En på papiret stærk fortælling om en frygtelig tid i amerikansk historie, der vil rigtig meget, men som bare ikke kommer i mål med det. Måske vil den i virkeligheden for meget?
Fortællingen foregår i to spor; I 1875 møder vi Hannie Gossett, der under borgerkrigens kaotiske år blev skilt fra hele sin store familie og nu er alene tilbage på Gossett plantagen i Louisiana. Krigen er slut, men de frigivne slaver har ingen steder at tage hen, og mange bliver hos familierne, hvor de i praksis steder lever som slaver i håbet om at de rige plantageejere vil indfri deres løfter og give dem deres eget lille stykke jord. Hannie er ikke blind for den trældom hun og hendes venner stadig lever under, og hun længes efter at finde den familie, hun har mistet.
På plantagen overhører hun en nat et umage par tale sammen; Den rige og snobbede datter i huset Miss Lavinia og dennes uægte søster Juneau Jane. De to piger vil finde deres far, som er forsvundet og frygtes død, idet de vil sikre beviser på deres retmæssige arv.
Hannie klæder sig ud som dreng for at ledsage de to søstre i håbet om, at hun kan finde sin fortabte familie.
Rejsen leder Hannie ud på en rejse tværs over et USA, der stadig lever i et kaos ovenpå borgerkrigen. Hannie møder skæbner og historier, der minder om hendes egen i en verden, der måske nok har opgivet slaveriet, men hvor sorte stadig må kæmpe for deres plads i verdenen.
I 1987 møder vi den nyuddannede lærerinde Benedetta Silva, der er rejst til en skole i en lille by i Louisiana. Benedetta kæmper for at få børnene interesserede i at lære, men det er svært, for eleverne i det lille fattige samfund har mistet troen på en fremtid. Men da Benedetta finder den gamle Gossett plantage og et bibliotek fuld af bøger og notater om byens historie, så får hun en ide. Børnene skal lære deres og byens fortid at kende.
”Hannies bog” er en fortælling, der vil rigtig meget. Men den snubler altså ind i et par problemer i ihærdigheden efter at få det hele med. Det første og største problem er måske, at de to spor ikke taler nær så godt sammen, som man typisk ser det i time-slip novels. Det kommer til at fungere som to meget separate fortællinger, der ganske vist til sidst får en eller anden form for forbindelse, men rent tematisk fungerer sammenhængen ikke romanen igennem.
Hannies spor er afgjort det mest interessante, og hendes rejse tværs igennem et efterkrigsplaget USA føles nærmest som en fortolkning af Odysseen. Rejsen forandrer Hannie, den giver hende et formål, en forståelse og en forbindelse med alt det, hun har mistet.
Derudover er det ret interessant at følge skildringen af tiden efter borgerkrigen, hvor slaverne jo formelt set blev frigivet men bestemt ikke til en dans på roser.
Dog synes jeg romanens fremdrift baserer sig i for høj grad på nogle begivenheder og konflikter, som fortællingen ikke rigtig formår at få forklaret eller uddybet. Der synes simpelthen at være nogle steder i fortællingen, hvor der bliver sprunget lidt for let hen over noget karakter- og plotudvikling.
Benedettas historie bliver simpelthen en alt for rodet affære, der ikke rigtig kan finde sit ben at stå på. Fortællingen handler dels om en by, der har glemt sin historie, børn der lever på fattigdomsgrænsen, en kvinde der måske/måske ikke har en traumatisk oplevelse i bagagen, en mand der ligger i bitter arvestrid med sin familie, – og så når den også at få antydningen af feelgood romance.
Rigtig mange af de ovenstående konflikter og tematikker bliver kun berørt kort og udforskes aldrig til bunds med det resultat at det hele bliver lidt ligegyldigt.
Det bliver simpelthen også uklart for mig, hvad hendes historie skal bidrage til i det store billede? I begyndelsen af romanen antydes det, at hun har mange spørgsmål omkring sit eget ophav og hendes egen familiehistorie. Men det spor i i romanen synes forfatteren helt at forlade. Derudover antydes det også at en stor del af byens sår hvilet på et racistisk fundament, som stadig i den grad hersker i byen. Men også her synes jeg forfatteren går lidt for let hen over udforskningen af den tematik. Det havde ellers været en interessant kobling mellem sporet fra slavetiden og det mere nutidige spor.
Alt i alt en fortælling der virkelig vil en rigtig god historie, men som bare ikke får den spundet godt nok sammen. Den stikker i alt for mange retninger til rigtig at fungere, og på trods af mængden af plotlinjer fremstår den alligevel en smule stillestående til tider. Ligeledes føles den underfortalt på rigtig mange af de problematikker og tematikker, som er en del af fortællingens mange spor.
Jeg havde egentlig foretrukket Hannies historie som en helt enkeltstående roman. Sommetider er fremgangsmåden “less is more” altså det bedste.