Tyll er en historisk roman, der med narren Tyll tager os gennem et krigshærget land i kølvandet på trediveårskrigen. Tyll handler om samfundets normer, fordomme, selvhøjtidelighed og dobbeltmoral. Som narren Tyll behandler Kehlmann sin historie med et glimt i øjet og en fin portion underspillet humor. Romanen er fantastisk i sin fortælleteknik, og Kehlmann skaber en historisk roman, der med den underfundige og mystiske hovedperson Tyll også har et næsten eventyrligt præg.
Resume:
Tylls far Claus er møller, tryllekunstner og opfinder, og er en mand, der vækker de lokale gejstliges vrede. Da den fanatiske jesuit Teismond kommer til byen med sin elev doktor Kircher anklages Claus for kætteri og dømmes til døden. Tyll må flygte fra byen og får følgeskab af bagerens datter Nele, der ikke ønsker det fastlagte liv, som ellers venter hende.
De rejser over de næste år gennem landet, der er præget af fattigdom og ødelæggelser på grund af 30 års krigen.
De krydser veje med flere forskellige mennesker, blandt andre, den stilfærdige og eftertænksomme bøddel Tilman, den unge forfatter Wolkenstein, der vil skrive om krigen og sit eget liv og ikke mindst de tidligere herskere over Bøhmen, Elisabeth og Friedrich, hvis ubesindighed satte krigen i gang.
En kompleks og intelligent struktur:
At indfange romanen TYLL med få ord er en vanskelig affære, for det er et komplekst værk; som et sammensurium af puslespilsbrikker folder de forskellige kapitler sig ud med hver deres karakters historie, og til slut står man med et samlet puslespil.
Romanen har en dekonstrueret kronologi, som fungerer fantastisk. Med det forstås, at vi i de forskellige kapitler følger forskellige karakter (nogle historiske og andre udelukkende fiktive). Kapitlerne optræder ikke kronologisk, men karakterernes historier overlapper hinanden og danner tilsammen en sammenhængende fortælling; først når man har læst sidste kapitel og har alle puslespillets brikker har man hele historien.
Af ovenstående kan man måske ikke udlede så meget andet end at Kehlmann har skabt et værk med en kompleks men uhyre intelligent konstruktion. Særligt fungerer det fantastisk, at den titulære hovedperson ikke optræder som egentlig hovedperson i noget kapitel, men derimod synes at være allestedsnærværende i de andres historier, nogle gange som en central bifigur og andre gange kun perifært, men gennem hele historien er han den røde og underfundige tråd, som skaber betydning for karakterernes liv og for den overordnede histories fortælling.
Den symbolske titelperson og alle de andre:
Bogens titelperson er ligesom romanen vanskelig at indfange og beskrive, for hvem er han egentlig? Eller skulle man måske snarere sige, hvad er han egentlig? Som barn efterlades Tyll alene et par nætter i moseområdet, hvor sagn og overtro siger at Den kolde kvinde huserer. Oplevelsen ændrer Tyll, men til hvad? Han er en underfundig karakter. Han er narren, der underholder, men han er også livsklog og han lader de forskellige karakterer få sandheden at vide. Han er i stand til at vise folk deres egen svaghed og dobbeltmoral. Han er tilsyneladende alle steder og ingen steder, og så kan han ifølge eget udsagn ikke dø.
De forskellige kapitler har forskellige hovedpersoner, og hver karakter har sin egen unikke fortælling. Vinterdronningen Elisabeths indbildskhed og afmagt er godt indfanget, og bagerdatteren Nele, der som en datidens feminist nægter at blive i landsbyen til et på forhånd fastlagt liv, er levende og sympatisk.
Men også den eftertænksomme, filosofiske og stilfærdige Claus er en interessant og også en anelse komisk i sin evigt tilbagevendende refleksioner over stort og småt, som fx ”Hvor mange korn skal man fjerne fra en dynge korn, før den ophører med at være en dynge korn?”
En kompleks historisk konflikt med flere detaljer:
Tyll er en historisk roman, som omhandler tiden omkring trediveårskrigen. En kompleks historisk konflikt, som også kan fremstå lidt kompleks og vanskelig at finde rundt i, når man læser bogen, hvis man intet forhåndskendskab har. Jeg selv læste lige lidt op på krigen og særligt vinterkongens rolle i denne krig, inden jeg begyndte min læsning, og det tror jeg var godt givet ud.
Men ud over de historiske fakta, som Kehlmann i øvrigt slipper godt fra at flette fint og flot ind i sin fortælling, så tager romanen også livtag med nogle af datidens fordomme og normer; Fattigdom, samfundsforskelle og frygten for hekse og kætteri.
Den underspillede humor midt i alvoren:
Kehlmann har en unik evne til at konstruere en god historie, og hans fortælleteknik veksler mellem det dybe og det humoristiske. Det er en alvorlig bog med alvorlige emner, men det fortælles hele tiden med et glimt i øjet. Som fx når Claus på sit dødsleje tænker over, hvornår en dynge korn er en dynge korn. Eller når Elisabeth bruger meget energi på et magtspil med den kejserlige gesandt om, hvem der sætter sig først ned og hvor.
Alt i alt:
Der er rigtig mange lag i Tyll, og jeg ved allerede nu, at det er en bog, som jeg kommer til at genlæse.
Tyll er måske ikke for alle, for nogle kan den måske virke lidt tung. Men Tyll er først og fremmest sin helt egen; En original og underfundig historisk fortælling spundet mesterligt af Kehlmann.
Et par citater fra bogen:
”Ægteskabets væsen bestod ikke kun i, at man havde børn, det bestod også af alle de sår, man havde tilføjet hinanden, alle de fejl, man havde begået med hinanden, alle de ting, man for altid tog hinanden ilde op”
”Det forsøg fik mig på den ide at ordinere en pestsyg et opkog af svovl og snegleblod. (…) Snegleblod substituerer drageblod (…) Substitution har sine grænser. Den pestsyge i forsøget døde trods opkoget, hvorved det klart er bevist, at ægte drageblod havde helbredt ham”
”Hun havde altid vidst, at han ikke var den klogeste. Det havde været åbenlyst fra første færd, men hos en mand af hans rang var det ikke så vigtigt. En fyrste foretog sig ikke noget, og hvis han var usædvanlig klog, var det tæt på at være ærerørigt. Kloge havde de undergivne at være.”
Tyll
Tyll er en historisk roman, der med narren Tyll tager os gennem et krigshærget land i kølvandet på trediveårskrigen. Tyll handler om samfundets normer, fordomme, selvhøjtidelighed og ...