Forfatter: Asta Olivia Nordenhof
Genre: Samfundskritik, Samfundsroman, Socialrealisme
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Forlag: Basilisk
”Penge på lommen” har stået ulæst på mine hylder i et par år, men nu fik jeg den læst og heldigvis for det. Den er intet mindre end fantastisk; Blandingen af barsk socialrealisme og vredt antikapitalistisk kampskrift fungerer fænomenalt og fortæller den lille tragiske historie bag de store overskrifter.
Det er første bind i romanføljetonen om branden på Scandinavian Star. Katastrofen er en perifer del af handlingen, den er et baggrundstæppe, der sætter stemningen; Når den kapitalistiske og kyniske top af kransekagen skummer fløden, så er det de små skæbner, der betaler prisen. Kapitalismens ofre er dem, der allerede ligger ned.