Stor udviklingsroman fra omkring 1900 tallets begyndelse, hvor vi følger Per Sidenius stort set fra vugge til grav. Pontoppidan er en ordrig forfatter, hvis sprog bærer præg af lange sætninger, og er man ikke vant til at læse ældre litteratur, kan sproget være lidt af en mundfuld.
Men Pontoppidans beskrivelser af særligt de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold er skarpe og poetiske, og selvom bogen her er lang, så står handlingen aldrig stille.
Med ærlighed kommer man længst, og jeg må for en god ordens skyld sige, at Henrik Pontoppidan hører til blandt mine absolutte yndlingsforfattere. Derfor vil jeg til enhver tid være en anelse forudindtaget i en anmeldelse af en af hans bøger, da han ganske enkelt kun vanskeligt kan gøre noget galt i min verden!
Dermed virker min anbefaling og de fem stjerner til Lykke Per måske ikke ligeså stærkt. Men bogen er altså absolut læseværdig og er fuldt forståeligt blandt de allerstørste af de danske klassikere.
Når det så er sagt, så skal man nok have smag for ”de gamle bøger” for helt at kunne sætte pris på historien, som også er blandt de længste af sin slags – hele 702 sider strækker 2006 udgaven fra Gyldendal sig over.
Pontoppidans værk her er over hundrede år gammelt, og det er klart, at det kan man mærke på sproget. Derudover gør Pontoppidan brug af nogle meget lange sætninger, med op til flere ledsætninger, og det er klart noget, der gør læsningen en lille smule sværere. Det er dog bestemt også det, der gør hans bøger til et fantastisk bekendtskab!
Pontoppidan er ud over sine store romaner kendt for at skrive flere samfundskritiske noveller med stærkt ironiske og humoristiske skildringer. I Lykke Per er det den enkeltes udviklingsrejse, der er i fokus, men de skarpe beskrivelser har han bestemt bevaret.
Han er i det hele taget eminent til at beskrive sine karakterers indre følelsesliv gennem ydre handlinger, udtryk og udseende generelt – og det er personerne og deres indbyrdes forhold og følelser, som står helt centralt i bogen.
Derudover er der helt sikkert elementer i bogen, som man uden en litteraturhistorisk baggrundsviden om tanker og tendenser i det moderne gennembrud vil sætte mindre pris på eller endog måske slet ikke fange, som fx betydningen af Pers arbejde med ”den socialteknokratiskeplan” – en skitse til modernisering og naturregulering.
Derudover beskæftiger romanen sig med det moderne i form af det kulturelle frisind; Særligt portrætteret ved den moderne Københavnske byfamilie Salomon, og de mange personligheder, som Per møder ”På gryden” og som rummer flere referencer til datidens virkelige kulturpersonligheder.
Men bogen kan sagtens læses uden nødvendig baggrundsviden, og det er først og fremmest en historie om Pers udvikling – primært som den kommer til at tage sig ud gennem hans forhold til kvinder, og han evne, eller mangel på samme, til at indgå i et egentlig kærlighedsforhold.
Lykke Per indeholder desuden en af dansk litteraturhistories stærkeste kvindeportrætter i form af Jakobe. Jeg holder så meget af denne karakter, at jeg var varm fortaler for, at min egen datter skulle opkaldes efter denne skønne kvinde.
Jakobe er både sanselig, dyb, intellektuel og dannet, og det synes åbenlyst i romanen, at forfatteren selv er en smule forelsket i hende. Men det bliver man altså også som læser. Jakobe står i romanen som modsætning til sin udadvendte, sensuelle og lettere overfladiske søster Nancy.
Jakobe er en verdensdame – hun ved noget om verden og interesserer sig for den, hun er ikke, som datidens kvinder var flest, bare interesseret i visitter, blonder og sladder.
Romanens portræt af Jakobe er dybt og smukt, fx skildres hendes kamp med de modsatrettede følelser for hovedpersonen Per. På den ene side foragter hun ham, på den anden side drages hun af ham; og hele tiden kæmper hun for at retfærdiggøre sin egen forelskelse.
Lykke Per er bestemt en ironisk titel, for er der noget Per ikke rigtig mestrer, så er det at finde den lykke og ro, som han gennem hele romanen søger efter. På den måde berører romanen nogle evigtgyldige emner, som også kan bringe stof til eftertanke i moderne tider, hvor den evige jagt efter konstant at være opfyldt af lykke og tilfredshed stresser det enkelte mennesker og måske også forhindrer den enkelte i netop at være – lykkelig.
Ja, det er de store tanker, man gør sig efter læsningen af Lykke Per, og det skal man bestemt være til, hvis man skal have noget ud af bogen; det er en bog, der kræver fordybelse og eftertænksomhed. Men det er også en historie, der bliver hos en længe efter man har læst den, og det er bestemt en bog, man bør have på sin ”bøger at læse før jeg dør” liste.
Bogen er udgivet flere gange. Udgaven der henvises til her er fra en nyudgivelse fra Gyldendal. Bogen udkom første gang som et 8 binds værk mellem 1898 og 1904. Sidenhen foretog han selv et par justeringer og udgav værket som et redigeret værk i 3 bind i 1905. I 1918 foretog han endnu en redigering, som er den der fortsat bruges til genudgivelser i dag.
Lykke-Per
Stor udviklingsroman fra omkring 1900 tallets begyndelse, hvor vi følger Per Sidenius stort set fra vugge til grav. Pontoppidan er en ordrig forfatter, hvis sprog bærer præg af lange sætninger, ...