte mening. Det er dog et håb ingen udtaler, for med håbet følger skylden over at ønske ham i live med de frygtelige smerter.
Tomas Gonzalez beskriver med enkle ord den usigelige smerte og sorg, som de efterladte sidder tilbage med. Ønsket om at få det overstået og håbet om at trække den tid, hvor deres kære er i live ud i det uendelige. Splittelsen, afmagten, håbet, kærligheden og sorgen smelter sammen i en fortælling, der dvæler ved enkelthederne og som i et let og langsommeligt tempo afdækker alle de følelser, som er i spil.
Familiefaderen David ser som gammel og næsten blind tilbage på sit liv, og alt i mens han får sin husholderske til at nedfælde sine ord, tænker han på livets små og store begivenheder med udgangspunkt i denne særligt smertefulde tid.
David er tidligere kunstner med særlig interesse for at fange lyset i maleriet. Lyset som han flere gange vender tilbage til som en metafor for selve livet. Lyset der bryder igennem alt det mørke. Romanen er centreret omkring den pointe, at der ikke kan være lys uden mørke, og på samme måde indfanger fortælleren David alle de smukke sekvenser, som finder vej til livet i de to frygtelige døgn, hvor de venter på nyt om Jacobo.
Blandt andet er der et par utrolig smukke scener mellem David og hans hustru, der omfavner hinanden i sengen, mens de venter på nyheden om døden.
”Jeg er stadig tynget af det forfærdelige, der er sket, naturligvis, og det får mig til at ryge og prøve at sove det væk, men glæden dukker næsten altid op, som et stykke træ i vandet, uanset den dybe gru, jeg har oplevet”.
På samme måde er David i sine tilbageblik en mand på 80 år, der har mistet sin hustru, og lever langt fra sine børn. Men glæden finder han alligevel i de små øjeblikke, og troen på skønheden i livet har han ikke mistet.
Det vanskelige lys er en sproglig lille perle, der beskriver stemninger og følelser mellem mennesker i den mørkeste stund. Den udtrykker på fineste vis at skønheden lever i selv den smerteligste sorg.
Jeg nød sproget og de fine stemningsbeskrivelser, men jeg følte en distance til selve handlingen i historien og til historiens karakterer. Den her roman er altså først og fremmest en roman, der skal nydes for sit sprog og sit kunstneriske og tematiske udtryk.
Det vanskelige lys
På kun knap 114 sider fortæller kunstneren, forfatteren og familiefaren David sin historie, og særligt fokuserer han på de to frygtelige døgn, hvor familien afventer nyt fra de to ældste sønner, ...